AfterDawn: Nyheder

Microsoft vil opdatere Windows 8 årligt under navnet Windows Blue

Skrevet af Michael Larsen @ 28.11.2012 17:03

Microsoft vil opdatere Windows 8 årligt under navnet Windows Blue Microsoft afskibede i sidste måned den næste udgave af Windows operativsystemet, men salget har ikke indfriet de forventninger, som softwaregiganten selv havde til det nye styresystem. Dette samt hård konkurrence fra Apple og Google kan være årsag til, at virksomheden nu overvejer en ny lanceringsplan.
The Verge har hørt forlydender om, at Microsoft fra midten af 2013 vil begynde at udsende årlige opdateringer til billige penge og den første store opdatering kan sågar være gratis for ejerne af Windows 8, så de sikrer, at så mange som muligt opdaterer sin Windows installation.

Windows Blue, som den nye forretningsmodel går under, vil angiveligt komme med nogle ændringer i brugergrænsefladen. Om dette betyder, at Microsoft er forberedt på at skrotte Metro grænsefladen er der endnu ingen detaljer om, men det er ikke utænkeligt, at virksomheden bringer det klassiske skrivebord med start knap tilbage, da de netop har mødt stor kritik for at tvinge denne ændring ned over hovedet på deres potentielle kunder.


Kilde: The Verge

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder