AfterDawn: Nyheder

YouTube har fået et minimalistisk makeover

Skrevet af Martin Graversen @ 7.12.2012 3:45

YouTube har fået et minimalistisk makeover Det er under 24 timer siden, at vi fremviste det nye og mere simple Gmail-app, og nu har Google allerede offentliggjort en lignende makeover af deres populære videotjeneste YouTube.
Google har fokuseret meget på tjenestens subscription-del, hvor man kan følge kanaler og få autogenereret en personlig liste, over de seneste relevante videoer på forsiden. Denne liste kan man nu tage med sig rundt på sitet samt alle ens elektroniske enheder, hvilket blandt andet inkluderer android-, iOS- og Google TV-enheder, samt PlayStation 3.

Siden har desuden fået et mere minimalistisk design. Alle funktionerne til hver enkel video er nu placeret lige under afspilleren, hvilket også gælder Subscription-knappen. Afspilleren har også et mere rent og simpelt udseende, men funktionalitet og knappernes placering er den samme.



I stil med mobile apps, er mange af ens personlige menuer i øvrigt gemt væk ude til venstre, men med et tryk på en af knapperne, kan man få dem til at glide trinløst frem fra deres skjul.

Læs mere om ændringerne på YouTube Creators eller se det for dig selv på YouTube.com.


Kilde: YouTube Creators

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder