AfterDawn: Nyheder

Det danske spil FORCED støttes med over 250.000 kr.

Skrevet af Martin Graversen @ 27.11.2012 23:39

Det danske spil FORCED støttes med over 250.000 kr. Vi har tidligere beskrevet det danskudviklede arenaspil FORCED og snakket med folkene fra BetaDwarf. I et desperat forsøg på både at beholde deres kreative frihed og have råd til at forsætte udviklingen, blev spillet smidt op til støtteindsamling på Kickstarter, hvilket først i sidste øjeblik blev en succes.
Folkene fra BetaDwarf har arbejdet på spillet i mere end to år, men det nærmer sig efterhånden også et færdigpoleret produkt. I bedste indi-udviklerstil, har de har kæmpet meget for at holde omkostningerne nede og domminerende investere ude. De tilføjede derfor spillet til indsamlingssiden Kickstarter.com den 22. oktober 2012, hvor interesserede gamere og venlige sjæle har kunne donere et hvilken som helst beløb.

Læs også: Arena kampspillet FORCED er en dansk co-op gladiatortitel

Målet var at indsamle $40.000 ~ 230.000 kroner på fem uger. Det gik okay i starten, men hen mod slutningen så det skidt ud for fyrene fra BetaDwarf. I et sidste forsøg, på at skabe ekstra opmærksomhed om projektet, delte de et aflangt billede på imgur, som opsummerede deres fascinerende historie. Billedet blev lagt op på siden i går aftes og det er i skrivende stund blevet vist 138.000 gange.



Det inspirerende billede blev blandt andet delt via Facebook og Reddit, hvorefter en amerikaner ved navn Ryan hørte om projektet, og alene støttede dem med $4000 ~ 23.000 kroner. Det var mest ment som en joke, men ifølge spillets Kickstarter-beskrivelse, hænger de et billede op på deres WC, af alle dem, der betaler $4000 eller der over.

Læs også: Støt det danskudviklede co-op arenaspil Forced

De fik sammenlagt indsamlet mere end $10.000 på under et døgn, og spillets fremtid er nu sikret, da de har fået indsamlet $46.900 ~ 270.000 kroner, og der er stadig tre dage tilbage af indsamlingen.

Se det omtalte billede på imgur.com og støt dem på Kickstarter.com.


Kilde: Tom's Hardware US

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder