AfterDawn: Nyheder

75% af AMD's chipsalg er APU'er

Skrevet af Michael Larsen @ 19.11.2012 17:43

75% af AMD's chipsalg er APU'er AMD er med sine APU'er gået over til at fokusere mere på at producere processorer til mobile og entry-level desktop platforme. En analyse viser at næsten 75% af AMD's chipsalg består af APU chips.
En Accelerated Processing Unit (APU) er en processor der integrerer supplerende funktionaliteter, såsom en OpenCL kompatibel GPU på samme chip som en CPU (Central Processing Unit). Mens AMD officielt har trukket sig fra kampen med Intel om at lave konkurrencedygtige desktop processorer i performance segmentet, så har virksomheden en fordel, når det gælder processorer med et integreret grafikmodul. Det afspejler sig også i salgstallene.

Mercury Research har udgivet en rapport over AMD's chipsalg i tredje kvartal 2012 og den viser, at 75% af salget består af APU'er. Hele 39 procent af salget står Bobcat Zacate produkterne for, mens den nyere Trinity serie står for 26.1 procent og desktop serien af Llano APU'er står for 7.4 procent.

Noget overraskende viser rapporten, at der sælges næsten dobbelt så mange desktop processorer med K10 og K10.5 arkitekturen (Phenom, Phenom II, Athlon), end den nyere Bulldozer arkitektur (AMD FX).


Kilde: Techpowerup

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder