AfterDawn: Nyheder

John Carmack, skaberen af Quake & Doom, forlader id Software efter 22 år

Skrevet af Martin Graversen @ 23.11.2013 0:01

John Carmack, skaberen af Quake & Doom, forlader id Software efter 22 år Oculus VR annoncerede tidligere på året, at John Carmack, den legendariske spiludvikler fra id Software, er deres nye 'Chief Technologi Officer'. Han udtalte selv, at arbejdet hos Oculus ville få første prioritet, alligevel er vi lidt overrasket over, at han nu forlader id Software.
John Carmack var med til at grundlægge id Software for 22 år siden. De er historisk set et af de mest indflydelsesrige spilstudier nogensinde. Vi kan i flæng nævne spilserier som Commander Keen, Wolfenstein, Doom, Quake, osv. Carmack sagde selv sin stilling op hos id Software, men ifølge studiets kreative direktør, Tim Willits, får hans opsigelse ikke indflydelse på deres eksisterende projekter. id Software har blandt andet arbejdet på Doom 4 siden 2008, men spillets udvikling lider eftersigende under interne stridigheder og distraktioner.

Læs også: 33-årig medstifter af Oculus Rift, Andrew Reisse, død efter påkørsel

Virksomheden blev i 1991 grundlagt af fire personer, og efter at virksomhedens præsident, Todd Hollenshead, forlod studiet i sommers, var Carmack den sidste af de fire grundlæggerne i virksomheden.

Med en ryddet kalder, kan Carmack nu lægge endnu mere tid i Oculus Rift - det eftertragtede virtual-reality-projekt fra Oculus VR.


Kilde: Engadget

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder