AfterDawn: Nyheder

Microsoft sælger 750.000 Xbox 360 konsoller på en uge

Skrevet af Michael Larsen @ 28.11.2012 15:23

Microsoft sælger 750.000 Xbox 360 konsoller på en uge Microsoft har meddelt, at de har solgt intet mindre end 750.000 konsoller i løbet af det amerikanerne kalder black friday week fra den 18. til den 23. november.
Flere udviklere har givet deres utilfredshed til kende, over manglen på en ny konsolgeneration, men Microsoft har netop bevist, at den syv år gamle spillekonsol stadig sælger. Ved udgangen af september måned lå salgstallene på 70 millioner enheder og det kunne altså tyde på, at Microsoft fortsat vil være i stand til at tjene penge på den gamle hardware mindst et år endnu, indtil det forventes at både Microsoft og Sony lancerer nye modeller.

Microsoft har altså med sine 750.000 solgte Xbox konsoller overgået Nintendo's 400.000 solgte Wii U enheder i samme periode, det skal dog bemærkes, at Wii U'en kun har været lanceret på det amerikanske marked og i begrænsede mængder.

På fredag bliver Nintendos Wii U konsol lanceret her i Europa samt i Australien, mens japanerne må vente til den 8. december.


Kilde: The Verge

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder