AfterDawn: Nyheder

Valve bekræfter Linux på Steam Box

Skrevet af Michael Larsen @ 8.1.2013 15:13

Valve bekræfter Linux på Steam Box Gabe Newell har allerede været ude og kritisere Windows 8 styresystemet med kraftige vendinger, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at Valves Steam Box bliver Linux-baseret.
Valves Ben Krasnow talte om den kommende Steam konsol på en lukket konference, der blev afholdt i slutningen af sidste år og her skulle han have afsløret, at konsollen vil komme til at køre Linux.

Det tyske tech site Golem.de deltog i konferencen og de vurderer, at konsollen kan blive præsenteret på GDC allerede i marts måned, for ikke at blive overstrålet af Sony og Microsoft på E3, hvor de kunne tænkes at ville annoncere deres respektive next-gen spillekonsoller.

Udover at bekræfte at Steam Boxen vil køre på Linux, kunne Ben også afsløre, at virksomheden også arbejder på andet hardware, som vil blive afsløret i løbet af 2013. Det kan tænkes, at der er tale om en controller eller en eller anden form for virtual reality.


Kilde: Neogaf

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder