AfterDawn: Nyheder

Thermaltake annoncerer gamerkabinettet Chaser A31

Skrevet af Michael Larsen @ 11.2.2013 9:18

Thermaltake annoncerer gamerkabinettet Chaser A31 Thermaltake har introduceret et helt nyt gamerkabinet ved navn Chaser A31. Kabinettet er en mid-tower kasse, med et sidevindue, så alle de funklende komponenter kan blive udstillet på behørig vis.
Thermaltake er gået efter optimal effektivitet, når det kommer til køling. Det har perforerede front kanter og to 120 mm blæsere; en i front og en bagi. Indeni er der plads til en CPU køler med en højde på op til 160 mm og har man et ekstra langt grafikkort, burde der være plads til det, hvis harddiskburet tages ud. Det skulle nemlig give plads til grafikkort med en længde op til 410 mm (en makimal længde på 290 mm med buret installeret).

Chaser A31 måler 501 x 212 x 495 mm og er designet til skruefri montering af harddiske, solid state samt optiske drev. Det vejer 6½ kilo og kan fås i sort, hvid eller blå. Vi har dog endnu ikke fået nogle informationer om hvornår det bliver tilgængeligt samt hvad det kommer til at koste.

Du kan se flere billeder af kabinettet på Thermaltakes officielle produktside.


Kilde: Pressemeddelelse

Flere nyheder

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder