AfterDawn: Nyheder

Ny imponerende video demonstrer Ubisofts nye Snowdrop-spilmotor

Skrevet af Martin Graversen @ 14.12.2013 0:44

Ny imponerende video demonstrer Ubisofts nye Snowdrop-spilmotor Som pc-gamere har vi længe efterspurgt en ny konsolgeneration, for selv om det kan være svært at acceptere, bliver langt de fleste spilmotorer udviklet til konsoller, hvilket går ud over detaljegraden i pc-spil. Nu har vi endeligt fået en ny konsolgeneration, og selv om vi langt fra er imponeret over deres tekniske specifikationer, kan vi endeligt se frem til betydeligt mere detaljerede og krævende pc-spil.
En af de første nye spilmotorer, der er optimeret til den nye konsolgeneration er Ubisofts Snowdrop-motor. Den kommende Tom Clancy's 'The Division'-titel, er det første Snowdrop-baserede spil. Vi kan blandt andet nævne forbløffende flotte effekter inden for dynamiske dag og nat-cyklusser, vejrets påvirkning af overflader, et virkelighedstro partikelsystem, dynamisk belysning og ikke mindst destruktivbare elementer. Men tag ikke vores ord for det, se det selv i følgende video:



Vi ved ikke så meget andet om Tom Clancy's 'The Division', end at det kommer til Xbox One, PS4 og pc.

Læs også: Elder Scrolls Online udkommer til pc og Mac den 4. april 2014


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder