AfterDawn: Nyheder

Tahiti LE bliver nok til Radeon HD 7890 i stedet

Skrevet af Michael Larsen @ 11.11.2012 18:16

Tahiti LE bliver nok til Radeon HD 7890 i stedet Vi skrev for en uges tid siden om et kommende AMD grafikkort, som ville blive udstyret med en Tahiti LE GPU. Modelnavnet har endnu ikke været offentligt kendt og flere har dermed spekuleret på, at det kunne blive kaldt HD 7930. Men noget kunne tyde på, at det i stedet ender med at hedde Radeon HD 7890.
Det er normalt så velinformerede Expreview, der er overbevist om, at den nye model vil blive udgivet i HD 7800 familien i stedet for 7900 familien. Derfor formodes det, at navnet på kortet vil blive Radeon HD 7890, idet det vil komme til at ligge mellem HD 7870 og 7950 i både performance og pris.

Der er stadig ikke sluppet nogle tekniske specifikationer ud om det nye grafikkort, men det skulle angiveligt være ca. 15 procent hurtigere end GeForce GTX 660 kortet. Prisen skulle nærme sig lige netop denne model fra Nvidia, så priskrigen er måske ikke helt slut endnu imellem de to virksomheder.


Kilde: Expreview via Fudzilla

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder