AfterDawn: Nyheder

RapidShare beordres til aktivt at bekæmpe piratkopieret software

Skrevet af Michael Larsen @ 19.3.2012 12:34

RapidShare beordres til aktivt at bekæmpe piratkopieret software En tysk domstol har afsagt dom i en sag mod RapidShare, som tvinger virksomheden til aktivt at filtrere piratkopieret software fra på sine filservere.
Retssagen blev i 2009 indlet af interesseorganisationen GEMA, der varetager ophavsretten for tyske komponenter, sangere og musikdistributører. Organisationen ville forhindre RapidShare i at gøre musik fra mere end 5.000 af GEMA's medlemmer frit tilgængelig til download via filservicen. RapidShare har undervejs tabt den indledende retssag samt to efterfølgende ankesager.

RapidShare har allerede gjort forsøg på at bekæmpe den omfattende piratkopiering ved at begrænse downloadhastighederne til 30 Kb/s for overførsler af filer, der er blevet uploadet af anonyme personer. Men for aktivt at kunne overvåge de mere end 10 petabyte data, som virksomheden hoster, er de tvunget til at udvikle et stykke software, som på pålidelig vis kan kende forskel på data, der er lovlig at dele og så det piratkopierede data. Det kan godt blive lidt af en mundfuld.

RapidShare har endnu ikke meddelt om de ønsker at anke afgørelsen.


Kilde: TorrentFreak

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder