AfterDawn: Nyheder

Corsair bringer modulære kabler til budgetstrømforsyninger

Skrevet af Huy Thien Nguyen @ 19.12.2012 0:26

Corsair bringer modulære kabler til budgetstrømforsyninger Corsairs CX-serie af strømforsyninger udvides med modulære modeller. Der vil i alt være fire variationer, som alle sælges med tre års garanti.
Udtagelige kabler er som regel forbeholdt dyrere strømforsyninger, men det forsøger Corsair nu at lave om på, hvilket er til stor gavn for den prisbevidste selvbygger, der er træt af kabelkludderet i deres kabinetter.

Corsair, der også er kendt for at producere RAM, USB-stik, SSD'er, kabinetter mm., har nu udvidet sin CX-serie, så den nu rummer fire nye modulære modeller på 430, 500, 600 og 750 W. 20+4 pin stikket til bundkortet er dog ikke udtageligt. Priserne vil ligge på omtrent hhv. 420 kr., 570 kr., 600 kr. og 710 kr.

De modulære kan skelnes fra de ikke-modulære modeller, ved at deres navn afsluttes med et lille "m". Alle modeller har en 80 Plus Bronze-certificering og sælges med tre års garanti.

Selvom Corsair meddeler, at de nye strømforsyninger skulle være tilgængelige på nuværende tidspunkt, så viser et hurtigt kig på www.edbpriser.dk, at de nye modeller pr. dags dato endnu ikke er dukket op på det danske marked.


Kilde: Corsair

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder