AfterDawn: Nyheder

Angry Birds læskedrik sælger bedre end Coca Cola i Finland

Skrevet af Michael Larsen @ 22.11.2012 14:43

Angry Birds læskedrik sælger bedre end Coca Cola i Finland Man kan næsten ikke handle ind efter dagligvarer uden at falde over et produkt der er lavet ud fra Angry Birds varemærket. Der findes plysbamser, brætspil, tandbørster og sengelinned med de vrisne pipfugle og i Finland er en læskedrik med de olme pippere begyndt at sælge så godt, at Coca Cola og Pepsi må se sig slået på salgstallene.
Den finske spiludvikler Rovio har med kæmpehittet Angry Birds skovlet penge ind, med spiludgivelser på stort set alle spilbare platforme. Nu kan de også glæde sig over at have lavet et decideret hit med læskedrikken af samme navn.

Men hvordan smager den så? Ifølge Jamillah Knowles fra The Next Web, har den en frugtig smag og minder om læskedrikken Lilt, der laves af The Coca Cola Company. Om det er smagen der har gjort drikken til et hit, eller om det er brugen af Angry Birds varemærket er ikke godt at vide. Et godt bud er, at det nok er en kombination af begge faktorer.


Kilde: The Next Web

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder