AfterDawn.com

Battlefield 4, drevet af DICE's Frostbite 3-motor


Vi brugte hele forrige weekend på at spille Battlefield 4's multiplayer-beta. Vi sørgede selvfølgelig for at benchmarke spillet med masser af forskellige komponenter. Har dit system det der skal til, for at kunne trække denne AAA-titel? Det kommer ud i denne måned, så du må hellere finde ud af det!

Pc-gamere, der elsker flotte first-person-shooters, har mere end et par store franchisenavne at vælge mellem. Men hvis du er særlig tilhænger af storslående multiplayer-kampe, der omfatter en bred vifte af spillerstyrede køretøjer, skiller en serie sig ud fra flokken. Battlefield-spillene var ikke de første til at introducere denne spilstil, men de har bestemt været med til at definere genren.

Den forestående frigivelse af Battlefield 4 er derfor en vigtig udgivelse for mange pc-gamere. Vi brugte en del tid på den offentlige multiplayer-beta, for at se, hvad spillet byder på af nye tiltag og hvor godt denne præ-udgivelse kører med en bred vifte af grafikkort og processorer.



Det betyder selvfølgelig også, at vores analyse indtil videre er begrænset til spillets onlinedel, men det er også den del, der har været med til at gøre serien så populær. Det grundlæggende i spillet har ikke ændret sig: de fire forskellige spillerroller er stadig Assault, Support, Engineer og Recon. Betaen tilbyder den velkendte Conquest-spiltype med store køretøjer, samt den infanterifokuserede Domination-spiltype på mindre maps, der er ryddet for mekaniske transportmidler. De to nye Obliteration- og Defuse-spiltyper er endnu ikke tilgængelig. Det er konkurrencefavoritter som Team Deathmatch, Rush og Squad Deathmatch heller ikke. Kun et map er tilgængelig i denne betatest: Seige of Shanghai. Ligesom vi kender det i Battlefield 3, vælger man spilserver via ens webbrowser.



Følelsen af størrelsesforholdet i spillet er meget større end i de tidligere titler, takket være det udstrakte bybillede og de store bygninger. Den nye Frostbite 3-spilmotor leverer en fantastisk grafik, der minder os meget om Crysis 3. Der er også andre ændringer, såsom forbedret vanddynamik, Commander-tilstanden (også tilgængelig i Battlefield: 2142) og den nye 'Levolution'-funktion, der giver dig mulighed for at ødelægge omfattende map-features, såsom hele bygninger, for eksempel for at flytte placeringen af et mål. Selvom Levolution lyder meget sejt, er det tilsyneladende kun programmeret til specifikke strukturer. Ud fra hvad vi bemærkede, kan kun én bygning i Seige of Shanghai destrueres. Bygningen var allerede ødelagt i alle de servere vi kom ind på, selv om vi aldrig så funktionen i aktion.



Vi kunne godt tænke os at se et fuldt destruerbart terræn, men det vil naturligvis resultere i nogle logistiskproblemer. Vi håber dog, at den endelige version af Battlefield 4 vil indeholde mindst ét map med flere 'Levolution'-understøttede konstruktioner.

Betaens miljøer er ellers temmelig standard, men måske lidt mere interaktive end i franchisens tidligere titler. Der er masser af glas og arkitektoniske detaljer, som tydeligt kan vise misbrug fra skyderier og eksplosioner, og meget af betondækningerne er destruerbare. De fleste af bygningerne er dog statiske over den første sal.



Indtil videre ser Battlefield 4 ud til at blive en mere poleret og flottere version af dens forgænger, med endnu mere interessante miljøer at lege soldater i.



Vi ved alle, at vi får travlt med at spille Battlefield 4, når det endelig kommer ud, så lad os bruge et øjeblik, før den officielle lancering, til at diskutere DICE's Frostbite 3-motor.
Skrevet af: Don Woligroski
Oversat af:: Martin Graversen
Seneste opdateret den: