AfterDawn: Nyheder

Dell lancerer XPS 13 Ultrabook med Full HD

Skrevet af Martin Graversen @ 7.2.2013 8:28

Dell lancerer XPS 13 Ultrabook med Full HD Dell tilføjede i går to nye modeller til deres XPS 13 Ultrabook-serie, og den mest betydelige opgradering er at skærmen nu kører med Full HD.
Mindre skærme med høje opløsninger var en af de helt store tendenser i 2012, og udviklingen forsætter forhåbentligt i det nye år. Dell er i hvert fald hoppet med på vognen.

De nye modeller ligner til forveksling de eksisterende 720p-udgaver, som virksomheden lancerede for et år siden. Med 1080p-skærme får man 44 % flere pixels end de mere almindelige 900p-skærme. Opløsningen på 1920x1080 pixel er dog ikke helt så høj, som de nyere 13" MacBook Pro med retina, da de kører med 2560×1600 pixels, men de er også flere tusinde kroner dyrere.

På nuværende tidspunkt tilbyder Dells danske netbutik en XPS 13 Ultrabook med en 720p skærm, 2,0 – 2,7 GHz Core i5-3337U-processor, Windows 8 64-bit, 4 GB DDR3 og 128 GB SSD for 7.790 kroner, samt en lignende model med 1080p, 8 GB DDR3 og 256 GB SSD for 9.990 kroner. For det der svarer til 1.400 kroner, kan de i USA opgradere begge modeller til en i7-processor, hvilket sandsynligvis også bliver en mulighed for de danske kunder.


Kilde: Tom's Hardware US

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder