AfterDawn: Nyheder

En Awesome Controller kan bruges til de gamle konsoller

Skrevet af Michael Larsen @ 11.11.2012 18:55

En Awesome Controller kan bruges til de gamle konsoller Kickstarter vrimler med spændende projekter, der søger økonomisk støtte. Et af disse projekter er et must-have for enhver nostalgisk gamer.
Projektnavnet hedder "Awesome Controller" og konceptet er simpelt nok. Udviklerne vil lave en adapter, så man kan tilslutte sin eksisterende Wiimote eller PlayStation 3 controller til sin gamle klassiske spillekonsol. Holdet bag projektet arbejder på at have understøttelse af NES, Super Nintendo, Nintendo 64, Sega Mega Drive, Sega Dreamcast og PlayStation 2 konsollen ved produktets lancering.


Holdet står dog overfor en stor udfordring, for de har blot fået godt en tiendedel af det beløb de har sat som mål, for at Kickstarter indsamlingen kan lukke som en succes. Men de har stadig 10 dage tilbage til at skaffe de sidste 78.000 kroner.



Hvis du skulle få lyst til at støtte projektet kan du finde projektsiden på Kickstarter her: Awesome Controller


Kilde: Kickstarter

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder