AfterDawn.com

Resultater: High-kvalitet, 1680x1050


Nu går vi fra lave til høje detaljer ved 1680x1050. Vi springer som tidligere nævnt Medium-præindstillingerne over, for vi bemærkede ikke nogen mærkbar performanceforskel i forhold til High-indstillinger.

Bortset fra at vi i denne omgang får forbedrede tekstur og modeldetalje, tilføjer High-indstillingen også anti-aliasing og HBAO ambient-occlusion.



Alle kortene opretholder en framerate på mere end 30 FPS, men AMD's Radeon HD 7770 kæmper mere end de andre for at holde sig over denne grænse.



Kortlægning af framerates over tid viser, at Radeon HD 7770 skifter mellem 35 og 45 FPS i løbet af testen. Dette er sådan set acceptabelt, selv for et tempofyldt skydespil, men vi foretrækker naturligvis mere kraftfulde løsninger, som ikke falder under 40 FPS. 7770's fordel er, at det med en betydelig margin er det billigste kort i diagrammet.





Variationstiden for framesne forbedrer ikke Radeon HD 7770's indtryk. Kortet ryger jævnligt over 15 ms med High-indstillingerne, hvilket vi i spillet bemærkede som et tydeligt hakkende billede. Hvis du nemt bemærker hakkende framerates i spil, bør du derfor holde dig fra dette kort. De andre kort klarer sig til gengæld ganske godt.
Skrevet af: Don Woligroski
Oversat af:: Martin Graversen