AfterDawn: Nyheder

Zalman CPU kølere høster priser på CES

Skrevet af Michael Larsen @ 15.1.2013 17:20

Zalman CPU kølere høster priser på CES Zalman formåede på CES at høste to priser for innovativt design og ingeniørarbejdet på to af deres CPU kølere.
"Best of Innovations" prisen gives til det produkt, der opnår de højeste karakterer indenfor dens kategori og her udmærkede Zalman sig med to af sine køleprodukter. Den ene køler hedder CNPS FX100-Cube og er en passiv køler, der ikke benytter en blæser til at lede varmen væk fra processsoren. Den består af 10 heatpipes, som leder varmen op i en stor aluminiumsblok, som måler 156 mm i diameter samt 157 mm i højden. Den er heller ikke helt let med sine 770 gram. Det er dog muligt at montere en 92 x 92 x 25 mm blæser, hvis man har behov for yderligere nedkøling.

Zalmans anden prisvinder hedder Reserator 3 og er en closed-loop hybrid vandkøler, som kombinerer den lydsvage og performancemæssige operation af en vandkøler med en traditionel luftkøler. Den er udstyret med en 120 mm LED blæser, en dual-radiator samt en effektiv vandpumpe, som skulle sikre en ultra silent nedkøling af op til 400 W varmeudledning. Vandblokken og pumpen måler 65 x 65 x 32 mm mens radiatoren måler 154 x 120 x 32 mm.


CNPS FX100-Cube

Reserator 3

Begge kølere er kompatible med de fleste moderne CPU sokler og kan installeres i midi-tower kabinetter med 180 mm plads til køler.


Kilde: Tom's Hardware US

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder