AfterDawn: Nyheder

Udskyder Intel masselancering af Ivy Bridge til juni?

Skrevet af Michael Larsen @ 16.2.2012 11:01

Udskyder Intel masselancering af Ivy Bridge til juni? Det normalt så velinformerede taiwanesiske medie Digitimes, har via kilder fra notebookindustrien hørt, at Intel har meddelt deres partnere, at lanceringen af Ivy Bridge er blevet udskudt til juni måned.
Det var ellers forventet, at virksomheden ville være klar til at lancere den nye processorgeneration i slutningen af marts eller i starten af april. Angiveligt skulle det stadig være på tale, at lancere enkelte Ivy Bridge chips i starten april, men ikke i ret stor skala. De nye chips vil derimod først være klar til masseudsending engang i juni måned.

Årsagen skal angiveligt findes i, at både Intel og større notebookproducenter ligger inde med store lagre af Sandy Bridge processorer, som de ønsker at få tyndet ud i, inden lanceringen af den nye platform. Den økonomiske situation på verdensplan får skylden for det svigtende salg, men med lanceringen af Radeon HD 7000-serien og med den forestående lancering af Nvidias GeForce GTX 600-serie grafikkort, skulle Intel i hvert fald mærke et boost i efterspørgsel på deres mest populære CPU'er.


Kilde: Digitimes

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder