AfterDawn: Nyheder

Sony gør klar til at annoncere PS4 i denne måned

Skrevet af Michael Larsen @ 4.2.2013 9:58

Sony gør klar til at annoncere PS4 i denne måned Rygterne har efterhånden svirret længe, men på det seneste har Sonys next-gen konsol optrådt mere og mere på rygtebørsen, hvilket kunne antyde, at Sony snart er klar til den officielle afsløring.
Sony har ellers sagt, at de ikke vil være de første til at afsløre en efterfølger til sin primære spillekonsol. Kaz Hirai har til The Times sagt, at de vil vente på at Microsoft tager det første træk. Men Sony er nu begyndt at udsende invitationer til et PlayStation relateret presseevent den 20. februar og der bliver derfor spekuleret på, om det nu kan være en officiel afsløring. Uanset om dette er tilfældet, så er der nu ingen tvivl om at kapløbet er skudt i gang og Microsoft sidder uden tvivl og er lige så interesserede i at se hvad det er Sony har tænkt sig at annoncere.


Sony vil ikke afsløre hvad det er eventen kommer til at dreje sig om, men Wall Street Journal har allerede rapporteret, at det vil være PlayStation 4 konsollen, om er midtpunktet. Et medie der ofte ender med at have ret, når de baserer en historie på "betroede kilder".

Der er altså lidt over to uger til eventen, så vi må væbne os med tålmodighed.


Kilde: Engadget

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder