AfterDawn: Nyheder

Samsung forbereder måske en 7" Galaxy Note-tablet

Skrevet af Martin Graversen @ 5.12.2012 3:42

Samsung forbereder måske en 7" Galaxy Note-tablet Et lækket benchmarkresultat afslører en hidtil ukendt Samsung-enhed kaldet GT-N5100, hvilket har ført til spekulationer i, at producenten måske forbereder deres første 7" Galaxy Note-tablet.
Nenamark, som står bag den pågældende benchmark, afslører, at enheden er udstyret med en 1,6 GHz quad-core CPU, hvilket er en del hurtigere end Galaxy Tab 2 7.0-tablettens 1,4 GHz dual-core processor. Nexus 7 har desuden til sammenligning en 1,3 GHz quad-core processor.

Den nye tablet-enhed fra Samsung kommer med en 7" skærm med 1280x720 pixels, hvilket er en smule lavere opløsning end Nexus 7 og Kindle Fire HD. Sidst men ikke mindst kører den med Android 4.1.2 Jelly Bean.

Hvis Samsung Galaxy Note 7.0 eksisterer, kommer den helt sikkert med den tilhørende S Pen, som vi kender fra Galaxy Note 2-phablet (smartphone + tablet) og Galaxy Note 10.1-tablet.


Kilde: Tom's Hardware US

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder