AfterDawn: Nyheder

Intel lancerer Ivy Bridge, men var det ventetiden værd?

Skrevet af Martin Graversen @ 23.4.2012 19:52 Brugerkommentarer (2)

Intel lancerer Ivy Bridge, men var det ventetiden værd? Intel er endelig klar til at fremvise Ivy Bridge-arkitekturen for offentligheden, men har efterfølgeren til de succesfulde Sandy Bridge-processorer været ventetiden værd?
Ivy Bridge er aldrig blevet fremhævet for at tage et lige så betydningsfuldt performanceskridt som sin forgænger. Intel benytter nemlig en såkaldt "tik-tak"-strategi, som henholdsvist definerer et fremskridt i fremstillingsteknologien eller i processorarkitekturen. Når Intel lancerer et helt nyt succesfuldt design, er forbedringerne typisk store, modige og smukke. Det oplevede vi blandt andet med Nehalem og Sandy Bridge, hvilket kaldes et "tak".

Introduktionen af en formindsket processorarkitektur, et "tik", giver typisk andre fordele, så som mindre fysiske CPU-kerner og et lavere strømforbrug. Benchmarkresultaterne vil dog ikke vise nogle betydningsfulde afvigelser.



Dagens Ivy Bridge lanceringen repræsenterer Intels næste "tik"; en 22 nm kerne af den grundlæggende samme arkitektur vi allerede kender som Sandy Bridge. Intel kalder det dog et "tik-plus", for det medfører et par forbedringer. Desværre for desktop-entusiasterne, er de mest betydningsfulde ændringer centreret omkring den integrerede grafikchip, som de fleste af os alligevel ikke bruger.

Læs også: Intel fremskynder Ivy Bridge-lanceringen til den 23. april

Vores amerikanske modersite har testet den nye Ivy Bridge-baserede processor Core i7-3770K - den direkte efterfølger til Core i7-2700K - men begejstringen fra de amerikanske skribenter er ikke ligefrem høj. Processoren har meget vel et lidt lavere strømforbrug, en lidt højere ydeevne og sandsynligvis en lidt lavere pris.



I den sidste ende er forskellen dog så lille, at der bestemt ikke er nogen grund til at opgradere fra i7-2700K til i7-3770K. Hvis man til gengæld sidder med et endnu ældre system, bør man selvfølgelig vælge Ivy- over Sandy.



End ikke overclockningspotentialet er værd at skrive hjem om. Core i7-3770K kan med luftkøling stabilt køre med 4,5 GHz, mens Core i7-2700K kan kører med 4,7 GHz. Testresultaterne af de to overclockede modeller er stort set identiske.

Læs også: Efterfølgeren til Ivy Bridge kommer til marts 2013

Ser man på pc-markedets generelle udvikling, har Ivy Bridge-arkitekturen dog et langt større potentiale. Udbuddet af Ultrabooks, kompakte desktops og alt-i-en løsninger kommer sandsynligvis til at stige betydeligt i løbet af 2012, og med et lavere strømforbrug og en bedre integreret grafikchip, har Ivy Bridge et åbenlyst eksistensgrundlag. Vi må dog vente lidt endnu, på de mobile 22 nm-baserede processorer fra Intel.

I denne omgang udgiver Intel følgende Ivy Bridge-baserede processorer til desktops.

Kerner / ThreadsMin.
Frek.
Max. TurboL3 CacheHD GraphicsGraphics Min
Frek.
Graphics Max. Frek.TDP (W)Pris (DKK)
Tredje generation Core i7-familie
-3770K4/83.5 GHz3.9 GHz8 MB4000650 MHz1.15 GHz772.217
-37704/83.4 GHz3.9 GHz8 MB4000650 MHz1.15 GHz771.970
-3770T4/82.5 GHz3.7 GHz8 MB4000650 MHz1.15 GHz451.970
-3770S4/83.1 GHz3.9 GHz8 MB4000650 MHz1.15 GHz651.970
Tredje generation Core i5-familie
-3570K4/43.4 GHz3.8 GHz6 MB4000650 MHz1.15 GHz771.500
-3570T4/42.3 GHz3.3 GHz6 MB2500650 MHz1.15 GHz451.374
-35704/43.4 GHz3.8 GHz6 MB2500650 MHz1.15 GHz771.374
-35504/43.3 GHz3.7 GHz6 MB2500650 MHz1.15 GHz771.374
-3550S4/43.0 GHz3.7 GHz6 MB2500650 MHz1.15 GHz651.374
-34704/43.2 GHz3.6 GHz6 MB2500650 MHz1.1 GHz771.232
-3470T2/42.9 GHz3.5 GHz3 MB2500650 MHz1.05 GHz351.232
-3470S4/42.9 GHz3.6 GHz6 MB2500650 MHz1.1 GHz651.232
-34504/43.1 GHz3.5 GHz6 MB2500650 MHz1.1 GHz771.232
-3450S4/42.8 GHz3.5 GHz6 MB2500650 MHz1.1 GHz651.232



Læs den komplette anmeldelse på engelsk af Intel Core i7-3770K her:
Intel Core i7-3770K Review: A Small Step Up From Sandy Bridge

Forrige Næste  

2 brugerkommentarer

124.4.2012 19:17

Hvonår kan man købe dem i Danmark?

225.4.2012 13:30

Det er jeg også interesseret i at vide, specielt deres desktop processor

Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder