AfterDawn: Nyheder

Ars Technica kårer de bedste smartphones i forskellige kategorier

Skrevet af Martin Graversen @ 20.11.2013 22:14

Ars Technica kårer de bedste smartphones i forskellige kategorier Den amerikanske nyhedsside Ars Technica, følger i en ny artikel op på smartphonemarkedet - og ser nærmere på de tre mest populære mobile operativsystemer samt otte aktuelle high-end telefoner.
De gennemgår først de forskellige operativsystemer: iOS 7, Android og Windows Phone 8, efterfulgt af de otte high-end smartphones: Apple iPhone 5S, Samsung Galaxy S 4, Samsung Galaxy Note 3, HTC One, Google Nexus 5, Motorola Moto X, Nokia Lumia 925 og Nokia Lumia 1020


Operativsystemer


iOS får blandt andet ros for dets konsistente og velkendte interface. Uanset hvilken iOS-enhed du har fat i, får du en genkendelig brugeroplevelse. Apple bliver også rost for deres gennemsigtighed, for hvis du køber deres nyeste iPhone, ved du med sikkerhed, at den vil modtage opdateringer med nye funktioner over de næste tre år. iOS' App Store har også de nyeste indiespil, og uanset dit behov, kan du finde et veldesignet iPhone-app til det.



Android er uden sammenligning det mest dominerende operativsystem på mobilmarkedet, da fire ud af fem solgte smartphones i dag leveres med Android. Systemet kan tilpasset på alle tænkelige måder, få elementer er derfor også de samme på alle enheder, herunder kan vi nævne Google Play-butikken, Google Maps, osv. Du skal dog ikke forvente, at brugeroplevelsen er den samme på tværs af producenter og abonnementudbydere, da de kan tilføje deres egne præinstallerede apps, widgets og interfaces. Den store brugertilpasning og varierende hestekræfter, gør det også svært for udviklere, at lave velfungerende apps til alle Android-enheder.



Windows Phone 8 har forandret sig mindst over det sidste år, men det er alligevel fortsat et bemærkelsesværdigt alternativ til konkurrenterne. Den flisebaserede hjemmeskærm giver hurtig adgang til dine favoritprogrammer, men et manglende notifikationscenter, resulterer nemt i, at man scroller ned igennem alle appsne. Windows Phone har klart den bedste integration med Microsofts arbejdsprogrammer som Office, SkyDrive, SharePoint og Exchange. Selv om systemet ikke rigtig har forandret sig, har vi været vidne til en række betydningsfulde hardwareopgraderinger. Lumia 925 er betydeligt tyndere end dens forgængere og Lumia 1020's 41 megapixel-kamera er et imponerende godt mobiltelefonkamera. På trods af en betydelig fremgang, er udvalget af apps til Windows Phone fortsat skuffende.



Bedste smartphones


Bedste produktivitetstelefon: Galaxy Note 3
Dens 5,7" 1080p-skærm kombineret med den inkluderede stylus-pen fungerer rigtig godt til noteringer, dokumenthåndtering og websurfing. Android gør det også muligt, at håndtere og åbne næsten alle former for filer. Google har desuden nogle rigtig gode webbaserede arbejdsprogrammer, alternativt kan du også få adgang til mange af Microsofts tjenester. (Andenpladsen gik til: Hvilken som helst Windows Phone-telefon)



Bedste gamingtelefon: iPhone 5S
De ligger her vægt på to vigtige punkter: GPU-kræfter og spilbiblioteket. iPhone 5S tilbyder det bedste fra begge verdener, og så er den samtidigt mere kompakt end konkurrenterne. Apples nye 64-bit baserede A7-chip er klar den hurtigste chip på mobilmarkedet, selv om Snapdragon 800 ikke er langt bagefter i 3D-spil. Flere spil udkommer til Android end tidligere, alligevel har iOS-brugere typisk adgang til de nyeste spil og det største udvalg i alle genrer. (Andenpladsen gik til: Moto X)



Bedste kameratelefon: Lumia 1020
Lumia 1020 er ikke perfekt, men den har et meget alsidigt kamera, der i sær kommer til sin ret i lavt belyste omgivelser.



Du kan selv sammenligne de to nedenstående billeder, som henholdsvis er taget med Lumia 1020 og iPhone 5S. (Andenpladsen gik til: iPhone 5S)


Se flere sammenligningsbilleder på ArsTechnica.com


Bedste musik-/video-/underholdningstelefon: iPhone 5S
Nogle vil måske ikke bryde sig om, at se film eller tv-serier på en 4" skærm, sammenlignet med en større Android eller Windows Phone. Ars Technicas argumenter dog for, at Apple har et meget velfungerende økosystem, hvor man ud-af-boksen har adgang til iTunes enorme multimediebibliotek og Apples nye iTunes Radio, samt andre streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, Viaplay, Spotify, Rdio, osv. Hvis du hellere vil streame dine lokale videoer, kan du også gøre dette med apps som Emit eller VLC Player. (Andenpladsen gik til: Galaxy S 4, HTC One eller Nexus 5)



Bedste overordnede telefon: Moto X
Moto X er lidt en speciel telefon, for den brilliere ikke rigtig på nogen punkter, men den er samtidig heller ikke den dårligste på nogen punkter og så får den umiddelbar hurtigt adgang til nye Android-opdateringer. Den har en okay skærm, CPU-performance og batteritid, samt rigtig god 802.11ac-understøttelse og GPU-performance. Oven i det, kan du tilføje aktive notifikationer og Touchløse-controls, hvilket kombineret med en relativ lav pris resulterer i et overordnet fornuftigt køb. (Andenpladsen gik til: HTC One eller Nexus 5)



Bedste overordnede Windows-telefon: Nokia Lumia 925
Lumia 1020's kamera er et interessant eksperiment, men hvis du er på udgik efter en ordentlig Windows-telefon, er der ingen tvivl om, at du bør vælge Lumia 925 (som også kaldes Lumia 928). Den har en fornuftig størrelse, 1 GB RAM, den performer næsten på niveau med 1020'eren og så er dens kamera bestemt en af de bedre på markedet.



Smartphonemarkedet har aldrig været så stabilt, som det er i dag. Næsten ingen af kategorierne har en åbenlys vinder, da ingen af de førnævnte telefoner er virkelig dårlige til det de gør. Vi håber dog, at Windows Phone får en større andel af markedet, for Apple og Android ville have godt af en fælles konkurrent. Ingen af Samsungs smartphones når for eksempel kameraerne i Nokias Windows Phones til sokkeholderne.

Det mest negative vi generelt kan sige om dagens telefoner er, at Windows Phone 8's udvalg af apps er langt bagefter Android og iOS. Dermed ikke sagt, at Windows-telefonerne er dårlige, men de er ikke nær så alsidige som konkurrenternes.

Kilde: Ars Technica

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder