AfterDawn: Nyheder

Nyheden er skrevet af Michael Larsen (februar, 2012)

AfterDawn: Nyheder

Tom's Hardware Danmark søger skribenter

Skrevet af Michael Larsen @ 29.2.2012 12:40

Tom's Hardware Danmark søger skribenter Vi er her på den danske Tom's Hardware redaktion utrolig glade for den modtagelse vi har fået, efter lanceringen af sitet i august måned sidste år, men vi har ambitioner om mere. Derfor søger vi nu tre skribenter, som vil være med til at levere endnu flere spændende nyheder og artikler om spil, gadgets, pc hardware og tilbehør til vor mange læsere.

Du skal have en passion for en af de kategorier vi dækker og du får ansvaret for at skrive om enten spil, gadgets eller pc hardware. Har du kompetence til at skrive om flere ting, får du naturligvis også mulighed for det, men du får som udgangspunkt ét område at skrive om.

Har du tidligere erfaring som fritidsskribent, er det et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har talent for at formulere dig samt har styr på grammatik og kan levere en artikel uden graverende stavefejl.

Du kommer til at bidrage til nyhedsstrømmen, men det behøver ikke tage mere end en halv til en hel times arbejde om dagen og så vil du få hardware eller software tilsendt, som du skal skrive en artikel om.

Tjansen er ulønnet, men de spil og noget af det hardware du får tilsendt, kan du få lov til at beholde og så vil du få mulighed for at deltage i presseevents og messer, hvor du kan prøve nogle af de nyeste gadgets og spil.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

The Pirate Bay dropper torrents

Skrevet af Michael Larsen @ 29.2.2012 11:22

The Pirate Bay dropper torrents Det svenske torrent-indeks The Pirate Bay stopper med at servere .torrent filer og går i stedet over til udelukkende at levere magnet links.

Stifterne af den populære torrentportal har nu i længere tid været under beskydning fra organisationer, der forsøger at beskytte musik- og filmindustriernes ophavsret og det har udmøntet sig i en retssag, som for nyligt gav de fire mænd bag portalen en klækkelig bøde samt en mulig fængselsstraf.

Læs også: Sveriges højesteret afviser The Pirate Bays ankesag

Ved at gå over til magnet links håber de på, at torrent-netværket vil blive noget nær umulig at lukke ned, da de ikke er afhængig af en central tracker. Et magnet link afskiller sig fra en .torrent fil ved blot at indeholde en fil-hash, som bruges til at identificere den fil man ønsker at hente eller dele med andre. Du kan læse mere om konceptet på Wikipedias side om emnet.

Folkene bag The Pirate Bay mener dog ikke, at det er en dårligere service at gå over til magnet links. Tværtimod.

I deres seneste blog post kan man læse: "A lot of media has hyped that we're stopping with the torrent files. It's like saying that Ferrari is no longer sellings cars - they're just selling BETTER cars. As are we, we're giving you the best links there are!"

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Artikel: Seks LGA 2011 bundkort fra 1.600 til 2.200 kroner

Skrevet af Michael Larsen @ 29.2.2012 10:45

Artikel: Seks LGA 2011 bundkort fra 1.600 til 2.200 kroner Vi ved at Intels X79 Express platform kan huse de hurtigste desktop processorer i virksomhedens portfolio. Men kan det fås til en overkommelig pris? Vi har taget et nærmere kig på de billigste X79 bundkort for at se hvor mange features du må give afkald på.

Bundkortdesignere kan på flere forskellige måder gøre omkostningerne mindre. De kan helt udelade specifikke features eller ændre deres layouts, så der benyttes færre PCB lag. Men med Intels LGA 2011 grænseflade er det ikke helt så let. De fire memory kanaler føder en kompleks processor, der er tilsluttet en dyrere PCH. Det gør at vi ser en noget højere pris på Core i7-3000-kompatible bundkort.

Man skal også tage hensyn til prisen for Intels processorer. Selv Core i7-3820, som er i den billigere ende, koster i omegnen af 2.200 kroner. Derfor kan vi ikke forvente, at entusiaster vil acceptere, at alt for mange features er blevet skåret væk på et bundkort til deres Sandy Bridge-E chip.

Artikel: Seks LGA 2011 bundkort fra 1.600 til 2.200 kroner





AfterDawn: Nyheder

Samsung Galaxy S III bliver et monster

Skrevet af Michael Larsen @ 28.2.2012 11:35

Samsung Galaxy S III bliver et monster Samsung har tidligere meldt ud, at de ikke ville annoncere deres næste flagskibs smartphone på dette års Mobile World Congress, men nu lader det til, at enhedens tekniske specs alligevel er sluppet ud.

BGR hævder at de har fået de saftige detaljer fra en betroet kilde og denne kunne afsløre, at efterfølgeren til den populære Galaxy S II mobil bliver udstyret med en 1.5 GHz quad-core Exynos processor samt et stort 4.8" full HD 1080p display i 16:9 format.

Enheden er derudover udstyret med et 2 megapixel front kamera samt et 8 megapixel bagudrettet kamera og så vil den understøtte 4G LTE netværket.

Samme kilde hævder, at mobilens bagplade vil være skabt af en keramisk proces, som skulle give Galaxy S III et helt unikt feel og udseende.

Samsung vælger angiveligt at lancere den inden udgangen af andet kvartal på hele 50 markeder samtidigt og den vil meget passende komme med Android 4.0 ICS. Vi glæder os til Samsung afslører de officielle detaljer og hvis de er i stand til at leve op til de leakede tekniske specs, har konkurrenterne meget at leve op til.


Kilde: BGR





AfterDawn: Nyheder

AMD sender to ny FX processorer på gaden

Skrevet af Michael Larsen @ 28.2.2012 10:59

AMD sender to ny FX processorer på gaden AMD introducerer den 7. marts to nye Socket AM3+ processorer på markedet, FX-6200 og FX-4170, der henholdsvis er 6- og 4-core udgaver i virksomhedens desktop portefølje.

FX-6200 processoren har seks Bulldozer kerner og opererer med en 3.8 GHz base clock samt 4.1 GHz i Turbo mode. Den er udstyret med 6 MB Level 2 cache og 8 MB Level 3 cache. Prisen ser ud til at ligge på ca. 1.250 kroner.

Den anden nye processor fra AMD er en quad-core chip med navnet FX-4170, som er udstyret med 4 MB L2 samt 8 MB L3 cache. Den opererer med en clock på 4.2 GHz og 4.3 GHz i Turbo mode. Prisen på denne kommer til at ligge lige over 1.000 kroner.

Samtidig har AMD valgt at sætte prisen lidt ned på FX-8120 og FX-6100 CPU'erne, som kan omregnes til henholdsvis ca. 125 og 70 danske kroner.


Kilde: VR-Zone





AfterDawn: Nyheder

Intels Ivy Bridge lanceringsplan afsløret

Skrevet af Michael Larsen @ 28.2.2012 10:41

Intels Ivy Bridge lanceringsplan afsløret Der har været en del snak om Intels forestående Ivy Bridge lancering. Er den udskudt? Eller er de nye processorer snart klar til at blive sendt på markedet? Sweclockers mener at vide hvordan den aktuelle lanceringsplan ser ud.

Bundkort med Z77, Z75, H77 og B75 chipsettene skulle komme på markedet den 8. april, den oprindelige lanceringsdato for de første chips, men de første Ivy Bridge desktop processorer skal være blevet udskudt til senere på måneden. Den 29. april bliver NDA'en for medierne angiveligt løftet, så det er her anmeldelserne kommer online og det skulle være samtidig med lanceringen af quad-core Ivy Bridge processorer, som bliver sat til salg kort efter.

De mobile processorer i dual-core udgaven er sat til at blive udsendt til partnerne i starten af juni, det gælder både standard modeller men også ULV modeller til ultrabooks. Q77 og Q75 platformene vil lige blive lanceret i starten af juni måned.

Lanceringen tegner sig efterhånden til at blive en noget rodet affære, men vi håber det ender med at forløbe bedre end AMD's Bulldozer lancering, hvor mange endte med at blive skuffede.


Kilde: Sweclockers





AfterDawn: Nyheder

Angry Birds Space lanceres med Galaxy Note

Skrevet af Michael Larsen @ 28.2.2012 10:18

Angry Birds Space lanceres med Galaxy Note Samsung og Rovio har indgået en aftale, der sikrer, at det næste spil med de tossede fugle fra den finske virksomhed, først kommer til Samsungs Galaxy Note.

Fuglene tager på mission i rummet og i helt nye verdener. Det medfører nye dynamikker og du får en række nye udfordringer i omgivelser med lav tyngdekraft. Men meget mere end det, er der ikke blevet afsløret om titlen.



Samsungs Galaxy Note er udstyret med en kæmpe 5.3" HD Super AMOLED skærm samt en 1.4 GHz dual-core processor og skulle blive lanceret den 22. marts med Angry Birds Space. På MWC messen har Samsung også annonceret at Galaxy Note serien bliver udvidet med en 10.1" tablet, som får en hurtigere processor end Samsungs tablet flagskib Galaxy Tab 2. Det bliver nemlig samme 1.4 GHz dual-core processor, som enheden bliver bygget med.




Kilde: Samsung





AfterDawn: Nyheder

Nokia annoncerer 808 Pureview med et kamera på 41 MP

Skrevet af Michael Larsen @ 27.2.2012 14:21

Nokia annoncerer 808 Pureview med et kamera på 41 MP Nokias største nyhed på MWC er en 4" smartphone med det hjemmelavede Belle operativsystem.

Selvom det er lidt overraskende at se Belle (Symbian) blive benyttet i den nye smartphone, er der en god grund til det. Det lader nemlig til, at de længe har udviklet på softwaren, der gør det muligt for enheden at tage billeder på helt op til 41 megapixel og ja, du læste rigtig. Der er altså ikke tale om 4.1, men hele 41 megapixel.

Flere pixels er naturligvis ikke ensbetydende med et bedre billede, men kameraet skulle være i stand til at benytte de mange pixels til at udglatte og forbedre billedet, så det færdige billede ender med at fylde 5-8 megapixel og altså være skarpere, end hvis det blot var blevet taget med en 8 MP chip.



De mange pixels betyder også, at kameraet kan tage billeder med op til 4x digital zoom uden tab af kvalitet, en hidtil uset feature på en kameratelefon. Hvis du følger dette link kan du se et billede taget med smartphone'en og det er tydeligt at se, at der i de dybe mørke områder er lidt grynethed, som man ikke ser fra mere professionelle kameraer, men i et integreret kamera i en smartphone, er det imponerende at se den detaljegrad i hud og hår på bjergbestigeren.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Samsung og Hynix fremviser fungerende DDR4 moduler

Skrevet af Michael Larsen @ 27.2.2012 11:59

Samsung og Hynix fremviser fungerende DDR4 moduler På dette års International Solid-State Circuits Conference, som foregik mellem den 19. og 23. februar, kunne Samsung og Hynix, to af verdens største DRAM producenter, fremvise fungerende DDR4 RAM moduler.

Selvom den nye standard ikke forventes at være aktuel i nyt hardware før engang i 2013, har de to virksomheder valgt at bevise, at de har fungerende DDR4 moduler klar allerede nu.

Samsungs DDR4 hukommelse er lavet med 30 nm teknologien og den fremviste model opererede i 2133 MHz med en spænding på 1.2 V. Virksomheden lover et strømforbrug der ligger op til 40 procent lavere end nuværende DDR3 RAM.

Hynix Semiconductors moduler er bygget med en 38 nm proces, men deres fremviste modul opererede med en frekvens på 2400 MHz og ligeledes med en spænding på 1.2 V.



Modulerne er dog stadig tidlige prototyper. De forventes at gå i produktion sidst på året og det forventes, at de vil blive lavet med en 20 nm fremstillingsproces. I første omgang er det servermarkedet der vil få glæde af den nye RAM teknologi, men vi kan forvente at se den blive implementeret på desktop pc'er kort efter. Højst sandsynligt med Intels lancering af processorer baseret på Haswell arkitekturen.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Microsoft dropper sine Windows Live og Zune brands i Windows 8

Skrevet af Michael Larsen @ 27.2.2012 11:33

Microsoft dropper sine Windows Live og Zune brands i Windows 8 Zune, som er Microsofts musiktjeneste, har lidt en lang og pinefuld død lige siden sin lancering for år tilbage og nu lader det til at Microsoft er klar til at lægge den i graven med lanceringen af Windows 8. Samtidig vil virksomheden droppe Windows Live navnet på flere af sine tjenester og programmer for i stedet at knytte det tættere til Windows 8 brugeroplevelsen.

Microsofts Xbox Live team kommer til at stå for underholdningsindholdet, heriblandt musik, video og spil, i Windows 8 under navnet "Xbox Live for Windows" og det har før været rygtet, at virksomheden vil lancere en Spotify-lignende musiktjeneste.

Den nye restrukturering af tjenester og programmer vil få følgende omdøbninger:

  • Microsoft Account (Windows Live ID)
  • Mail (Windows Live Mail)
  • Calendar (Windows Live Calendar)
  • People (Windows Live Contacts)
  • Photos (Windows Live Photo Gallery)
  • Music (Zune Music Player)
  • Video (Zune Video Player)

Zune navnet er allerede blevet droppet i Windows 8 Consumer Previewet, men den endelige rebranding vil foregå i løbet af sommeren.


Kilde: The Verge





AfterDawn: Nyheder

Blizzard trækker i land: "I behøver ikke sænke jeres forventninger"

Skrevet af Michael Larsen @ 27.2.2012 11:10

Blizzard trækker i land: "I behøver ikke sænke jeres forventninger" En kommentar fra community-lederen Bashiok blev i sidste uge den helt store nyhed og spredte sig som tidevandsbølger i tech-medie andedammen. Han bad nemlig folk om (lidt i spøg), at sænke deres forventninger til Diablo III, som nu har været 12 år undervejs.

Selvom kommentaren bunder i en vis grad af sandhed, idet at nogle nok vil have så højt inflaterede forventninger, at de kun kan skuffes af det endelige resultat, så er der ingen tvivl om, at han i sin kommentar smurte tykt på i sarkasmens ånd.

Læs også: Blizzard til fans: "Sænk venligst jeres forventninger til Diablo 3"

Det har nu fået Game Director på Diablo III Jay Wilson til at reagere med en besked, der gerne skulle forsikre utålmodige fans om, at spillet nok skal indfri deres høje forventninger.

    "We think you're going to love Diablo III when it's released, and speaking of release plans, you can seriously expect a launch-date announcement from us in the near future. See, I didn't say "soon," so I'm not taunting you. ;) You'll know as soon as I know for sure the exact date. Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Sony Mobile præsenterer Xperia P

Skrevet af Michael Larsen @ 27.2.2012 10:49

Sony Mobile præsenterer Xperia P Ved Sonys Mobile World Congress pressekonference løftede de sløret for en ny smartphone i Xperia serien. Enheden er blevet døbt Xperia P og det er den første smartphone fra Sony siden overtagelsen af Ericssons del af foretagendet.

Sony Xperia P vil få en 4 tommer skærm og det vil være den første der benytter virksomhedens White Magic displayteknologi, som skulle gøre det nemmere at se displayet i klart sollys.

Enheden har en dual-core 1 GHz processor og vil komme med Android version 2.3.7 (Gingerbread), men vil senere kunne opdateres til Android 4.0 ICS. Kameraet understøtter 1080p videooptagelse via sine 8 megapixel. Mere interessant er det at se, at Xperia P får en indbygget NFC chip, som via Sonys Xperia SmartTags vil kunne kommunikere let med andre Sony produkter.



Enheden kommer i farverne sort, sølv og rød, alle i helstøbt aluminium, men der er endnu ingen information om tilgængelighed og pris.


Kilde: Pressemeddelelse





AfterDawn: Nyheder

Samsung fremviser opdaterede 2012 udgaver af Galaxy Tab

Skrevet af Michael Larsen @ 27.2.2012 10:34

Samsung fremviser opdaterede 2012 udgaver af Galaxy Tab Samsung Galaxy Tab 2 ligner sin forgænger på mange punkter og kommer i 7" og 10.1" udgaver, med enten WiFi eller 3G.

10.1 tommer modellen får et 1280 x 800 PLS TFT display, en 1 GHz dual-core processor, 1 GB RAM samt enten 16 eller 32 GB intern lagringsplads. Bagpå finder man et 3 megapixel kamera og i fronten et standard VGA kamera.

Enheden har 802.11 b/g/n WiFi, Bluetooth 3.0, USB 2.0, A-GPS, samt forskellige sensorer såsom accelerometer, digitalkompas og lyssensor.

Samsungs Galaxy Tab 2 10.1 måler 256.6 x 175.3 x 9.7 mm og vejer 588 gram. Batteriet er et 7.000 mAh Li-ion batteri og burde kunne holde enheden kørende i et godt stykke tid.



Virksomheden har ikke afsløret hvad enheden vil komme til at koste, men den bliver lanceret i marts måned, startende med Storbritannien og senere i resten af verden.


Kilde: Samsung





AfterDawn: Nyheder

HTC afslører One-serien; tre nye smartphones

Skrevet af Michael Larsen @ 27.2.2012 10:17

HTC afslører One-serien; tre nye smartphones Den taiwanesiske smartphone- og tabletproducent har igennem de seneste år benyttet en lang række af forvirrende navne til sine produkter. Det kunne tyde på, at de med HTC One vil forsøge at stoppe den trend.

One-serien kommer i første omgang i tre afskygninger. HTC One X, One S samt One V, der henholdsvis er en flagskibsmodel, en mellem model samt en budget model. De kommer alle med Android version 4.0 (Ice Cream Sandwich), Beats audio, et 8 MP kamera samt 25 GB Dropbox lagring i to år.

Mest imponerende er specifikationen på det indbyggede kamera, som har en super hurtig autofokus, et F2.0 blænde samt et 28 mm objektiv. HTC kalder det ImageSense 4.0. Se en liste over de øvrige funktionaliteter herunder:

  • 8 megapixel kamera med autofokus, smart LED flash og BSI sensor (for bedre low-light scenarier)
  • F2.0 blænde og et 28 mm objektiv
  • 1080p HD video optagelse
  • 1.3 megapixel front kamera (720p video chat)
  • Dedikeret imaging chip
  • Capture et foto samtidigt med en HD video optagelse
  • Kontinuerlig shooting mode fanger adskillige snapshots
  • Auto flash indstiller sig selv afhængigt af afstand til motivet
  • Videostabilisering udglatter rystelser
  • Højkvalitets slow motion videooptagelse og afspilning

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Samsung annoncerer Galaxy Beam med indbygget projektor

Skrevet af Michael Larsen @ 27.2.2012 9:31

Samsung annoncerer Galaxy Beam med indbygget projektor Den koreanske elektronikvirksomhed har allerede meddelt, at de ikke vil afsløre noget om deres næste flagskib, Galaxy S III, på dette års MWC messe i Barcelona, men de havde alligevel et nyt interessant produkt i ærmet. En smartphone med indbygget projektor.

De tekniske specifikationer bør ikke få folks øjenbryn til at løfte sig synderligt, da den bliver bygget med en 1 GHz dual-core processor, er udstyret med et 4 tomme display samt Android 2.3 operativsystemet. Til gengæld er projektorfunktionen nok i stand til at gøre, at Samsungs nye smartphone adskiller sig fra mængden.



Det indbyggede kamera er på 5 megapixel og i fronten findes, som på mange andre, et 1.3 megapixel kamera. Der er 8 GB indbygget lagerplads med et ekstra microSD slot for yderligere udvidelsesmulighed og batteriet er på 2000 mAh. Besynderligt nok, så er der på Samsungs produktside listet, at enheden vil blive udstyret med 6 GB RAM, men det lyder som en tastefejl.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

ASRock lancerer Fatal1ty X79 Professional bundkortet

Skrevet af Michael Larsen @ 24.2.2012 12:46

ASRock lancerer Fatal1ty X79 Professional bundkortet Med mulighed for at kyle fire grafikkort i PCIe-slottene og plads til en Sandy Bridge-E chip, er der ingen tvivl om, at dette bundkort er beregnet til gamere med dybe lommer.

Kortet er det ottende af slagsen med X79 chipsettet fra ASRock og selvom det ikke er spækket med lige så mange funktionaliteter, som sine brødre, er der ikke mangel på features på dette board.

Af udvidelsesmuligheder finder vi fire PCI Express 3.0 x16 slots, som opererer i enten x16 + x8 + x8 + x8 eller x16 + x8 + x16 mode, hvis man smider enten fire eller tre grafikkort i. Slottene er naturligvis placeret med en afstand, så der er plads til fire kort der fylder to slots hver.



Derudover finder vi 7.1-kanals onboard audio med coaxial S/PDIF udgang, gigabit ethernet, FireWire samt to eSATA porte. Yderligere tilslutninger kan opnås via de otte USB 3.0 porte (4 front og 4 bag) samt et væld af USB 2.0 porte. Der er ligeledes rigeligt med SATA tilslutninger, via intet mindre end seks SATA 6 Gbps samt fire SATA 3 Gbps kanaler.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Et væld af tweaks og nerfs på vej i Battlefield 3

Skrevet af Michael Larsen @ 24.2.2012 12:04

Et væld af tweaks og nerfs på vej i Battlefield 3 DICE har en stor opdatering i kogegryden og kogekonerne (programmørerne) er opsat på, at udglatte en række glitches og problemer med våben, køretøjer og game modes.

En kæmpe patch er på vej til årets shooter. DICE har netop på Battlelog listet en stor ingrediensliste med ændringer i den populære FPS.

Mange vil nok glæde sig (eller græde snot) over at høre, at MAV'en ikke længere kan bruges som elevator. En glitch der har fremkaldt megen latter, men som også har været benyttet af griefere. C4 kan ikke længere detoneres efter en spiller respawner og claymore miner vil nu kun virke i fem sekunder efter en spiller er død. Til gengæld virker claymores nu også på køretøjer, men selvom de ikke gør skade på større køretøjer, så er de i stand til at destruere små jeeps og endda dræbe passagererne heri.

Men det er ikke kun glitches der er blevet kigget på, en stor bunke våben har fået en overhaling med mindre tweaks og nerfs. Du kan finde den komplette liste over ændringer på Battlelog.


Kilde: Battlelog





AfterDawn: Nyheder

Forbes: AMD leverer grafikprocessor til Sonys nye konsol

Skrevet af Michael Larsen @ 24.2.2012 11:46

Forbes: AMD leverer grafikprocessor til Sonys nye konsol Ifølge en artikel på Forbes.com har tidligere medarbejdere hos AMD afsløret, at virksomheden har indgået et samarbejde med Sony om at udstyre en endnu unavngiven next-generation konsol med en AMD grafik chip.

Sony har hidtil nægtet, at der skulle være en ny konsol på vej i år og direkte adspurgt, nægter de indtil videre, at et sådan projekt eksisterer. Men der er mange mennesker indblandet i udviklingen af ny konsolhardware, så nogle tidligere ansatte hos AMD har derfor ladet det slippe ud, at deres tidligere arbejdsgiver kommer til at stå for grafikhardwaren i det der forventes vil blive PlayStation 4.

Både Xbox 360 og Wii konsollerne benytter en AMD chip til grafikhåndtering, hvor PlayStation 3 konsollen er bygget med Nvidia hardware. Det er også blevet rygtet, at både den næste Xbox og Wii U vil blive bygget med AMD hardware, så hvis Forbes' seneste rapport holder stik, kan AMD gøre rent bord på alle tre konsoller i næste generation.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

SanDisk udvikler verdens mindste 128 GB NAND chip

Skrevet af Michael Larsen @ 23.2.2012 14:29

SanDisk udvikler verdens mindste 128 GB NAND chip SanDisk har annonceret, at de nu har sat verdens mindste 128 GB NAND flash chip i produktion.

Den bliver bygget med SanDisks 19 nm procesteknologi og benytter deres tre-bit per celle (X3) teknologi, som gør dem i stand til at bygge produkter, der kan læse og skrive tre bits information i hver enkelt hukommelsescelle.

"At 19-nm, SanDisk is deploying its ninth generation of multi-level cell (MLC) NAND products and fifth generation of X3 technology," sagde virksomheden i en pressemeddelelse. "This combination of manufacturing and technical expertise helps SanDisk pack more information into each memory cell making it possible to create a smaller, denser NAND flash memory chip."

Med annonceringen kan vi måske forvente at se billigere flashprodukter i en nær fremtid og det betyder også, at vi kan forvente at se chips blive pakket med mere lagringsplads.


Kilde: Tom's Hardware US





AfterDawn: Nyheder

Nvidia døber Tegra 3'ens fem kerner 4-PLUS-1

Skrevet af Michael Larsen @ 23.2.2012 13:55

Nvidia døber Tegra 3'ens fem kerner 4-PLUS-1 Variable Symmetrical Multiprocessing, eller vSMP, er måske et meget godt beskrivende begreb, men det er ikke så forbruger-venligt. Derfor har Nvidia nu, efter pres fra sine partnere, valgt at omdøbe betegnelsen af den fem-kernede quad-core processor.

Nvidias nye kraftige mobile quad-core processor har den unikke egenskab, at den har en femte ninja-kerne, som ikke er nær så hurtig som de øvrige fire kerner, men som til gengæld er i stand til at afvikle en række baggrundsprocesser samtidig med at den bruger meget mindre strøm. Indtil videre har den haft betegnelsen "companion core", men Nvidias partnere har ønsket et bedre navn, som fungerer bedre i marketingmateriale. Derfor har de nu annonceret den officielle nye betegnelse: "4-PLUS-1", som måske ikke er så charmerende, men det fortæller meget godt, hvad der er tale om.



Vi kan forvente at høre 4-PLUS-1 blive brugt meget under næste uges MWC messe i Barcelona og det skal blive interessant at se hvor mange quad-core enheder der vil blive vist frem.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

LG Optimus 4X HD annonceret; udstyret med en quad-core Tegra 3

Skrevet af Michael Larsen @ 23.2.2012 13:40

LG Optimus 4X HD annonceret; udstyret med en quad-core Tegra 3 På mandag starter Mobile World Congress messen i Barcelona og vanen tro deltager alle de store spillere på markedet. Vi kan forvente at se en masse nye enheder blive vist frem på messen og her op til begivenheden har flere virksomheder været tidligt ude og annonceret kommende produkter.

Vi skrev i sidste uge om en række benchmarks foretaget på det der skulle blive navngivet LG Optimus 4X HD (og ikke Optimus 3X, som i bagklogskabens lys ikke er et lige så logisk valg for en smartphone med en quad-core processor). Testene sammenlignede performance mellem LG's nye enhed samt tre Samsung produkter, nemlig Galaxy Nexus, Galaxy Nexus S og en Galaxy Tab. Men nu kan vi altså se på de tekniske specifikationer, som kommer direkte fra LG selv.

LG Optimus 4X HD er en direkte efterfølger til Optimus 2X, som tidligt sidste år blev annonceret til at være verdens første dual-core smartphone. 4X HD'en kommer med en 1.5 GHz quad-core Tegra 3 chip og et 4.7 tommer IPS display i en opløsning på 1280 x 720. Enheden er endvidere udstyret med 1 GB RAM, 16 GB indbygget lagringsplads og et 8 megapixel bagudvendt kamera samt et 1.3 megapixel front-kamera. Operativsystemet er ikke overraskende Android 4.0 Ice Cream Sandwich.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Google vil sælge Android udstyrede briller

Skrevet af Michael Larsen @ 22.2.2012 14:06

Google vil sælge Android udstyrede briller Dybt inde i Googles tekniske laboratorier, udvikles de næste revolutionerende produkter, i skjul for omverdenens opmærksomhed. Et af disse produkter, som Google håber kan vinde indpas i folks hverdag, er en heads-up display brille med indbygget 3G/4G.

Hvis vi kunne rejse 30 år tilbage i tiden og vise folk hvilke teknologiske dimser vi render rundt med i lommerne den dag i dag, ville deres øjne uden tvivl være så store som tekopper (eller blu-ray discs, for nu at bruge et mere nutidigt udtryk). Hvis vi så samtidig kunne rejse et år ud i fremtiden og se hvordan folk er begyndt at rende rundt med Google briller, der kan fortælle bærerne alt om deres omgivelser og altså fungere som en lille medbragt computer, så er der nok større sandsynlighed for, at vor øjenlåg kniber sig sammen til en skeptisk skulen.

Ikke desto mindre, så rapporterer New York Times, at Google er på vej med en heads-up display brille, som lanceres inden årets udgang. Brillen kommer til at koste det samme som en almindelig smartphone, altså mellem 2.000 og 5.000 kroner. Dog er der tale om et eksperiment, som virksomheden inviterer folk til at deltage i, ved at gøre brillen tilgængelig via salg.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Noctua sender en low-profile køler på gaden

Skrevet af Michael Larsen @ 22.2.2012 13:32

Noctua sender en low-profile køler på gaden Noctua er specialist i at udvikle høj-effektive processorkølere og de har nu valgt at sende NH-L12 på gaden, for at imødekomme kravene til en lav-profils køler i eksempelvis HTPC'er.

NH-L12 er en low-noise lavprofilskøler til small form factor kabinetter og den er udstyret med en 92 mm blæser samt en 120 mm top blæser, som kan tages af, så køleren kun måler 66 mm i højden.

"The industry trend towards Small Form Factor and Home Theatre PCs is well-established, but there's still a lack of suitable high-quality quiet CPU coolers", forklarer Roland Mossig, administrerende direktør for Noctua. "Building a powerful PC always requires a capable CPU, which in return demands a competent cooling solution. But who wants his HTPC to sound like a jet engine? This is precisely where the NH-L12 steps in."

Køleren kommer med en tube af Noctuas NT-H1 kølepasta samt deres SecuFirm2 monteringskit og for de der ønsker en ultra støjsvag maskine, kan der påføres low-noise adaptere, som begrænser blæsernes tophastighed i omdrejninger til 1200 og 1300 RPM.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

PS Vita er lanceret i dag

Skrevet af Michael Larsen @ 22.2.2012 13:13

PS Vita er lanceret i dag Det er i dag dagen, hvor Sony har valgt at sende deres nye håndholdte konsol på gaden, nemlig PlayStation Vita.

Konsollens indmad minder meget om det vi får at se i smartphone og tablets de kommende år, men lige nu er der ingen anden håndholdt enhed, der kan måle sig med Sonys PlayStation Vita. Slet ikke til den pris vi ser den til. Elgiganten har 3G udgaven til salg til 2.479 kroner og versionen med WiFi koster lige i underkanten af 2.000 kroner.

Vita'en kommer med en 5" OLED touch-skærm, en quad-core ARM Cortex A9 processor, en quad-core SGX543MP4+ GPU og så er den udstyret med to analoge sticks, en directional pad samt de fire actionknapper, som vi kender det fra en standard PlayStation controller, samt to skulderknapper og en berøringsflade bagpå, som kan bruges i spillene.

Spillene koster i omegnen af 249 til 399 kroner og af dem er Uncharted: Golden Abyss en af de mere imponerende titler. Grafikken er ganske enkelt betagende for en håndholdt konsol. Men også Wipeout 2048, Rayman Origins, F1 2011, Ridge Racer og FIFA Football er med til at udgøre en fantastisk launch line-up og er man til stealth ninja action, kan man i Shinobido 2: Revenge of Zen opleve samme gameplay, som gjorde Tenchu serien til en af de bedre i genren.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Nvidia udgiver GeForce 295.73 WHQL driver

Skrevet af Michael Larsen @ 21.2.2012 16:11

Nvidia udgiver GeForce 295.73 WHQL driver Nvidia har sendt den første WHQL-certificerede grafikkortdriver på gaden i R295 familien.

Driveren lover op til 45% bedre performance i The Elder Scrolls V: Skyrim, op til dobbelt så god performance i Mass Effect 3 via en SLI konfiguration samt yderligere opdaterede SLI profiler i spil som Kingdoms of Amalur: Reckoning og The Darkness II.

Driveren tilføjer også understøttelse for ambient occlusion i CoD: Modern Warfare 3 og Diablo III og retter en korruptionsbug i Battlefield 3, hvor teksturerne kan blive forvrænget, når grafikkortet bruger meget RAM. Typisk på kort med 1 GB RAM eller mindre, i høje opløsninger og i ultra kvalitet.

Hent driveren via nedenstående link.

Driver: Nvidia GeForce 295.73 WHQL

Den komplette changelog kan du finde på Nvidias officielle hjemmeside.


Kilde: Nvidia





AfterDawn: Nyheder

Intel annoncerer nye SSD'er til caching

Skrevet af Michael Larsen @ 21.2.2012 15:15

Intel annoncerer nye SSD'er til caching Intels 311 Series SSD kommer i en opdateret udgave i anledning af lanceringen af Ivy Bridge og 7 serie chipsettet i april måned.

Der er ikke den store nyhed i opdateringen, idet den stadig vil være udstyret med en 3 Gbps controller. Til gengæld kommer den, ligesom 311 drevet, i en 20 GB udgave, men som noget nyt kommer den også i en 24 GB udgave. Og ligesom det gamle drev, kan det fås i både mSATA og standard 2.5" størrelse. Men idet drevet er lavet med 25 nm komponenter, i stedet for 311'ens 34 nm dele, er det blevet 2 mm tyndere og fylder nu kun 7 mm i højden.

Det nye drev er blevet navngivet 313 Series og den vil benytte single-level cell (SLC) NAND flash. Det skulle komme i april måned og prisen forventes at ligge et sted mellem 750 og 1.000 kroner.


Kilde: VR-Zone





AfterDawn: Nyheder

Ivy Bridge er ikke forsinket alligevel

Skrevet af Michael Larsen @ 21.2.2012 14:59

Ivy Bridge er ikke forsinket alligevel Vi bragte i sidste uge en nyhed fra taiwanesiske Digitimes, som via kilder hævdede, at Intels lancering af de kommende Ivy Bridge processorer var blevet udskudt til juni. Nu viser det sig, at der blot var tale om enkelte mobile dual-core processorer. Lanceringen af alle planlagte desktop processorer er stadig på skinner til en april lancering.

Der er ganske enkelt for mange dual-core Sandy Bridge chips på lagrene både i OEM form hos laptopproducenterne, men også på Intels egne lagre. Det gælder både ULW (ultra low voltage) og almindelige CPU'er, så Intel har valgt at udskyde udsendingen af de tilsvarende mobile Ivy Bridge processorer indtil der er tyndet lidt ud i lagrene.

Det er altså disse processorer, der udskydes til tidligst maj, eller juni måned. Men det tegner sig alligevel til at blive en udrullende lancering, idet Intel løbende vil sende nye modeller på gaden. Eksempelvis vil nogle quad-core desktop Core i5 processorer først dukke op i tredje kvartal 2012 og det bliver spændende at se, hvilken SKU, der kommer til at erstatte den populære Core i5-2500K samt hvornår den kommer på gaden.


Kilde: VR-Zone





AfterDawn: Nyheder

Radeon HD 7800-seriens specs afsløret

Skrevet af Michael Larsen @ 21.2.2012 14:28

Radeon HD 7800-seriens specs afsløret Vi har indtil videre set både Radeon HD 7900- og 7700-serien blive lanceret og nu venter vi bare på 7800-serien, som mange nok forventer en del af.

Radeon HD 7870 og 7850 kortene placerer sig både i performance og pris, mellem de to førnævnte familier, men en nøjagtig pris må vi vente lidt endnu med at få oplyst. Sikkert er det dog, at det bliver mellem 1.300 og 3.400 kroner og hvis vi skulle komme med et forsigtigt gæt, så får vi nok HD 7850 kortet at se til salg i omegnen af de 2.000 kroner og HD 7870 ca. 500-700 kroner dyrere.

Selvom vi snildt kan spekulere om priserne, så er der nu dukket nogle mere konkrete tekniske specifikationer op fra Expreview, som skulle være kommet i besiddelse af de interessante data. De mener også at vide, at HD 7800-serien vil blive lanceret op til CeBIT messen i starten af marts måned.

Herunder kan du se de tekniske specs på de to nye kort sammenlignet med topmodellen i Radeon HD 7700-familien samt den lille model i HD 7900-familien.

Radeon HD 7870Radeon HD 7850Radeon HD 7770Radeon HD 7950
Stream processors140812806401792
Texture units888040112
ROP'er24241632
Graphics clock950 MHz900 MHz1000 MHz800 MHz
Memory clock1375 MHz1250 MHz1125 MHz1250 MHz
Memory bus256-bit256-bit128-bit384-bit
Graphics RAM2 GB GDDR52 og 1 GB GDDR51 GB GDDR53 GB GDDR5

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Tysk retskendelse anerkender Apples patent på "Slide-to-unlock"

Skrevet af Michael Larsen @ 17.2.2012 13:42

Tysk retskendelse anerkender Apples patent på "Slide-to-unlock" Apple er blevet tildelt en sejr over Motorola i domstolen i München i går. Dommeren tog Apples side og dømte til deres fordel i striden mod Motorola og i princip hele det samlede Android-økosystem.

Slide-to-unlock er den funktion, der låser op for en iPhone, ved et simpelt strøg med en finger. Denne funktion mener Apple er en så unik feature, at deres patent burde forhindre andre i at kopiere den. I virkeligheden er det blot en af mangeankalgepunkter, som virksomheden angriber andre smartphone producenter med Android operativsystemet med, i retssale verden over.

En talsperson fra Motorola sagde: "Today's ruling in the patent litigation brought by Apple in Munich, Germany, concerns a software feature related to phone unlocking in select Motorola devices sold in Germany. Motorola has implemented a new design for the feature. Therefore, we expect no impact on current supply or future sales."

Domskendelsen kan få konsekvenser for alle de producenter, der benytter Android operativsystemet i deres enheder og der er ingen tvivl om, at Apple vil efterfølge muligheden for at drille enhver der understøtter den konkurrerende platform med afgørelsen, hvis den ender med at stå ved magt. Motorola har nemlig allerede indgivet en anke, så striden vil fortsat køre i den tyske retssal.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Civilization V får en Gods & Kings udvidelse

Skrevet af Michael Larsen @ 17.2.2012 12:42

Civilization V får en Gods & Kings udvidelse 2K Games har annonceret, at der kommer en udvidelse til Sid Meiers tur-baserede strategi spil Civilization V engang i det sene forår.

Udvidelsen får navnet Gods & Kings og vil blandt andet introducere religion og spionage, såvel som nye teknologier, 27 nye enheder, 13 nye bygninger og ni nye vidundere. Der tilføjes endvidere ni nye ledere og civilisationer inklusiv Celts, Mayans, the Netherlands og Carthage, som hver vil have sine unikke enheder og bygninger.

Tre nye spilscenarier har også fundet vej til udvidelsespakken, som foregår i middelalderen, under Roms fald samt i et viktoriansk science fiction scenarie. City stater vil nu også komme i to andre afskygninger, nemlig religiøse og merkantile typer, som skal være med til at øge udfordringen for de spillere der går efter en diplomatisk sejr.

Spiloplevelsen i kampen for verdensherredømmet har fået en overhaling, så de garvede civ-spillere kan holde interessen ved lige. Kampsystemet er ændret, men det er ikke blevet afsløret i detaljer. Til gengæld har udvikleren løftet sløret for, at AI'en vil være klogere i sin kampenhedskomposition, så hans styrker indtager en mere balanceret sammensætning. Også flådeenheder har fået en mindre overhaling, så de nu er inddelt i nærkamps- og standardenheder.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

TSMC er skyld i Keplers forsinkede debut

Skrevet af Michael Larsen @ 17.2.2012 11:58

TSMC er skyld i Keplers forsinkede debut I en telefonkonference med finansielle analytikere har Nvidias administrerende direktør Jen-Hsun Huang måttet redegøre for, hvorfor virksomhedens økonomi er dårligere end på samme tid sidste år.

Halvleder producenten Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, som står for producering af Nvidias kommende Kepler GPU'er på 28 nm wafers, får skylden for, at det har taget længere tid end forventet, at får dem klar til lancering og det er noget der kan mærkes på bundlinjen. AMD har i en måned nu haft et nyt flagskib på markedet og samtidig har Nvidia været overordentlig meget tavse.

"Decline [of gross margin] in Q1 is expected to be due to the hard disk drive shortage continuing, as well as a shortage of 28nm wafers. We are ramping our Kepler generation very hard, and we could use more wafers. The gross margin decline is contributed almost entirely to the yields of 28nm being lower than expected. That is, I guess, unsurprising at this point," sagde Jen-Hsun Huang under telefonkonferencen.

Mens Nvidia stadig ikke er komfortable med at komme med en officiel lanceringsdato for deres nye serie af grafikkort, har AMD allerede sendt topmodellerne Radeon HD 7970 og 7950 på gaden, samt for nyligt også Radeon HD 7770 og 7750 kortene, som vi skrev om i onsdags. I marts måned skulle AMD være klar til at sende Radeon HD 7870 og 7850 kortene på gaden og hvis Nvidia halter alt for langt bagefter, kan de gå glip af en stor bid af kagen.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Udskyder Intel masselancering af Ivy Bridge til juni?

Skrevet af Michael Larsen @ 16.2.2012 11:01

Udskyder Intel masselancering af Ivy Bridge til juni? Det normalt så velinformerede taiwanesiske medie Digitimes, har via kilder fra notebookindustrien hørt, at Intel har meddelt deres partnere, at lanceringen af Ivy Bridge er blevet udskudt til juni måned.

Det var ellers forventet, at virksomheden ville være klar til at lancere den nye processorgeneration i slutningen af marts eller i starten af april. Angiveligt skulle det stadig være på tale, at lancere enkelte Ivy Bridge chips i starten april, men ikke i ret stor skala. De nye chips vil derimod først være klar til masseudsending engang i juni måned.

Årsagen skal angiveligt findes i, at både Intel og større notebookproducenter ligger inde med store lagre af Sandy Bridge processorer, som de ønsker at få tyndet ud i, inden lanceringen af den nye platform. Den økonomiske situation på verdensplan får skylden for det svigtende salg, men med lanceringen af Radeon HD 7000-serien og med den forestående lancering af Nvidias GeForce GTX 600-serie grafikkort, skulle Intel i hvert fald mærke et boost i efterspørgsel på deres mest populære CPU'er.


Kilde: Digitimes





AfterDawn: Nyheder

RAM priserne kan skyde i vejret om få måneder

Skrevet af Michael Larsen @ 16.2.2012 10:44

RAM priserne kan skyde i vejret om få måneder En af verdens største producenter af DRAM chips går en usikker fremtid i møde og trues med at må dreje nøglen om. Det kan få store konsekvenser for priserne på hukommelsesmoduler.

Elpida Memory er kommet i økonomisk uføre og står overfor at gå i betalingsstandsning, hvis ikke de kan indfri deres godt tre milliarder kroner store statslån, såvel som kortsigtede banklån, som udgør 5.8 milliarder kroner, inden april måned.

Virksomheden producerer DDR2, DDR3, GDDR5, XDR samt Mobil RAM på deres egne fabrikker og de vil være nogle af de første i verden til at fremstille DRAM på 25 nm processen. Såfremt de ikke bliver tvunget til at dreje nøglen om.

Elpida har i øjeblikket en relativ stor bid af markedet, idet 17% af mobile chips, der benyttes i smartphones og andre mobile enheder, er bygget med hukommelseskomponenter med Elpidas navn på og deres andre produkter udgør 12% af det globale marked.

Hvis Elpida bliver tvunget til at lukke ned for produktionen eller sælge fra, vil de overlade deres markedsandel til de tre andre dominerende virksomheder på markedet, Samsung, Micron og Hynix. Det kan altså medføre højere priser RAM moduler indenfor få måneder.


Kilde: Xbitlabs





AfterDawn: Nyheder

Ny Far Cry 3 trailer bekræfter en september udgivelse

Skrevet af Michael Larsen @ 16.2.2012 10:07

Ny Far Cry 3 trailer bekræfter en september udgivelse Ubisoft har udgivet en ny trailer fra deres kommende efterfølger i Far Cry serien og den bekræfter, at den vil blive udgivet til september.

Titlen, som blev annonceret på E3 sidste år, bliver udviklet af Ubisofts Montreal studie, med hjælp fra Ubisoft Shanghai og Massive Entertainment. Spilleren indtager rollen som Jason Brody, der strander på en ukendt tropisk ø og her går noget galt, som man kunne forvente. Omgivelserne minder meget om dem vi så i den første Far Cry titel, med masser af livlig vegetation og paradislignende sandstrande omgivet af krystalklart havvand.

Traileren er spækket med action shots, der kan stå mål med selv de bedst koreograferede hollywood film og det sprøde dubstep track, der er lagt ind over slutsekvensen på traileren, er med til at sætte tonen for den atmosfære vi kan forvente af titlen.



Som det kan ses i slutningen at traileren, er udgivelsesdagen fastsat til den 7. september og det kommer til både PC, Xbox 360 samt PlayStation 3.


Kilde: C&VG





AfterDawn: Nyheder

Next-gen Unreal Engine kræver processorkraft fra 10 X360 konsoller

Skrevet af Michael Larsen @ 15.2.2012 16:05

Next-gen Unreal Engine kræver processorkraft fra 10 X360 konsoller Tim Sweeney fra Epic Games har på DICE kongressen fortalt, at den næste version af Unreal Engine spilmotoren, vil kræve processorkraft svarende til ti Xbox 360 konsoller.

Xbox 360 hardwaren skulle være i stand til at kværne 250 gigaFLOPS (FLoating Point OPerations per Second), men det er langt fra nok til at imødekomme kravene fra Epics next-generation grafikmotor. Den kræver det tidobbelte, nemlig 2.5 teraFLOPS.

Epic viste allerede på sidste års Game Developers Conference, hvad de forventer den nye Unreal Engine 4 skulle være i stand til at afvikle i real-time. Den imponerende Samaritan demo kan du se herunder.



Rygterne om en ny Xbox konsol har stået stille det seneste stykke tid, men der skulle allerede være udviklingshardware tilstede hos flere udviklere. Forhåbentlig får vi en officiel annoncering af Microsofts næste generation konsol til E3 senere i år, for hvis man skal tage Epics ord for gode varer, er et next-gen udviklingsværktøj snart klar og kræver mere processorkraft end den nuværende konsolgeneration kan imødekomme.


Kilde: C&VG





AfterDawn: Nyheder

Støtte til ACTA aftalen smuldrer

Skrevet af Michael Larsen @ 15.2.2012 15:40

Støtte til ACTA aftalen smuldrer Tyskland, Polen og senest også Holland og Bulgarien, har valgt at lægge ACTA på is og har ingen intention om at støtte aftalen lige foreløbligt. Aftalens lyssky forhandlinger har været under streng kritik og de usikre konsekvenser, som aftalen kan medføre, er blevet mødt med protester rundt omkring i Europa.

Danmark og 21 andre EU stater meldte sin støtte til aftalen den 26. januar. Aftalen har også støtte fra USA, Canada, Australien, New Zealand, Marokko, Singapore, Japan og Sydkorea, som underskrev aftalen sidste år.

Læs også: Handelsministeren udspørges om ACTA

"Jeg er en pessimist når det kommer til at regulere en industri, som ikke har været i stand til at tilpasse sig den digitale alder, via sanktioner i stedet for markedsændringer," sagde Traicho Traikov, økonomi- og energiminister i Bulgarien ifølge Bloomberg.

Det hollandske parlament har valgt at udskyde beslutningen, om man ønsker at støtte aftalen, indtil aftalens konsekvenser for Internet privatliv er blevet nærmere undersøgt.


Kilde: Bloomberg og RNW via Mashable





AfterDawn: Nyheder

Tegra 3 smartphone fra LG er et power-house

Skrevet af Michael Larsen @ 15.2.2012 15:14

Tegra 3 smartphone fra LG er et power-house Der har været stor forventning til næste udspil fra Samsung, når det kommer til en efterfølger til den populære Galaxy S II smartphone, men nu vil LG også lege med på rygtebørsen, for der er nemlig dukket screenshots op fra en benchmark med en ny quad-core smartphone, der menes at være en LG Optimus 3X (P880).

Det er websitet MoDaCo, der af en anonym kilde fra LG, der er kommet i besiddelse af en række skærmbilleder, der skulle være taget med LG's kommende flagskib. Enheden skulle være udstyret med en 4.7 tommer 720 x 1280 touchskærm og altså Nvidias Tegra 3 quad-core processor.



Den nye smartphone bliver internt hos LG kaldet P880 og forventes at blive navngivet LG Optimus 3X. Den får et 2000 mAh batteri, 16 GB intern hukommelse samt et microSD slot og et 8 megapixel kamera med en ultra hurtig blænde samt et 1.3 megapixel front kamera.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Nye detaljer om Intels Ivy Bridge Core i3 processorer

Skrevet af Michael Larsen @ 15.2.2012 14:56

Nye detaljer om Intels Ivy Bridge Core i3 processorer Vi nærmer os lanceringen af Ivy Bridge processorerne og nu er der dukket flere detaljer op om fem af Intels kommende Core i3 processorer.

De fem nye Core i3 CPU'er vil komme uden en PCIe 3.0 bus, hvilket betyder, at grafikkort, som ellers lever op til den nyeste specifikation, blot vil køre med PCIe 2.0 hastigheder. Det er værd at notere, hvis man overvejer, at købe en billig Ivy Bridge Core i3 processor og i stedet bruge de penge man sparer, på et dyrere grafikkort.

De fem chips vil også være begrænset til ikke at have understøttelse for AES-NI, VT-d og TXT arkitekturen, som ellers giver hurtigere krypteringsbehandling, x86 virtualisering og større sikkerhedsforanstaltninger.




Kilde: VR-Zone





AfterDawn: Nyheder

Radeon HD 7700-familien lanceret; budget kort i en ny generation

Skrevet af Michael Larsen @ 15.2.2012 14:35

Radeon HD 7700-familien lanceret; budget kort i en ny generation Ganske som forventet, efter MSI's roadmap leak samt gårsdagens billede af et Radeon HD 7770 XFX grafikkort, så er dagen kommet hvor AMD's Radeon HD 7700-familie er blevet sendt på gaden.

Dette er den laveste ende af spektret for grafikkort bygget på AMD's Graphics Core Next arkitektur. Spørgsmålet er blot, om 28 nm fremstillingsprocessen og lidt nye funktionaliteter er nok til at retfærdiggøre en opgradering fra eksisterende budget-kort som Radeon HD 6850 og GeForce GTX 460.

Efter at have sendt 7900-serien på gaden baseret på Tahiti GPU'en, er de nu klar med grafikkort i den billigere ende med Radeon HD 7770 og 7750. Begge kort har samme Cape Verde grafikprocessor, som er konstrueret med TSMC's 28 nm node, dog med få ændringer i konfigurationen.

Sammenlignet med Tahiti, der byder på 4.31 milliarder transistorer og en 365 kvadratmillimeter die, har Cape Verde'en 1.5 milliarder transistorer i en 123 kvadratmillimeter stor indpakning.

 Radeon HD 7770Radeon HD 7750Radeon HD 6850Radeon HD 5770
Stream processors640
512
960800
Texture units40
32
4840
ROP'er16
16
3216
Graphics clock1000 MHz
800 MHz775 MHz850 MHz
Texture fillrate40 Gtex/s
25.6 Gtex/s
37.2 Gtex/s49.4 Gtex/s
Memory clock1125 MHz
1125 MHz1000 MHz1200 MHz
Memory bus128-bit
128-bit256-bit128-bit
Memory bandwidth72 GB/s
72 GB/s
128 GB/s76.8 GB/s
Graphics RAM1 GB GDDR5
1 GB GDDR5
1 GB GDDR51 GB GDDR5
Die size123 mm2
123 mm2
255 mm2166 mm2
Transistorer (Milliarder)1.5
1.5
1.71.04
Procesteknologi28 nm
28 nm40 nm40 nm
Strøm forbindelser1 x 6-pin
Ingen1 x 6-pin1 x 6-pin
Maksimal power80 W
55 W
127 W108 W
PCI Express3.0
3.0
2.02.0
Pris1.300 kroner
900 kroner
1.000 kroner750 kroner

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

iPad 3 bliver afsløret den 7. marts

Skrevet af Michael Larsen @ 14.2.2012 9:35

iPad 3 bliver afsløret den 7. marts At Apple er på vej med en ny udgave af iPad'en er ingen nyhed, men nu tyder det på, at den er ved at være klar til lancering. iMore har nemlig snakket med en af deres kilder, der hævder, at iPad 3 bliver annonceret onsdag den 7. marts. Samme website påstod hårdnakket sidste år, at der var tale om lanceringen af iPhone 4S, selvom rygtemøllen hældte overvejende mod en iPhone 5 lancering.

Den nye iPad skulle komme med et betagende 2048 x 1536 display og en A6 processor, som rygtes til at være en quad-core chip. Det har også været rygtet, at tabletten vil komme med en LTE radio, der gør den i stand til at opnå 4G hastigheder. Det er netop blevet bekræftet af Wall Street Journal.

AllthingsD mener også at vide, at den nye iPad skulle komme i starten af marts, så der kan være noget om snakken.


Kilde: The Verge





AfterDawn: Nyheder

Nvidia kan løfte sløret for Kepler denne weekend

Skrevet af Michael Larsen @ 14.2.2012 8:56

Nvidia kan løfte sløret for Kepler denne weekend Nvidia har indtil videre været tavse om deres næste GPU-generation, men noget tyder på, at de i samarbejde med EVGA og Gearbox Software i weekenden måske vil fremvise et Kepler-baseret grafikkort.

Det skulle i så fald foregå til PDXLAN i Portland, Oregon, hvor 550 gamere vil samles. Arrangørerne har, på trods af et udsolgt arrangement, lokket med et "exclusive treat" for deltagerne, hvor de efter sigende kan byde på noget specielt fra Nvidia og Gearbox Software. VR-Zone mener at vide, at dette vil være en PhysX demo med en GK104 GPU, fra et af Gearbox Softwares kommende spil. Det kan meget vel være tilfældet, men mere sandsynligt er det nok, at den eksklusive præsentation "blot" vil bestå af enten Aliens: Colonial Marines eller Borderlands 2, som begge skulle udkomme i 2012.




Kilde: VR-Zone





AfterDawn: Nyheder

LG Optimus Vu bygger bro mellem tablets og smartphones

Skrevet af Michael Larsen @ 13.2.2012 12:45

LG Optimus Vu bygger bro mellem tablets og smartphones LG er på vej med en moster stor smartphone, der følger i Samsungs fodspor. LG Optimus Vu er 5 tommer stor og ligner en krydsning mellem en tablet og en smartphone.

Vi stod og beundrede Galaxy Note, Samsungs nye skud på smartphone stammen, til Beep messen sidste år. For det virker som en modig satsning. Er det en smartphone? Eller er det en tablet? Den er i hvert fald for stor til at passe ned i vores bukselomme, men måske er det bare et spørgsmål om, at tøjindustrien må indrette sig efter de teknologiske fremskridt.

LG har nu altså valgt at følge trop og de kommer derfor med deres egen hybrid-smartphone, som herunder er afbildet sammen med Samsungs Galaxy Note.



LG's 5" version er lidt bredere end Samsungs 5.3" version. Det er hovedsageligt på grund af Optimus Vu'ens 4:3 skærmformat. Selvom vi nok først på MWC messen senere på måneden får nogle detaljer om LG's nye pseudo-smartphone, så kan vi allerede nu gætte os til, at den nok, ligesom Galaxy Note, bliver udstyret med en stylus pen.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Sony viser hardwaren frem i PlayStation Vita

Skrevet af Michael Larsen @ 13.2.2012 12:13

Sony viser hardwaren frem i PlayStation Vita Den nye håndholdte konsol fra Sony bliver lanceret onsdag den 22. februar og i den anledning har elektronikgiganten valgt at give os en lille tour af enheden.

Vi har ved flere lejligheder leget lidt med Sonys nye håndholdte konsol og grafikken er uden tvivl imponerende. Men er der virkelig et marked for en relativ dyr håndholdt dedikeret spillekonsol?

Vi lever i en tid, hvor en overflod af casual games er let tilgængelig og ligger klar til brug i manges bukselomme, i form af en smartphone. Vitaen kommer med en 5 tommer skærm og er for stor til, at man let kan gemme den væk i bukselommen.

Ser man på de tekniske detaljer, så er de 2.099 kroner, som Gamestop tager for WiFi versionen, eller 2.499 for 3G udgaven, ikke mange penge. Den har nemlig en quad-core ARM Cortex-A9 processor, en quad-core SGX543MP4+ GPU samt et 5 tomme OLED multi-touch display. Spillene koster i omegnen af kr. 249,- til 399,-.

Men nu til videoen. Den finder du herunder.



PlayStation Vita lanceres som sagt den 22. februar og det billigste vi har set den til, er 1.989 kroner hos Elgiganten.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Harddiskproduktionen er fortsat lammet af thailandske oversvømmelser

Skrevet af Michael Larsen @ 13.2.2012 11:48

Harddiskproduktionen er fortsat lammet af thailandske oversvømmelser En rapport fra analysevirksomheden IHS indikerer, at harddiskproducenterne stadig er hårdt ramt af de voldsomme oversvømmelser i Thailand.

Antallet af harddiske, der blev sendt på markedet i fjerde kvartal sidste år, faldt med 26% sammenlignet med samme periode året før og årsagen til det, skal findes i, at en del af de store producenters fabrikker befinder sig i og omkring området i Thailand, som har været hårdt ramt af oversvømmelser. Som resultat er priserne på stort set alle harddiskprodukter skudt i vejret og udsigten til at de når tilbage på samme niveau er altså ikke snarligt forestående.

Analytikerne fra IHS forventer, at shipments løbende stiger gennem hele 2012, indtil de sidst på året nærmer sig samme niveau, som inden krisen satte ind.

"The recovery of global HDD manufacturing has begun and will continue during each quarter of 2012, however, the recovery will be prolonged for at least two more quarters, as supply constraints keep shipments from climbing on an annual basis until third quarter. Meanwhile, HDD prices will remain inflated and inventories will continue to be depleted, showing that demand is exceeding supply. Supply and demand should return to balance by the end of the third quarter," skriver Fang Zhang, storage analytiker hos IHS.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

SharkGaming vil bygge danmarks hurtigste gaming pc

Skrevet af Michael Larsen @ 10.2.2012 15:25

SharkGaming vil bygge danmarks hurtigste gaming pc Jagten går snart ind på alle danske 3DMark rekoder, når SharkGaming med MSI udstyr bygger den vildeste gaming pc, med fire Radeon HD 7970 kort i CrossFire.

SharkGaming har fokus på at bygge de bedste gaming pc'er og de vil de kommende uger forsøge at slå alle danske 3DMark rekorder med en maskine baseret på MSI's Big Bang XPower II bundkort samt intet mindre end fire af MSI's Radeon HD 7970 grafikkort. Herligheden vil blive nedkølet af flydende kvælstof og de 25 liter, som overclocking teamet har tilgængelig, skulle gerne række til at slå rekorderne i både 3DMark 11, 3DMark- og PCMark Vantage samt adskillige andre professionelle 3D testprogrammer.

MSI Big Bang Xpower II er et X79 bundkort, der er designet til ekstrem overclocking og det vil uden tvivl egne sig perfekt til lejligheden. Det er bygget med Military Class III komponenter, som MSI kalder det og det betyder, at de er certificeret af USA's forsvarsministerium til at kunne klare selv de hårdeste strabadser. Bundkortet har plads til fire af de nyeste PCIe 3.0 grafikkort og understøtter helt op til 128 GB RAM.

Vi er spændt på at se resultaterne også selvom det nok er de færreste der har lyst til at ofre den mængde gryn, som danmarks hurtigste gaming pc uden tvivl kommer til at koste.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

GTA IV til PC kan nu blive endnu kønnere

Skrevet af Michael Larsen @ 10.2.2012 14:09

GTA IV til PC kan nu blive endnu kønnere Hayssam Keilany har bidraget med en af de flotteste brugerskabte modifikationer til et spil i nyere tid og nu er han klar med version 2.0 af hans ICEnhancer mod til Grand Theft Auto IV på pc.

Ejer du GTA IV til pc kan du nu hente version 2.0 af den flotte modifikation, der virker med alle versioner af spillet. Dog anbefales det, at man benytter et spil patchet til et sted mellem version 1.0.0.4 og 1.0.3.0.

Til lejligheden er der blevet produceret to release trailere, der viser spillets nuværende visuelle tilstand i spillet med den nye version af modifikationen og dem kan du se herunder.





ICEnhancer 2.0 kan du downloade fra GTAGaming.com.


Kilde: Hayssam Keilanys blog





AfterDawn: Nyheder

Artikel: De bedste grafikkort til prisen: Februar 2012

Skrevet af Michael Larsen @ 9.2.2012 13:15

Artikel: De bedste grafikkort til prisen: Februar 2012 Denne måneds store nyhed er AMD's Radeon HD 7950, en model til 3.400 kroner som i performance lægger sig op ad Nvidias GeForce GTX 580. Vi giver vores besyv med på introduktionen af dette seneste 7900-serie grafikkort, de modeller der er på vej ud af markedet samt nogle af de kommende modeller.

Detaljerede grafikkortspecifikationer og anmeldelser er fremragende - hvis altså du har tid til at foretage den research der skal til. Men det en gamer har brug for, er at vide hvilket grafikkort der er bedst indenfor et givent budget. Så hvis du ikke har tid til at researche benchmarkene, eller sætter du tvivl ved din egen evne til at vælge det rigtige grafikkort, så frygt ej. Vi her på Tom's Hardware kan assistere dig med en simpel liste over de bedste gaming grafikkort til prisen.

Artikel: De bedste grafikkort til prisen: Februar 2012





AfterDawn: Nyheder

AVerMedia annoncerer Live Gamer HD kortet til streaming

Skrevet af Michael Larsen @ 9.2.2012 10:53

AVerMedia annoncerer Live Gamer HD kortet til streaming Man kan i disse dage finde et væld af livestreams, hvor man kan følge andre, der spiller et vilkårligt spil. Hvis du selv har gået med tanken om selv at oprette et livestream eller blot ønsker at kunne grabbe dit gameplay, hvadenten det er fra pc eller konsol, så har AVerMedia et nyt kort på vej med en indbygget H.264 hardware encoder, der kan optage i opløsninger op til 1080p30 samt med et pass-through signal på 1080p60.

Med Live Gamer HD kortet burde pc gamere ikke opleve mærkbar nedgang i performance for CPU'en og harddisken, idet kortet overtager størstedelen af arbejdsbyrden og den komprimerede video fylder ikke så meget på harddisken, som et råt signal ville optage.



Med i pakken medfølger et HDMI samt et minijack audiokabel, så man let kan tilslutte det som mellemled mellem sit grafikkort og sit foretrukne display. En anden fordel ved kortet er, at man kan tilslutte lydudgangen fra lydkortet, så man kan få lyden med fra sin mikrofon eller fra sin TeamSpeak server på streamet. AVerMedia har også valgt at udvikle en knap, der kan tilsluttes via USB og placeres på bordet, så man let kan aktivere og slukke for streamingen.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Danish Game Awards 2012 fejrer i aften de bedste spiludgivelser

Skrevet af Michael Larsen @ 9.2.2012 10:15

Danish Game Awards 2012 fejrer i aften de bedste spiludgivelser Amerikanerne har Oscars, Emmy og Grammy, vi har Robert, Bodil, Danish Music Awards og altså for tredje år i træk også Danish Game Awards. DGA12 er den officielle danske prisuddeling for computerspil og begivenheden bliver streamet live online.

Værten i år er Jan Elhøj og han bliver flankeret af blandt andre Johnny Hefty og Jøden, som kommer til at stå for noget af aftenens underholdning i Politikens Hus i København. Drengene fra Zulu Gamebusters vil stå for optakt og dækning af prisuddelingen.

Du kan følge aftenens livestream fra kl. 19:30 på zulugamebusters.dk og på ekstrabladet.dk.

Herunder kan du se de nominerede spil i alle kategorierne:

Årets Action/adventure
L.A. Noire
Assassin's Creed: Revelations
Uncharted 3: Drake's Deception
Batman: Arkham City

Årets Sportsspil
Fifa 12
Football Manager 2012
Pro Cycling Manager 2011: Tour De France
NBA 2K12

Årets Shooter
Call Of Duty: Modern Warfare 3
Battlefield 3
Gears Of War 3
Rage

Årets Bevægelsesspil
Just Dance 3
Kinect Sports 2
Dance Central 2
Michael Jackson: The Experience

Årets Rollespil
The Elder Scrolls V: Skyrim
Dragon Age 2
The Legend Of Zelda: Skyward Sword
Star Wars: The Old Republic

Årets Familie/børnespil
The Sims 3: Pets
Skylanders: Spyro's Adventure
Little Big Planet 2
Rayman Origins

Årets Racingspil
Mario Kart 7
Dirt 3
Forza Motorsport 4
Driver: San Francisco

Årets Spil
Battlefield 3
The Elder Scrolls V: Skyrim
L.A. Noire
Uncharted 3: Drake's Deception


Kilde: Zulu Gamebusters





AfterDawn: Nyheder

Roccat teaser os med et billede af Savu

Skrevet af Michael Larsen @ 8.2.2012 11:23

Roccat teaser os med et billede af Savu Roccat, der specialiserer sig i at sende gaming-relateret tilbehør på markedet, har smidt et billede af en ny mellem-størrelses hybrid gaming mus afsted i vores retning, som optakt til CeBIT 2012.

Virksomheden meddeler, at de vil annoncere Savu på den store elektronikmesse i Hannover, Tyskland om en lille måneds tid. I mellemtiden kan de utålmodige gamere på udkig efter en ny mus så savle lidt over billedet herunder. Men uden yderligere detaljer om musen og med den begrænsede betragtningsvinkel, så skal der nok en del defekte spytproducerende kirtler til eller en synke-funktion, der er sat ud af kraft, før det bliver tilfældet. Ellers godt forsøgt Roccat.



Musen skulle angiveligt være spækket med de mest imponerende tekniske specifikationer for sin klasse, men det hører vi så tit, at vi forventer at synke alt spyt retmæssigt, indtil Roccat vælger at løfte mere af sløret for den nye mus.

CeBIT åbner dørene den 6. marts og løber frem til den 10. marts.


Kilde: Techpowerup





AfterDawn: Nyheder

G.Skill introducerer Ares low-profile memory kits

Skrevet af Michael Larsen @ 8.2.2012 10:42

G.Skill introducerer Ares low-profile memory kits Memory-specialisten G.Skill sender en ny produktserie på gaden, der eliminerer din bekymring for, om der nu også er plads til RAM modulerne under din kæmpe processorkøler.

Du har sikkert selv haft overvejelsen, bekymringen eller frygten for, at det memory kit du har fundet til dit nye build har haft en for høj køle-profil, til at kunne gå fri af processorkøleren. Den bekymring har G.Skill valgt at afhjælpe ved at sende G.Skill Ares modulerne på gaden. De måler i alt 3.2 cm med det specielle heat-spreader design og skulle dermed ikke volde nogle problemer, uanset hvilket monstrum af en processorkøler du vælger at proppe i din maskine.

DDR3 Modulerne understøtter Intels Extreme Memory Profile og kommer med frekvenser fra 1333 MHz til 2133 MHz i kits med to eller fire stænger, der rangerer fra 8 til 32 GB. De kommer med enten blå eller orange heat-spreaders.



G.Skill Ares modulerne skulle være på vej på markedet nu, så det er blot et spørgsmål om tid, før de dukker op i sortimenterne hos de forskellige forhandlere herhjemme.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Samsung Galaxy S III bliver måske/måske ikke snart annonceret

Skrevet af Michael Larsen @ 8.2.2012 10:10

Samsung Galaxy S III bliver måske/måske ikke snart annonceret Rygtemøllen har kørt rundt i overlydsfart de seneste dage og årsagen til det, skal findes i den forestående annoncering af efterfølgeren til en af de mest populære Android smartphones.

Samsung har tidligere været ude og afkræfte de rygter om, at deres kommende Galaxy S III smartphone skulle blive annonceret på den store Mobile World Congress i Barcelona senere på måneden. I stedet har rygterne floreret om et event, som Samsung har planlagt til den 22. marts. Men her har Samsung nu igen været ude og afkræfte, at de vil præsentere et nyt produkt denne dag. I stedet vil de snakke mere om de produkter de vil vise på MWC.

Samsung har dog erklæret, at den længe ventede smartphone vil blive annonceret inden udgangen af andet kvartal i år og de ønsker ikke at afsløre den før de er kommet tættere på at være klar til en lancering.

Der er ved at blive tegnet et billede af de tekniske specifikationer, som i brudstykker er blevet leaket de seneste par måneder og selvom der tidligere har været snak om en quad-core Exynos chip, så forventes det nu, at S III'en vil blive bygget med en 1.8 GHz dual-core processor. Den kan få hele 2 GB RAM og være udstyret med et 12 megapixel kamera. Skærmen skulle være 4.6 tommer stor og bestå af et Super AMOLED display med en opløsning på 720p.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Chrome browseren endelig på Android Market

Skrevet af Michael Larsen @ 8.2.2012 9:49

Chrome browseren endelig på Android Market Google har udgivet Chrome for Android i en betaudgave, som indtil videre er eksklusiv til Android 4.0 (Ice Cream Sandwich) enheder. Browseren er designet til at give en simpel og hurtig brugeroplevelse.

Det har taget sin tid for Google, at lave en version af sin populære Chrome browser til Android enheder og en af årsagerne er, at browseren er blevet bygget op fra grunden af, dog med samme webkit kode som base, som også bruges på dekstop versionen af browseren. Standardbrowseren i Android er ligeledes baseret på Webkit og Googles V8 JavaScript engine, men med Chrome bliver det knyttet meget tættere sammen til open source Chromium projektet.

Med Chome for Android kommer også en række nye features. Topresultaterne i søgninger bliver eksempelvis indlæst i baggrunden, så browsingoplevelsen opleves som værende meget hurtigere og browserens sign-in proces lader dig tilgå de faneblade du har efterladt åben i din desktop browser. Det er også muligt at synkronisere bogmærker, så du har let adgang til dine favoritsider fra din mobil eller tablet og du vil kunne spare en del indtastninger med synkronisering af autocomplete suggests, som fortæller din mobilversion af Chrome, hvilke sider du ofte besøger, så du ikke skal indtaste hele web-adressen hver gang.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Skyrim Creation Kit udkommer i dag

Skrevet af Michael Larsen @ 7.2.2012 14:24

Skyrim Creation Kit udkommer i dag Bethesdas Pete Hines sagde i fredags via Twitter, at vi kan forvente Skyrim Creation Kit værktøjet til pc blive udgivet i dag via steam. Han sagde også, at det vil blive efterfulgt af en hemmelig overraskelse, som rygter mener skulle være en officiel høj-resolutions teksturpakke.

Værktøjet byder på de samme funktionaliteter, som udviklerholdet har brugt til at udvikle Skyrims mange facetter. Creation Kit programmet vil også være i stand til at kompilere modifikationerne i arkiver.

Samtidigt vil Skyrim Workshop i dag via Steam blive lanceret, som gør det let for udviklerne af de forskellige mods at uploade og dele dem med communitiet. For spillerne gør Workshop det let at finde og installere modifikationer til spillet og så kan man skrive sig op til at modtage løbende opdateringer til modifikationerne, på samme måde som man modtager opdateringer til sine spil på Steam.

Skyrim Creation Kit kan findes under "Værktøjer" (Tools) filtret i ens Steam Library, hvis man ejer The Elder Scrolls V: Skyrim.


Kilde: Tom's Hardware US





AfterDawn: Nyheder

Hackere leaker pcAnywhere kildekode

Skrevet af Michael Larsen @ 7.2.2012 11:55

Hackere leaker pcAnywhere kildekode Symantecs pcAnywhere og Norton AntiVirus produkter er blevet kompromitteret på værste vis. Hackere har nemlig formået at stjæle kildekoden til deres mest populære programmer og de har truet med at udgive kildefilerne, hvis ikke virksomheden hoster op med et stort beløb.

Ordensmagten blev straks sat på sagen, da det gik op for softwareudvikleren, at hackerne havde fået held med at tilrane sig kildekoden til nogle af deres mest populære produkter, heriblandt pcAnywhere.

I januar måned erklærede hackergruppen, at de var i besiddelse af kildekoden til pcAnywhere og i går blev den så frigivet via bittorrent. Symantec har bekræftet, at det er deres kode, men at der er tale om 2006 versionen. De hævder, at der ikke er nogen sikkerhedsrisici forbundet med fuldt opdaterede versioner af softwaren, da det har udviklet sig meget henover de mange år.

En af hackerne ved navn YamaTough har på Twitter leaket en emailkorrespondance med Symantec, hvori det fremgår, at virksomheden var klar til at betale $50.000 for at få dem til at slette kildekoden og officielt erklære, at den oprindelige påstand var løgn. Symantec har dog meddelt, at de ikke har været i kontakt med afpresserne samt at de ikke har tilbudt at betale de kriminelle. Det har i stedet været en repræsentant af ordensmagten, der har været i kontakt med YamaTough i et forsøg på at opspore dem.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Microsoft Flight kommer snart og er free-to-play

Skrevet af Michael Larsen @ 7.2.2012 10:58

Microsoft Flight kommer snart og er free-to-play Microsoft udgiver sin nye flysimulator den 29. februar og den bliver gratis at hente og spille, men kommer dog med en række betalings DLC'er for de der vil have mere indhold.

Microsoft har i nærmest en menneskealder været indehaver af den definitive flysimulatoroplevelse i form af Microsoft Flight Simulator, som første gang så dagens lys på pc med version 1.0 i 1982. Siden da er et utal af versioner blevet udgivet og det endte med Flight Simulator X i 2006. I 2009 lukkede Microsoft studiet, der var ansvarlig for udviklingen af den feterede simulator, men er nu altså klar med en ny og gratis flysimulatoroplevelse, der dog beskrives som et helt separat produkt.

Microsoft Flight bliver udgivet den 29. februar og kan altså hentes gratis, men samtidigt udkommer tre DLC pakker, der åbner op for mere content.

Et af de tre DLC pakker åbner op for et Maule M-7-260C fly, der inkluderer meget detaljerede eksterne og interne cockpit detaljer. Prisen er 1200 Microsoft Point (MSP), hvilket svarer til et sted mellem 83,- og 134,- omregnet til danske kroner, hvis man køber pointene eksempelvis hos PointHeaven, afhængigt af hvor mange point man køber af gangen.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Billede af Intels Haswell chip dukker op

Skrevet af Michael Larsen @ 7.2.2012 10:02

Billede af Intels Haswell chip dukker op Der er stadig et par måneder til vi ser den næste store processorlancering fra Intel med Ivy Bridge, men allerede nu har virksomheden de første qualification samples klar af Haswell chippen, som forventes lanceret i 2013.

Chippen er afbildet uden en heatspreader, hvilket kunne indikere, at det er en mobilkomponent, men den har ikke noget identificerende modelnummer, så indtil videre må vi tage OBR Hardware på ordet, når de hævder, at det er en Haswell processor.

Der er dog nogle ledetråde, der fortæller os, at chippen skulle være det OBR udgiver den for. Modstandene på chippen er flyttet til et andet sted og der er en del flere af dem end i tidligere processorgenerationer.

Chippen er ligesom Ivy Bridge processorerne bygget på 22 nm processen og den har en større die, hvilket går meget godt i tråd med de leakede data, som har beskrevet den med en mere avanceret og dermed større IGP-del (Integrated Graphics Processor). I alt måler den ifølge OBR 185 mm2, hvor Ivy Bridge chippen måler 162 mm2.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Der blev i 2011 shippet flere smartphones end pc'er

Skrevet af Michael Larsen @ 7.2.2012 9:27

Der blev i 2011 shippet flere smartphones end pc'er Canalys har udgivet deres rapport for fjerde kvartal 2011, der bl.a. indeholder estimerede tal for antal af smartphones, der er blevet sendt på gaden på verdensplan og for første gang er det i et omfang, der er større end pc'er.

Der blev afskibet 158.5 millioner smartphones i fjerde kvartal og i alt 488 millioner for hele 2011. Det er et hop på 63% fra de 300 millioner der blev anslået til at komme på gaden i 2010. Antallet af pc'er har også set en fremgang men blot på 15% op til 414.6 millioner enheder og det tal er inklusive tablet computere.

I beretningen skriver Canalys:

"In 2011 we saw a fall in demand for netbooks, and slowing demand for notebooks and desktopsas a direct result of rising interest in pads. But pads have had negligible impact on smartphone volumes and markets across the globe have seen persistent and substantial growth through 2011. Smartphone shipments overtaking those of client PCs should be seen as a significant milestone.

In the space of a few years, smartphones have grown from being a niche product segment at the high-end of the mobile phone market to becoming a truly mass-market proposition. The greater availability of smartphones at lower price points has helped tremendously, but there has been a driving trend of increasing consumer appetite for Internet browsing, content consumption and engaging with apps and services on mobile devices."

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Gface går i beta; social cloud gaming fra Crytek

Skrevet af Michael Larsen @ 6.2.2012 16:59

Gface går i beta; social cloud gaming fra Crytek Crytek, der bedst er kendt for sine Far Cry og Crysis titler, såvel som grafikmotoren CryEngine, har valgt at kaste fokus på noget helt nyt. Det er en ny cloud-baseret gaming platform, som har det sociale aspekt i højsædet.

Gface er et socialt netværk, der lader gamere spille sammen på tværs af platforme. En teknologi som OnLive og Gaikai allerede har bevæget sig ind på og som altså nu også bliver benyttet i en ny service fra Crytek med hovedkvarter i Frankfurt, Tyskland.

Du kan allerede nu skrive dig op til den lukkede beta-test ved at følge dette link.



Man kan, som billedet herover også antyder, kombinere smartphone, tablet og bærbar platformene i et spil som Cryteks eget kommende online FPS Warface, hvor man kan indtage forskellige roller på slagmarken. Man vil også kunne dele filmoplevelser og mere casual spiloplevelser sammen, som det fremgår af screenshottet herunder.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Kingston sænker prisen på SSD drev op til 15%

Skrevet af Michael Larsen @ 6.2.2012 16:32

Kingston sænker prisen på SSD drev op til 15% Prisen på solid state drev er stadig på et så højt niveau, at det kan afskrække mange systembyggere fra at tilføje en i sin build. Men nu er Kingston klar til at starte en priskrig med meldingen om, at de har intention om, at sætte prisen på deres NAND flash produkter ned med op til 15%.

Det betyder, at virksomhedens SSD'er, USB drev samt andre flashhukommelsesprodukter snart kan fås til en lidt billigere penge og konkurrenterne forventes at følge trop. Kingston meddeler endvidere, at de i 2012 ønsker at have en mere fremtræden tilstedeværelse på markedet for NAND flash produkter.

Prisnedsættelserne kommer som en konsekvens af, at man er ved at overgå til nyere 19 nm og 2? nm fremstillingsprocesser. Det tillader produktion af flere chips på hver wafer.


Kilde: Digitimes





AfterDawn: Nyheder

Det er slut med start-knappen i Windows 8

Skrevet af Michael Larsen @ 6.2.2012 16:08

Det er slut med start-knappen i Windows 8 Lige siden lanceringen af Windows 95, mere end 16 år siden, har vi været vant til at tilgå en stor del af operativsystemets funktionaliteter via start-knappen nede i venstre hjørne af skærmen på Windows-baserede computere. Det skal være slut nu, hvis man skal tro den seneste "Consumer Preview" af Windows 8.

Årsagen til den drastiske ændring af brugergrænsefladen skal findes i Microsofts forsøg på at forny brugeroplevelsen med sin nye Metro-style grænseflade, som kan findes på flere af virksomhedens platforme i dag, herunder i Windows Phone operativsystemet samt på Xbox 360 konsollen. Helt væk er knappens funktionalitet dog ikke. Menuen kan hentes frem ved blot at bevæge musemarkøren ned i venstre hjørne af skærmbilledet, både i Metro eller i desktop mode. På touch-enheder, såsom tablets, kan menuen ligeledes frembringes, ved berøring nede i venstre hjørne.

Om Microsoft får held med at overbevise sine mange vante Windows brugere til, at opgradere til Windows 8, med alle de drastiske ændringer i brugergrænsefladen, er noget der ser sværere og sværere ud. På den anden side er softwaregiganten blevet kritiseret for, igennem en årrække, at komme med for få fornyelser i det mest udbredte operativsystem i verden. Det må man sige, at de forsøger at gøre noget ved.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

BitTorrent trackeren BTjunkie lukker ned

Skrevet af Michael Larsen @ 6.2.2012 15:09

BitTorrent trackeren BTjunkie lukker ned Et af de allerstørste BitTorrent indekser lukker ned frivilligt. Går man ind på BTjunkies hjemmeside bliver man mødt af en kortfattet afskedshilsen.

Sitet blev stiftet i 2005 og har siden udviklet sig til en af de største søgeindekser for BitTorrent filer. Sitet har ikke selv været mål for nogle retssager, men den seneste tids begivenheder med Megaupload og The Pirate Bay i hovedrollerne, har været medvirkende til beslutningen om at lukke BTjunkie.

Læs også: Sveriges højesteret afviser The Pirate Bays ankesag

På hjemmesiden kan man læse beskeden: "This is the end of the line my friends. The decision does not come easy, but we've decided to voluntarily shut down. We've been fighting for years for your right to communicate, but it's time to move on. It's been an experience of a lifetime, we wish you all the best!"

Nedlukningen kommer nok ubelejligt for de mange millioner faste besøgende på siden, men som man har set det med tidligere lukninger af eksempelvis ShareReactor, TorrentSpy og Mininova, så finder brugerne blot et nyt site at besøge og der vil med sikkerhed også blive taget initiativ til opstart af andre alternativer.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Schott udvikler ultra tyndt glas og gør chips billigere

Skrevet af Michael Larsen @ 6.2.2012 12:44

Schott udvikler ultra tyndt glas og gør chips billigere Den tyske glasproducent Schott har udviklet en ny fremstillingsproces, der kan skabe glas med en tykkelse på blot 0.1 mm.

Den nye fremstillingsproces kan gøre produktionen af mikrochips billigere, da det tynde glaslag kan benyttes til siliciumwafere uden brug af den besværlige slibe- og poleringsmetode, som benyttes den dag i dag.

Den nye teknologi gør Schott, som de eneste i verden, i stand til at massefremstille glas i en tykkelse på blot 0.1 mm. Teknologien benytter en trækproces, hvor det opvarmede glas lynhurtigt trækkes ud af smelteovnen igennem en smal og tragtlignende komponent, hvilket sikrer den ultra-tynde form.

Glasproduktet har fået navnet Schott Mempax og det fremstilles på Schotts fabrikker syd for Hannover i Tyskland og interessen fra de store waferproducenter skulle allerede vær stor. Men selvom virksomheden lover besparelser på op til 30 procent i forhold til omkostningerne for den gamle slibe- og poleringsproces, skal vi ikke forvente at det får en større indvirkning i prisen på hardwarekomponenternes hyldepris foreløbigt.


Kilde: Ingeniøren





AfterDawn: Nyheder

Fem Superbowl reklamer der koster knaster

Skrevet af Michael Larsen @ 6.2.2012 12:23

Fem Superbowl reklamer der koster knaster Verdens største en-dags sportsevent løb af stablen i går og selvom det er i en sportsdisciplin vi herhjemme ikke dyrker så forfærdelig meget, var der et ufatteligt stort antal mennesker verden over, der fulgte Superbowl XLVI mellem New York Giants og New England Patriots.

Det spektakulære show udmøntede sig i en sejr til Giants på 21-17, men det vidste du sikkert allerede, hvis du følger amerikansk fodbold.

Traditionen tro, så er reklamepauserne spækket med indslag af en så høj produktionsværdi, at pengene, der er blevet brugt, burde kunne forsørge Apples retslige angreb på Android-økosystemet i mindst et par år endnu. Ikke alene har virksomhederne brugt millioner af dollars på at få vist sine reklamer i nogle af alle de mange kostbare reklamepauser, der er også blevet spenderet en grum mængde dollars på produktionen af indslagene.

Reklameindslagene, der er med til at sætte kulør på en opstemt festdag for amerikanere (eller festnat for os andre), er et af de største udstillingsvinduer for en virksomhed med produkter og services rettet mod den amerikanske forbruger. Det skal dog ikke forhindre os her i Danmark fra at more os lidt over de mere underholdende indslag.

Du kan selv bladre igennem de mange sider med reklameindslag fra Superbowl XLVI ved at følge dette link til BusinessInsider.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Artikel: AMD Radeon HD 7950 anmeldelse

Skrevet af Michael Larsen @ 3.2.2012 15:03

Artikel: AMD Radeon HD 7950 anmeldelse Er Radeon HD 7970 kortets prisskilt for høj? Så er her et billigere alternativ baseret på samme GCN arkitektur. Ved standard clock frekvens kan det outperforme Nvidias GeForce GTX 580 i mange benchmarks og så er det et bæst at overclocke.

Da Radeon HD 7970 blev lanceret til 4.300 kroner, så det ud til at være et fornuftigt alternativ til GeForce GTX 590 og Radeon HD 6990. Begge dual-GPU kort er hurtigere, men de er også dyrere, mere strømslugende og i 6990 kortets tilfælde pinligt støjende. Alligevel er 7970 kortets pris ret høj.

Derfor byder vi introduktionen af Radeon HD 7950 velkommen. Efter at have kørt en lang række benchmarks med det nye kort, kan vi se at det placerer sig imellem Radeon HD 7970 og GeForce GTX 580. Til en pris på 3.400 kroner er der hele 900 kroners forskel i forhold til storebroderen og det er en større forskel end vi umiddelbart havde forventet.

Artikel: AMD Radeon HD 7950 anmeldelse





AfterDawn: Nyheder

Priserne på bundkort stiger

Skrevet af Michael Larsen @ 3.2.2012 10:29

Priserne på bundkort stiger Det forventes at flere bundkortproducenter, heriblandt Asus og Gigabyte, øger prisen op til 10% over hele linjen for deres bundkortprodukter, inden udgangen af marts måned.

De nye prisstigninger kommer som et resultat af øgede kobberpriser internationalt samt øgede lønomkostninger for arbejdere i Kina. Prisen på kobber er steget fra lige under 8.000 dollars per ton den 23. januar til en pris på 8.600 dollar per ton her knap to uger efter.

De kinesiske lønomkostninger er ligeledes steget, idet minimumslønnen er steget med 8.62% i Beijing, 14.28% i Shanghai og 13.63% i Shenzhen ifølge Digitimes.

Asus og Gigabyte har, på trods af de øgede produktionsomkostninger, valgt at sende henholdsvis 10% og 20% flere bundkort på gaden i dette kvartal. Hvis kobberprisen ikke falder igen lige foreløbigt, kan vi også forvente at se prisstigninger på andre komponenter.


Kilde: Digitimes





AfterDawn: Nyheder

Intel satser på Tizen og Atom til Smart TV

Skrevet af Michael Larsen @ 3.2.2012 9:43

Intel satser på Tizen og Atom til Smart TV Intel satser på at parre sin Atom platform med det linux-baserede Tizen operativsystem i fremtidige Smart TV produkter.

Tizen TV, som operativsystemet vil blive kaldt, kommer til at konkurrere med Google TV, baseret på ARM processorer, der allerede nu nyder stor opbakning fra flere store fjernsynsproducenter.

Webmodulet vil blive bygget på Chromium, som sikrer understøttelse af HTML 5 og med stor sandsynlighed også OpenGL ES, som bringer hardware accelereret 3D til platformen. Intel har tilsyneladende også valgt at skabe understøttelse for Adobe Flash såvel som Blu-Ray afspilning.

Intel har tænkt sig at levere hardware, software og et udviklingsværktøj til sine partnere, i forventningen om, at de selv hver især designer sin egen brugergrænseflade. Men det lader også til, at Intel har tænkt sig, at overlade udviklingen af sikkerhedsforanstaltninger og indstillingsværktøjer såvel som apps til sine partnere.

Om Samsung har tænkt sig at deltage i udviklingen af tv-udgaven af Tizen operativsystemet, melder historien ikke noget om, men det ville være nærliggende, idet de er Intels primære partner i mobil-udgaven af Tizen. Men måden hvorpå Intel lader til at overlade størstedelen af software-udviklingen til partnerne, lyder som en naiv strategi og de kan få det svært ved at få fodfæste med sin egen Smart TV platform, specielt med Google som konkurrent.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Ny Battlefield 3 DLC annonceres i næste uge

Skrevet af Michael Larsen @ 3.2.2012 8:58

Ny Battlefield 3 DLC annonceres i næste uge Vicedirektør for EA, Peter Ausnit, har i en telefonkonference med investorer afsløret, at de i næste uge vil annoncere et nyt DLC til Battlefield 3.

En YouTube kommentator ved navn TheAustrianToast hævder, at han via en kilde har fået at vide, at en ny DLC skulle have et amerikansk tema. "I have a source telling me that there will be an all american DLC." Han fortæller, at der skulle være tale om fire nye maps baseret på New York, Miami, New Jersey og muligvis San Francisco.

Peter Ausnit kunne i telefonkonferencen fortælle om EA's strategi for alle deres større spilserier, herunder også Battlefield 3. "We've got plans for all of our major franchises to turn them into more of... games for service that have a constant flow of downloadable content. You're going to hear some announcements from us on Battlefield actually as early as next week in an event we've got in New York."


Kilde: C&VG





AfterDawn: Nyheder

Gotham City Imposters udkommer i næste uge

Skrevet af Michael Larsen @ 2.2.2012 11:41

Gotham City Imposters udkommer i næste uge Udvikleren Monolith, der blandt andet har stået bag titler som F.E.A.R. og Condemned, udgiver i næste uge en multiplayer first person shooter, med et humoristisk twist.

Navnet på titlen er Gotham City Imposters og i spillet indtager du rollen som enten en Batman eller Joker efterligning, i en titel, som ikke tager sig selv alt for seriøst. Spillet skulle oprindeligt være udkommet i januar måned, men feedback fra betaen gjorde, at udvikleren følte de måtte udskyde udgivelsen en måned, for at rette op på enkelte elementer.

Du kan se Gamespots preview af spillet på youtube, hvor gameplaysekvenserne burde give dig et godt indblik i den tossede formular, som spillet er bygget op omkring.

Gotham City Imposters udkommer til PC og PlayStation 3 tirsdag den 7. februar og til Xbox 360 dagen efter.


Kilde: Gamespot





AfterDawn: Nyheder

Intels Ivy Bridge flagskib benchmarked igen

Skrevet af Michael Larsen @ 2.2.2012 11:26

Intels Ivy Bridge flagskib benchmarked igen Vi er stadig et par måneder fra lanceringen af Intels næste generation af processorer, men allerede nu har enkelte engineering samples været leaket og nu er det sket igen. Det har naturligvis resulteret i en række nye benchmarks.

Det er denne gang OBR Hardware, som har fået fingrene i et C0 stepping eksemplar af Core i7-3770K processoren, der har kørt en række benchmarks op mod Core i7-2600K CPU'en fra den nuværende Sandy Bridge generation. Et Z68 bundkort med den nyeste UEFI/BIOS version, som tilføjer understøttelse af Ivy Bridge processorer, er blevet brugt til testen. Når den nye CPU-generation lanceres, vil den blive fulgt af 7-serien af chipsets, heriblandt Z77, Z75 og H77.

Som det kan ses i skemaet herunder, leverer den nye processor i sin nuværende tilstand en performanceforøgelse på mellem 6.2 og 10.7 procent.



Idet Intel har haft primær fokus på die shrinking, strømeffektivitet og forbedret grafikperformance, er det ikke uventet med en så relativ lille forbedring. Thermal Design Power skulle angiveligt ligge på 77 W, hvilket er 18 W mindre end de tilsvarende Sandy Bridge dele og set i det lys, er det nogle flotte tal.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

"Piratkopiering er den nye radio" siger Neil Young

Skrevet af Michael Larsen @ 2.2.2012 11:04

"Piratkopiering er den nye radio" siger Neil Young Det er tydeligt, at underholdningsindustrien i Amerika, herunder også de store pladeselskaber, har stor indflydelse på ophavsretspolitik overalt i verden. Det vil nok ikke ændre sig lige foreløbigt, heller ikke selvom det ikke er alle deres kunstnere, der deler deres sortsyn på piratkopiering.

"Det er sådan musik spredes" udtalte Neil Young på D: Dive Into Media konferencen, der blev afholdt på Ritz-Carlton Laguna Niguel i det sydlige Californien tidligere på ugen. Han anser ikke piratkopiering som det helt store problem. "Hvis de virkelig ønsker at høre det, så lad os gøre det tilgængeligt, lad dem høre det; lad dem høre 95 procent af det."

I stedet ønsker den canadiske sanger og sangskriver at fremme ægte tabsfri audio. Han siger, at en gennemsnitlig MP3 fil kun indeholder ca. fem procent af den audio, som findes i den originale optagelse. Selv Apples lossless audio codec, der i 2011 blev frigivet til open source, kan kun levere 10.3 procent. Derfor håber han at se et nyt digitalt økosystem af højkvalitets musikfiler og musikafspillere.


Kilde: The Verge





AfterDawn: Nyheder

Sveriges højesteret afviser The Pirate Bays ankesag

Skrevet af Michael Larsen @ 1.2.2012 12:17

Sveriges højesteret afviser The Pirate Bays ankesag I november 2010 blev tre personer bag The Pirate Bay dømt skyldige i sagen om overtrædelse af ophavsretten. Nu har højesteretten i sverige stadfæstet dommen ved at afvise ankesagen.

Peter Sunde (Brokep), Fredrik Neij (TiAMO) og Carl Lundström fik i sin første ankesag i 2009 nedsat fængselsstraffene, men samtidigt blev de dømt til at betale et større beløb i bøde. Derfor står de nu til at skulle afsone henholdsvis otte, ti og fire månedes fængsel. Derudover skal de betale et større millionbeløb i bøde til sagsøgerne fra underholdningsindustrien.

En fjerde tiltalt, Gottfrid Svartholm, der er medstifter af The Pirate Bay, var fraværende i retsmødet på grund af sygdomsmæssige årsager. Han blev i 2009 dømt til 1 års fængsel og blev også dømt til at betale en del af erstatningsbeløbet på 46 millioner svenske kroner.

Det er dog slet ikke sikkert, at de fire personer med tilknytning til The Pirate Bay ender med at skulle i fængsel. Det er nemlig ifølge TorrentFreak normal praksis i det svenske retssystem, at fratrække 12 måneder fra fængselsstraffe i sager, der er mere end fem år gamle. Men det er op til domstolen at bestemme.

En af de tiltalte har meddelt TorrentFreak, at de har tænkt sig at appellere afgørelsen til EU Domstolen. Udfaldet herfra vil dog ikke få nogen indflydelse på den allerede udstedte straf.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

SOPA affødte den største digitale protest nogensinde

Skrevet af Michael Larsen @ 1.2.2012 11:55

SOPA affødte den største digitale protest nogensinde Den 18. januar var dagen hvor vi så verdenshistoriens største digitale protest. Udover millioner af internetborgere deltog også sites som Google, Wikipedia, Wordpress og Reddit.

Lovforslagene SOPA og PIPA har i USA truet alle hjemmesider med brugergenereret indhold på livet, idet en enkelt bruger, ved at uploade eller poste ophavsretligt beskyttet materiale, kan være skyld i, at hjemmesiden lukkes. Et åbenlyst alt for vidtgående initiativ mod piratkopiering. Begge lovforslag er nu lagt på hylden, men ikke helt droppet.

Læs også: Den amerikanske fildelingslov SOPA udsættes på ubestemt tid

Frugal Dad har lavet en infografik over statistikkerne, som giver et billede af, hvor omfattende protesten var. Mere end 160 millioner brugere blev mødt med en sort skærm, da de besøgte Wikipedia og mere end 2.4 millioner Tweets om SOPA blev postet på Twitter. Du kan se hele infografikken herunder.

infographic

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Radeon HD 7970 og HD 7950 benchmarked

Skrevet af Michael Larsen @ 1.2.2012 11:29

Radeon HD 7970 og HD 7950 benchmarked Vor amerikanske modersite har benchmarked AMD's to nyeste grafikkort i en række spil og har opdateret Charts-siderne, så vi kan se hvordan de klarer sig side om side med andre populære kort på markedet.

Du har sikkert allerede nu hørt hvad AMD's nye Southern Islands GPU er i stand til at levere af ydelse, men nu kan du i vore sammenligningslister se en direkte sammenligning med konkurrerende GPU'er i rå performance.

Her er listen over spil, som har været igennem testbænken:

  • Aliens vs. Predator DirectX 11
  • Crysis 2 DirectX 9
  • Crysis 2 DirectX 11
  • Mafia 2 DirectX 9
  • GTA IV Episodes from Liberty City DirectX 9
  • Batman Arkham City DirectX 11
  • DiRT 3 DirectX 11
  • Starcraft 2 DirectX 11
  • Metro 2033 DirectX 11

Ikke overraskende slår Radeon HD 7970 GeForce 580 kortet i en direkte duel, men også HD 7950 kortet er i stand til at levere en bedre performance end Nvidias nuværende flagskib. Sapphires overclockede udgave af HD 7950 kortet ligger endda meget tæt på HD 7970 kortene i performance.

Charts: All 2012 VGA-GPGPU





AfterDawn: Nyheder

Nvidia udgiver GeForce 295.51 beta driver

Skrevet af Michael Larsen @ 1.2.2012 10:53

Nvidia udgiver GeForce 295.51 beta driver Nvidia har sendt den første driveropdatering i 2012 på gaden med version 295.51, der har fået prædikatet beta driver.

Opdateringen bringer PhysX softwaren op til version 9.11.1111 og HD Audio til version 1.3.12.0, uden videre at beskrive hvad opdateringerne af disse indebærer. Af fixes og forbedringer er listen ganske beskeden. Der er blevet tilføjet en edit/delete mulighed for brugerdefinerede skærmopløsninger og så er der fixet en bug, hvor der kan opstå en timeout i driveren, hvis flere videoer afspiller samtidigt.

Nye SLI profiler til blandt andre Mass Effect 3, Oil Rush og Red Faction:Armageddon er blevet tilføjet og så har Nvidia oprettet og opdateret 3D Vision profilerne for en lang række spil, heriblandt The Adventures of Tintin, DotA 2, Prototype 2 og Tropico 4. Saints Row: The Third er blevet tilføjet, men har fået en rating af "not recommended".

Du kan hente beta driveren ved at følge linket herunder:



Kilde: Nvidia





AfterDawn: Nyheder

Humble Bundle går i luften med en Android-pakke

Skrevet af Michael Larsen @ 1.2.2012 10:30

Humble Bundle går i luften med en Android-pakke Den nye Humble Bundle består af fire spil, som kan fås til Windows, Mac, Linux og nu også Android operativsystemet.

Humble Bundle initiativet er en nytænkning udover det sædvanlige når det kommer til forretningsmodeller. Du kan nemlig selv vælge hvor meget du vil betale for de spil der tilbydes samt hvordan pengene skal fordeles. Initiativtagerne har tidligere, med stor succes, bundlet flere indie-spil sammen og sat dem til salg uden nogen udsalgspris. Mindsteprisen er dog 1 dollar, hvis man ønsker at få indløsningsnøgler til Steam, idet de har oplevet at nogle personer misbruger tilbuddet til at skaffe sig en masse nøgler, som derefter sælges videre eller bruges til byttehandler på Steam.

Denne gang består Humble Bundle af Anomaly: Warzone Earth, Osmos samt EDGE. Hvis man betaler mere end gennemsnitsprisen, som i skrivende stund er ca. 34 kroner (5.91 dollar), får man World of Goo med oveni. Alle fire titler kan altså som noget nyt også hentes til Android, udover ens foretrukne platform.

Gå til Humble Bundle for Android.


Kilde: Humble Bundle






Aktive diskuterede emner

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder