AfterDawn: Nyheder

TSMC prioriterer Nvidia i 28 nm leveringer

Skrevet af Michael Larsen @ 10.5.2012 10:41

TSMC prioriterer Nvidia i 28 nm leveringer Nvidia har ikke været heldigt med leveringerne af sine nye 28 nm GPU'er og det har været meget sparsomt med tilgængeligheden af grafikkort med virksomhedens nyeste GK104 GPU. Der er nu også forlydender om, at Nvidia er meget utilfreds med leveringerne fra producenten af de nye GPU chips, fabrikeret på 28 nm processen.
Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) menes derfor, ifølge kilder fra industrien, at prioritere Nvidias produktion og kombineret med den seneste melding om, at producenten har forbedret sine 28 nm faciliteter, kan vi snart forvente at se en bedre tilgængelighed af Nvidias GeForce GTX 600-serie på markedet. Det er godt nyt for dem der har gået og ventet på lanceringen af GeForce GTX 670 kortet, som skulle blive lanceret senere i dag.

Det menes også at TSMC overvejer muligheden for et samarbejde med Samsung eller Globalfoundries, for at kunne imødekomme sine kunders krav. En outsourcing af en del af produktionen vil sikre et højere antal leveringer, men samtidig en mindre fortjeneste.


Kilde: Digitimes

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder