AfterDawn: Nyheder

Intel vil revolutionere TV markedet med en ny set-top boks

Skrevet af Michael Larsen @ 2.1.2013 14:58

Intel vil revolutionere TV markedet med en ny set-top boks Wall Street Journal bragte i marts måned sidste år en historie om Intel og deres intention om at revolutionere TV markedet med en ny set-top boks, hvor du kan abonnere på enkeltkanaler og se et arkiv af programmer 30 dage tilbage, på alle de kanaler du abonnerer på og er der tegn på, at Intel er ved at være klar til at præsentere den for offentligheden.
Intel har ihærdigt forsøgt at overbevise producenterne af LCD og plasma TV'er til at benytte Intel chips i deres modeller, som understøtter Google TV. Men da de ikke har haft held til det, skulle de i stedet have besluttet at skabe deres egen set-top boks, der kombinerer de traditionelle TV signaler med online streaming tjenester.

Ambitionen er stor og nogle vil nok mene, at det er en uoverkommelig opgave, at skulle overtale producenter og distributører af film og tv serier til at sælge sine kanaler stykvist. Der har da også været rygter om, at lanceringen af boksen er blevet udskudt, netop fordi distributørerne har været modvillige til at indgå samarbejdsaftaler på de nye vilkår. Men Intel er overbevist om, at de har skabt et holdbart koncept og skal være fast besluttet på at få det til at fungere. Derfor vil boksene med den nye tjeneste blive lanceret by for by (i USA til at starte med), hvilket distributørerne nemmere kan acceptere, så den nye betalingsmodel kan afprøves, inden den lanceres på lands- eller verdensplan.

CES messen i Las Vegas løber af stablen i næste uge og rygterne vil vide, at Intel gør klar til at annoncere den nye set-top boks satsning på mandag.


Kilde: TechCrunch

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder