AfterDawn: Nyheder

Western Digital vil lancere 5 TB harddiske i 2013

Skrevet af Michael Larsen @ 4.12.2012 14:42

Western Digital vil lancere 5 TB harddiske i 2013 Det russiske website AlwaysMoreDigital er kommet i besiddelse af et par præsentationsbilleder fra Western Digital, der lister to nye 5 TB harddiske i WD Green og WD Red serierne, med planlagt lancering i fjerde kvartal 2013.
WD Green er producentens miljøvenlige serie af desktop diske, som fremstilles uden typiske giftige materialer og kemikalier. Ifølge de leakede billeder, skulle der være en 4 TB model (WD40EZRX) klar til lancering i tredje kvartal 2013 og en 5 TB model (WD50EXRX), som efter planen skulle være klar i fjerde kvartal samme år. Begge diske har en form-factor på 3.5", er udstyret med 64 MB cache og et SATA 3 (6 Gb/s) interface.

WD Red serien er til små NAS (Network Attached Storage) systemer til både private og små virksomheder. Her er også en 4 TB (WD40EFRX) og en 5 TB (WD50EFRX) model på vej, i henholdsvis tredje og fjerde kvartal 2013. Specifikationerne er, ligesom på WD Green modellerne, 3.5" i form-factor, 64 MB cache samt et SATA 3 (6 Gb/s) interface.


Kilde: Techpowerup

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder