AfterDawn: Nyheder

Prøv Googles Zerg Rush-påskeæg

Skrevet af Martin Graversen @ 28.4.2012 4:15

Prøv Googles Zerg Rush-påskeæg Med inspiration fra diverse DVD-menuer, har Google implementeret en lang række humoristiske påskeæg i deres søgemaskine, og deres seneste StarCraft-baserede Zerg Rush er en af de bedre.
Googles påskeæg animerer ens søgeresultater, når man søger på bestemte udtryk. Nogle af de mere diskrete er "tilt", der får hele siden til at hælde en smule. Vi kan også anbefale den populære "do a barrel roll", som får hele siden til at rotere 360 grader.



Google har dog overgået sig selv med "Zerg Rush", som pludseligt omdanner søgemaskinen til et stressende spil, hvor et uoverskueligt antal af røde og gule Google-O'er går til angreb på søgeresultatet. Det er umuligt at vinde, men man kan gøre sit bedste ved at trykke på O'erne med sin markør. Spillet kan endda fortælle dig hvor mange APM (actions per minute) og point du har opnået, og efterfølgende dele det med dine venner.

Prøv Googles Zerg Rush her.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder