AfterDawn: Nyheder

Nyt Kickstarter-projekt lader dig fjernstyre papirfly med din smartphone

Skrevet af Martin Graversen @ 28.11.2013 23:55

Nyt Kickstarter-projekt lader dig fjernstyre papirfly med din smartphone Det bedste ved Kickstarter er de skøre og alternative projekter, som etablerede virksomheder aldrig ville turde investere i. Det mest aktuelle af slagsen er Power Up 3.0, en meget simpel og let Bluetooth-styret motor, der lader dig styre et hjemmefoldet papirfly.
Produktet består ikke af andet end en kontrolenhed med en lille antenne, batteri, printplade og Bluetooth-chip, der via en tynd plastikarm er forbundet til en propel. Papirflyet skal du selv folde, men inden for få begrænsninger, kan du designe det som du har lyst til.



Hvis du støtter projektet med ned til $30 ~ 165 kroner, kan du blive den lykkelige ejer af alle de forskellige papirfly med motor, som du orker at folde. Med i købet får du gratis adgang til et Android og iOS-app, som intuitivt lader dig bestemme, hvem papirflyet skal flyve ind i.



Kickstarter-projektet har på kun tre dage indsamlet $175.000 ~ 960.000 kroner, hvilket er langt over målet på sølle $50.000 ~ 275.000 kroner. Det bliver derfor spændende at se, hvor meget alverdens legebørn har kastet efter projektet, når det udløber om 57 dage.

Læs også: Nyt Kickstarter-projekt vil revolutionere cykellåsen med notifikationer, alarm og GPS




Kilde: Kickstarter

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder