AfterDawn: Nyheder

Intel forbereder at lancere to nye drev i SSD 335 serien

Skrevet af Michael Larsen @ 1.1.2013 22:28

Intel forbereder at lancere to nye drev i SSD 335 serien I slutningen af oktober måned sidste år lancerede Intel det første drev i SSD 335 serien. Et drev der er bygget med 20 nm NAND og den ældre SandForce SF-2281 controller parret med Intels egen firmware. Drevet havde en kapacitet på 240 GB og nu er Intel klar til at sende to mindre drev på gaden i serien.
De to nye drev er på 80 og 180 GB. Prisen forventes at ligge i omegnen af henholdsvis 600 og 1.000 kroner, men Intel har endnu ikke bekræftet hvad priserne ender med at blive. Vi har heller ikke set drevene hos danske forhandlere endnu, men de skulle altså nu være på vej.

Læs også: Intel lancerer SSD 335 med 20 nm chips

Alle drev i SSD 335 serien er baseret på 20 nm MLC NAND flash, men der er endnu ingen officielle hastighedsspecifikationer på 80 og 180 GB modellerne.

Du kan læse anmeldelsen af 240 GB drevet på vort amerikanske modersite: Intel SSD 335 240 GB Review: Driving Down Prices With 20 nm NAND.


Kilde: Fudzilla

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder