AfterDawn: Nyheder

Nyheden er skrevet af Martin Graversen

AfterDawn: Nyheder

Dårlig nyt: Tom's Hardware Danmark lukker

Skrevet af Martin Graversen @ 6.1.2014 14:41

Dårlig nyt: Tom's Hardware Danmark lukker Vi må desværre erkende, at vi efter 2½ års hårdt arbejde ikke har kunne slå igennem på det danske marked for teknologinyheder, samt hverken leve op til vores egne eller vores finske arbejdsgiveres forventninger. Det resulterer nu i, at vi stopper al aktivitet på siden.

Tom's Hardware Danmarks historie startede i 2010, hvor den finske teknologiorienterede nyhedsleverandør AfterDawn Oy indgik en aftale med Bestofmedia Group, der på daværende tidspunkt ejede Tom's Hardware-brandet. AfterDawn fik dermed lov til at etablere og administrere Tom's Hardware-sider i Skandinavien, hvilket de samme år gjorde brug af i deres hjemland.

I sommeren 2011 hyrede AfterDawn Michael Larsen og undertegnede til at administrere Tom's Hardware Danmark. Den 28. juli 2011 lagde vi den første artikel op i form af "Single-slot grafikkort: Hvilket kort er hurtigst?", som dannede grundlag for en lang række oversatte artikler fra den engelsksprogede Tom's Hardware-side, samt en række originale anmeldelser som "World of Warcraft: Mists of Pandaria anmeldelse"

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Steams juleudsalg sparkes i gang med Bioshock Infinite og Dishonored til kun 56 kroner

Skrevet af Martin Graversen @ 20.12.2013 2:32

Steams juleudsalg sparkes i gang med Bioshock Infinite og Dishonored til kun 56 kroner Steam fejrer efterhånden de fleste højtider med stærkt nedsatte spil fra deres kartotek, og julen er naturligvis ingen undtagelse.

"Steam Holiday Sale 2013", som de politiskkorrekt har valgt at kalde det, kører fra den 19. december til den 3. januar. Tilbuddene skiftes løbende ud i løbet af perioden, men hvis du ikke gider tjekke tilbudsudvalget dagligt, kan du i stedet tilføje de spil du er interesseret i til din 'Steam Wishlist', så modtager du automatisk en mail, når de falder i pris.

Under juleudsalget, som vi knap så politiskkorrekt kalder det, kan du optjene såkaldte Snow Globe Cards, enten ved at lave et tilfældigt 'game badge', købe for over $10 eller stemme på næste 'Choice Flash sale'. Du kan også bytte dig til dem eller købe dem fra Steams community-markedet. 10 Snow Globe-kort kan omdannes til et specielt badge, og de første mange badges af denne slags inkluderer også et tilfældigt item til et af Steams free-to-play-spil. Læs mere om Steams Snow Globe her.

Læs også: Ny imponerende video demonstrer Ubisofts nye Snowdrop-spilmotor

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Apples redesignede Mac Pro er nu tilgængelig online, nej vent, der er udsolgt

Skrevet af Martin Graversen @ 20.12.2013 1:45

Apples redesignede Mac Pro er nu tilgængelig online, nej vent, der er udsolgt Apples slap tidligere i dag deres længe ventede, redesignede Mac Pro løs på deres webshop, men selv om de startede ud med en forventet leveringstid til den 30. december, måtte man vente til januar for særligt tilpassede modeller.

Få timer efter dagens frigivelse, blev den forventede leveringsdato dog ændret til "februar", så virksomhedens administrerende direktør, Tim Cook, overholdte det han lovede, at de ville udgive den nye Mac Pro i 2013. Han lovede dog ikke, hvor mange de ville kunne levere inden for årets tidsramme.



De pianosorte maskiner samles på fabrikker i USA, og de kom(mer) i første omgang i to standardkonfigurationer. Den billigste model leveres med en quad-core Intel Xeon E5 3,7 GHz-processor, 12 GB 1866 MHz DDR3 ECC-hukommelse, to AMD FirePro D300-grafikkort med i alt 2 GB GDDR5-VRAM og sidst men ikke mindst en 256 GB PCIe-SSD. Storebroren kan til gengæld prale med en 6-kernede Intel Xeon E5 3,5 GHz-CPU, tilsvarende 16 GB DDR3-hukommelse, to AMD FirePro D500 med i alt 6 GB GDDR5 og samme 256 GB-SSD.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

IEC: "Ladere til bærbarer skal standardiseres"

Skrevet af Martin Graversen @ 19.12.2013 16:55

IEC: "Ladere til bærbarer skal standardiseres" Den internationale kommission IEC håber at kunne reducere produktionsspild og gøre et nemmere, at få strøm på bærbaren, uanset hvilken model du har.

Europa-Kommissionen fik efter flere år endeligt standardiseret de europæiske smartphone-ladere i september, hvilket vil sige, at microUSB i dag er den europæiske standard for telefonladere. Nu håber IEC (International Electrotechnical Commission), at de kan gøre det samme for ladere til bærbarer.

Læs også: MSI er klar med en 3K-gamingbærbar - de kalder det verdens første

Forstil dig en verden, hvor du, uanset hvilken bærbar du har, altid kan låne sidemandens lader. Det er meget langt fra virkeligheden, da de fleste producenter bruger deres eget unikke strømstik i dag. Det vil naturligvis være nemmere og mere praktisk, hvis alle bærbarer er kompatible med hinandens ladere, men standardiseringen vil også kunne reducere en betydelig mængde elektronisk spild og forurening.

Selv om IEC' forslag om universelle ladere til bærbarer bliver vedtaget, går der nok lang tid, før vi kan dele ladere med vores venner, og mon ikke Apple alligevel ignorer standardiseringen, ligesom de har gør det med microSD-stikket til smartphones?

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

AMD lancerer det budgetvenlige middelklasseskort Radeon R7 260

Skrevet af Martin Graversen @ 19.12.2013 16:24

AMD lancerer det budgetvenlige middelklasseskort Radeon R7 260 Støvet har endelig lagt sig efter den seneste grafikkortkrig, hvor Nvidia endte ud med det hurtigste enkelt-GPU-kort til dato, i form af GeForce GTX 780 Ti, men med Radeon R9 290 kan AMD til gengæld tilbyde det hurtigste high-end-kort til prisen. Det skal dog ikke handle om den dyre ende af skalaen i dag, tværtimod.

Vi tager nemlig et stort skridt ned til den lave ende af middelklassemarkedet, hvor AMD allerede leverer de nyere R7 250- og R7 260X-modeller, men mellem disse to kort kommer den spritnye R7 260'er til at ligge både performance- og prismæssigt.

Radeon R7 260 er baseret på præcis den samme Bonaire-chip som R7 260X'eren, men med lidt dårligere specifikationer. Den har 768 af dens storebrors 896 stream-kerner aktiveret og dens clockfrekvens er tilsvarende nedjusteret til 1,0 GHz fra 1,1 GHz. R7 260'eren kommer med op til 1 GB i hukommelse, der kører med en hastighed på 6 GHz og et interface på 128 bit.

Læs også artiklen: De bedste grafikkort til prisen: November 2013

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

LG offentliggører Chromebase: en alt-i-en Chrome OS-stationær

Skrevet af Martin Graversen @ 19.12.2013 2:51

LG offentliggører Chromebase: en alt-i-en Chrome OS-stationær Googles onlinebaserede operativsystem Chrome OS har ikke rigtig slået igennem endnu, i hvert fald ikke på det danske marked, men systemet har bestemt potentiale som et prisbilligt alternativ, hvilket LG nu gør tilgængelig i en komplet enhed til desktopmarkedet.

Indtil i dag, har Chrome OS stort set kun været tilgængelig i form af bærbarer, kaldet Chromebooks. LG's Chromebase bliver officielt først lanceret til CES 2014, men LG har allerede løftet lidt af sløret for computeren, der går under alt-i-en-betegnelsen. Det vil sige, der er tale om en stationær pc, hvor alle komponenterne er monteret i skærmen, ligesom vi kender det fra Apples populære iMacs.



Chromebase kommer med en 21,5" 1920x1080 pixels IPS-skærm, en Haswell-baseret Intel Celeron-processor, 2 GB RAM og en 16 GB iSSD. Denne nye alt-i-en pc er også udstyret med et beskedent 1,3 megapixel-webcam og mikrofon til videoopkald. Computerens største styrke er klart dens skærm, som har en imponerende 178-graders betragtningsvinkel, og takket været en HDMI-indgang, kan man også tilslutte en konsol, bluray-afspiller, tv-boks eller lignende til den.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Svensk pirat skal betale 3,5 millioner kroner for at dele én film

Skrevet af Martin Graversen @ 19.12.2013 1:01

Svensk pirat skal betale 3,5 millioner kroner for at dele én film I The Pirate Bays hjemland, vores naboland, blev en 28-årig pirat fornyligt kendt skyldig i, at have delt mere end 500 film, men en af filmene skulle han aldrig have rørt ved, for den alene koster ham nu omkring 3,5 millioner danske kroner i erstatning.

Den dengang 25-årige mand var administrator og uploader for en af Sveriges ældste private torrentsider, kaldet Swebits.org. Siden lukkede ned en uge efter den dømte blev anholdt i 2011. Det er angiveligt en svensk film, som manden delte før filmens præmiere, hvilket nu kommer til at koste ham 3,5 millioner kroner. Beløbet svarer ifølge anklageren, til det en distributør skulle have betalt, for at få lov til at lade alle interesserede downloade den gratis.

Læs også: Top 10 Mest piratkopierede film: Efterårsvejret ignoreres med hæsblæsende actionfilm

Den 28-årige blev også kendt skyldig i, at have uploadet 518 film og tv-serier, hvilket han dog får en betydeligt mindre straf for. Han blev idømt 160 timers samfundstjeneste med en suspenderet fængselstraf. Han føler sig dog næppe heldig efter strafudmålingen. Det virker også grotesk, for sammenlignet med USA, hvor de ofte slår meget hårdt ned på pirater, kan man i guds eget hjemland "kun" blive straffet for op til 1,25 millioner kroner per titel.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Artikel: Call of Duty: Ghosts performance: 17 grafikkort testet

Skrevet af Martin Graversen @ 18.12.2013 2:26

Artikel: Call of Duty: Ghosts performance: 17 grafikkort testet Call of Duty: Ghosts er allerede en kommerciel succes, men forbedrer spillet first-person-shooter-genren eller er der tale om endnu en gentagelse? Vi ser nærmere på denne omgangs nyeste titel og tester os frem til, hvilke komponenter du har brug for, for at kunne opnå en flydende spiloplevelse på pc'en.

Med en lang række forskellige grafikindstillinger og opløsninger kombineret med 17 grafikkort og en håndfuld CPU'er, har vi haft Infinity Wards seneste CoD-titel igennem hele testmøllen. Vi er ikke videre begejstret for spillets grafikkvalitet, da der er tale om en relativ kedelig konsolport. Det er dog ikke ens betydning for, at vi ikke kan lide spillet, tværtimod.

Læs også artiklen: Battlefield 4-beta performance: 16 grafikkort testet

Find ud af, om du skal ønske dig et nyt grafikkort i julegave, hvis du vil være sikker på, at kunne trække det nyeste skud på CoD-stammen:

Artikel: Call of Duty: Ghosts performance: 17 grafikkort testet

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Cover er en intelligent låseskærm til din Android-telefon

Skrevet af Martin Graversen @ 15.12.2013 19:05

Cover er en intelligent låseskærm til din Android-telefon Glem alt om Facebooks mislykkede forsøg på at lave en brugbar låseskærm til Android, med mindre du ikke bruger din telefon til meget andet end Facebook. Cover er et mere alsidigt og intelligent alternativ, der giver dig hurtig adgang til dine fortrukne apps.

Front-end-appen er tilgængelig via Google Play i en offentlig betaversion. Cover lærer dig automatisk at kende, hvilket påvirker listen over tilgængelige apps på din låseskærm. Den tager både højde for hvor du fysisk er i verden og tidspunktet af døgnet. Det vil for eksempel sige, at du med Cover hurtigere kan få adgang til de apps du bruger på arbejde, når du er på arbejde.

Læs også: Vovehalsspillet: Hvor højt kan/tør du kaste din smartphone?

Det lyder måske lidt creepy, at appen gemmer informationer om hvilke apps du bruger mest og din lokation, men hvis det er nogen trøst, er det umiddelbart et både pænt og utroligt funktionelt app:

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Google opkøber Boston Dynamics, firmaet bag robothunden BigDog

Skrevet af Martin Graversen @ 15.12.2013 18:00

Google opkøber Boston Dynamics, firmaet bag robothunden BigDog Google har ligesom alle os andre fundet den store tegnebog frem her op til jul. De har nemlig opkøbt firmaet Boston Dynamics, også kendt som Boston Robotics, der blandt andet står bag den menneskelignende robot Petman, samt de skræmmende adrætte robotter WildCat og BigDog.

Opkøbet annonceres i hælende på Googles planer om, at indtage robotindustrien med Android-manden Andy Rubin ved roret. Boston Dynamics' forskere og ingeniører bliver en uvurderlig del af Google i forvejen store samling af roboteksperter.

Robotter kan bruges til mange ting, og der helt sikkert et stort potentiale for markedet, men Boston Dynamics fokuserede umiddelbart meget på hjælpende robotter til den amerikanske hær, hvilket ikke passer så godt til Googles grundlæggende motto: "Don't be evil". Vi siger ikke vi kan forudse menneskehedens undergang, men kombinationen af militærrobotter og den altvidende søgemaskine Google, minder os om en populær actionfilmserie fra 90'erne.

Læs også: PETMAN er en humanoid robot fra folkene bag Big Dog

Boston Dynamics har blandt andet bygget en Cheetah-robot, der kan løbe 45 km/t, en menneskelignende robot kaldet Atlas, der kan gå på ujævnt terræn og holde balance, selv om man skubber til den, og sidst men ikke mindst Petman:

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Ny imponerende video demonstrer Ubisofts nye Snowdrop-spilmotor

Skrevet af Martin Graversen @ 14.12.2013 0:44

Ny imponerende video demonstrer Ubisofts nye Snowdrop-spilmotor Som pc-gamere har vi længe efterspurgt en ny konsolgeneration, for selv om det kan være svært at acceptere, bliver langt de fleste spilmotorer udviklet til konsoller, hvilket går ud over detaljegraden i pc-spil. Nu har vi endeligt fået en ny konsolgeneration, og selv om vi langt fra er imponeret over deres tekniske specifikationer, kan vi endeligt se frem til betydeligt mere detaljerede og krævende pc-spil.

En af de første nye spilmotorer, der er optimeret til den nye konsolgeneration er Ubisofts Snowdrop-motor. Den kommende Tom Clancy's 'The Division'-titel, er det første Snowdrop-baserede spil. Vi kan blandt andet nævne forbløffende flotte effekter inden for dynamiske dag og nat-cyklusser, vejrets påvirkning af overflader, et virkelighedstro partikelsystem, dynamisk belysning og ikke mindst destruktivbare elementer. Men tag ikke vores ord for det, se det selv i følgende video:



Vi ved ikke så meget andet om Tom Clancy's 'The Division', end at det kommer til Xbox One, PS4 og pc.

Læs også: Elder Scrolls Online udkommer til pc og Mac den 4. april 2014

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Oculus VR rejser 400 millioner kroner i ny finansieringsomgang

Skrevet af Martin Graversen @ 14.12.2013 0:20

Oculus VR rejser 400 millioner kroner i ny finansieringsomgang Folk fik først for alvor øjnene op for det performanceorienterede virtual-reality-headset Oculus Rift, efter det blev bakket op for omkring 13 millioner kroner igennem en af de mest succesfulde Kickstarter-kampagner i 2012. Virksomheden bag det lovpriste produkt har efterfølgende rejst 87 millioner kroner i en række finansieringsinitiativer.

Det er dog småting, i forhold til det de fornyligt skrabede sammen i en såkaldt B-finansieringsserie, da de oven i deres eksisterende kapitel har rejst yderligere 400 millioner kroner fra diverse investorer. Oculus VR vil først og fremmest bruge pengene til at udfylde en lang række ledige stillinger inden for hardware, software og produktion.

Læs også artiklen
: Artikel: Oculus Rift: Ændrer virtual reality-landskabet til CES 2013

De har endnu ikke fastsat en udgivelsesdato for det officielle Oculus Rift-headset, men vi ved, at den første udgave kommer med en opløsning på minimum 1080p. Selv om Oculus Rift teknisk set kan understøtte alle enheder med en HDMI-udgang, sagde virksomhedens medstifter Palmer Luckey fornyligt, at de nyeste konsoller fra Sony og Microsoft er for begrænset i forhold til det de vil opnå.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Tom's Hardware US opdaterer deres benchmark-charts: December 2013

Skrevet af Martin Graversen @ 13.12.2013 23:10

Tom's Hardware US opdaterer deres benchmark-charts: December 2013 Vores amerikanske modersite har endnu engang opdateret deres populære Charts-oversigt.

Hvis du overvejer at købe et nyt grafikkort, processor, harddisk eller lign., kan du først og fremmest benytte vores månedlige "de bedst til prisen"-artikler til CPU'er, grafikkort og SSD'er. Hvis du hellere selv vil gå i dybden med sammenligninger, testresultater og prisforskelle, bør du som det første kaste dig over Tom's Hardwares såkaldte performance charts .

Der er ganske enkelt tale om omfattende benchmarksammenligner indenfor forskellige produktkategorier. Sammenligningerne omfatter typisk alt fra performance og strømforbrug til støjniveau og priser.


2012 VGA/GPGPU
AMD Radeon R9 290X 4GB (R9 290X 4 GB 1000 MHz)
AMD Radeon R9 290 4GB (R9 290 4 GB 947 MHz)
AMD Radeon R7 250 1 GB (R7 250 1 GB GDDR5 1050 MHz)
AMD Radeon R7 240 2 GB (R7 240 2 GB GDDR3 780 MHz)
AMD Radeon R9 280X 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 1000 MHz)
AMD Radeon R9 270X 2 GB (R7 270X 2 GB GDDR5 1050 MHz)
AMD Radeon R9 260X 2 GB (R9 260X 2 GB GDDR5 1100 MHz)
HIS Radeon R7 250 1 GB (R7 250 1 GB GDDR5 1050 MHz)
HIS Radeon H7 240 2 GB (R7 240 1 GB GDDR3 780 MHz)
Asus Radeon R7 240 Low Profile 2 GB (R7 240 1 GB GDDR3 780 MHz)
Asus Radeon R7 250 1 GB (R7 250 1 GB GDDR5 1000 MHz)
Asus Radeon R9 270X DirectCU II OC 2 GB (R7 270X 2 GB GDDR5 1120 MHz)
Asus Radeon R9 280X DirectCU II 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 850 MHz)
Asus Radeon R9 280X DirectCU II Top 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 1070 MHz)
Club3D Radeon R7 250 1 GB (R7 250 1 GB GDDR5 1000 MHz)
Club3D Radeon R9 280X RoyalKing OC 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 1100 MHz)
Gigabyte Radeon R7 250 OC 1 GB (R7 250 1 GB GDDR5 1050 MHz)
Gigabyte Radeon R9 270X Windforce OC 2 GB (R7 270X 2 GB GDDR5 1100 MHz)
Gigabyte Radeon R9 280X Windforce OC 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 1100 MHz)
HIS Radeon R9 270X IceQ X² Turbo 2 GB (R7 270X 2 GB GDDR5 1140 MHz)
HIS Radeon R9 280X iPower IceQ X² Boost Clock 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 1000 MHz)
HIS Radeon R9 280X iPower IceQ X² Boost Clock Turbo 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 1050 MHz)
MSI Radeon R7 240 Low Profile 2 GB (R7 240 1 GB GDDR3 780 MHz)
MSI Radeon R7 250 OC 1 GB (R7 250 1 GB GDDR5 1050 MHz)
MSI Radeon R9 270X Gaming OC 2 GB (R7 270X 2 GB GDDR5 1120 MHz)
MSI Radeon R9 280X Gaming OC 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 1050 MHz)
Sapphire Radeon R9 270X VaporX OC 2 GB (R7 270X 2 GB GDDR5 1100 MHz)
Sapphire Radeon R9 280X Toxic OC 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 1150 MHz)
Sapphire Radeon R9 280X VaporX OC 3 GB (R9 280X 3 GB GDDR5 1070 MHz)

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Blockbuster lukker også i Storbritannien, fyrer 808 ansatte

Skrevet af Martin Graversen @ 13.12.2013 18:38

Blockbuster lukker også i Storbritannien, fyrer 808 ansatte Videoudlejningskæden Blockbuster har haft det svært i flere år, for en måned siden lukkede de deres sidste 300 Blockbuster-butikker i USA og nu drejer de sidste britiske butikker også nøglen om.

Blockbuster havde håbet på et opkøb, men det lykkedes ikke at finde en køber i tide. De er derfor blevet nød til, at lukke de resterende 91 butikker i Storbritannien, hvilket ikke engang lyder af meget, når man tænker på, at de tilbage i marts havde 264 butikker. Deres eksisterende varer bliver inden længe solgt med op til 90 % rabat.

Læs også: Den største ændring af Netflix-oplevelsen nogensinde er lige om hjørnet

Selv om de ikke nævner det i den officielle pressemeddelelse, siger nyhedssiden Pocket-Lints rapport, at 808 personer mister deres job på grund af lukningen. Blockbusters skandinaviske afdeling styrers ikke af de samme personer som den nu lukkede afdeling i Storbritannien, men uden en eneste fysisk butik i hverken USA eller Storbritannien, er det sandsynligvis bare et spørgsmål om uger eller måneder, før de danske butikker følger trop.

Læs mere...




AfterDawn: Nyheder

Den første smartring får LED-skærm og kan tage opkald

Skrevet af Martin Graversen @ 13.12.2013 0:38

Den første smartring får LED-skærm og kan tage opkald Før smarture overhovedet er slået igennem, har en ny Indiegogo-kampagne nået deres indsamlingsmål for en såkaldt smartring med det kiksede navn: "Smarty Ring".

Vi vil helst ikke gentage ringens navn, men der er tale om en 13 mm-bred stålfri ring med et buet LED-display, Bluetooth 4.0-understøttelse og et medfølgende smartphone-app. Ringen fungerer lidt ligesom de eksisterende smarture, det vil sige, som en fjernbetjening og notifikationsmodtager til din smartphone.

Smartringen kan blandt andet vise tiden, tage opkald, styre musikafspilning, udløse telefonens kamera og foretage et hurtigt opkald. Med simple ikoner kan den også give notifikationer for tekstbeskeder, emails, Facebook, Twitter, Skype, osv. Den kommer også med et nedtællingsur, stopur og en alarm. Ringen kan umiddelbart præcis det samme som de eksisterende smarture, bare i en mindre indpakning.

Læs også: Apple arbejder på iWatch med 1,7" og 1,3"-skærme, sætter tv-planer i bero

Ringen kan både tale med iOS og Android via Bluetooth. Ifølge folkene bag, kan dens 22 mAh-batteri desuden holde liv i den i 24 timer. Den kommer i forskellige udgaver, men den skrabede udgave forventes at koste omkring 700 kroner i detailhandlen. Planen er, at de første kan få ringen på i april 2014.

Læs mere...





Aktive diskuterede emner

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder