AfterDawn.com

Call of Duty: Black Ops II performance analyse


Call of Duty-serien er en af vores gamle favoritter, så vi blev selvfølgelig nød til, at tjekke Black Ops II's performance ud på pc-platformen. Hvor godt kan dit grafikkort trække det? Har titlen det der skal til, for at skille sig ud i en overfyldt genre?

Det er blot to uger siden, at Medal of Honor Warfighter udkom (vores engelske modersite dækkede spillets performance i: "Medal Of Honor Warfighter Performance, Benchmarked"), og nu er Call of Duty: Black Ops II også tilgængelig.

Vi var ærlig talt ikke særlig begejstret for endnu en first-person shooter med specialstyrker. Vi føler til tider gennempryglet af en lind strøm af Call of Duty, Battlefield og Medal of Honor fortsættelser. Fans bliver ofte spist af med klonlignende opfølgninger, for at tjene lidt ekstra alene på franchisens navn, uden det nødvendigvis gør noget som helst for spiloplevelsen. Med det i tankerne, har vores modersite interviewet et tidligere Navy SEAL medlem i:"Angelini Talks Gaming With DEVGRU Operator Craig Sawyer". Vi ønsker det bedste for genrens fremtid, men selv de mest succesfulde formler bliver udvasket ved overdreven brug.



Det kommer derfor nok som en overraskelse, men vi blev positivt overrasket over spillet. Vi havde selv svært ved at tro det, men hvis Call of Duty: Black Ops II har lært os noget som helst, så er det, at en veludført og sammenhængende fortælling kan genopfriske en udmattet genre. Instruktørerne, producerne og manuskriptforfatterne gik tydeligvis op i, at få det til at fungere. Tempoet var godt, plottet interesserede os og karakterne udviklede sig i løbet af spillet (selv hovedskurken). Call of Duty: Black Ops II tager ikke spiloplevelsen i en ny retning, men spillet er underholdende, hvilket i sig selv er noget af en bedrift, taget i betragtning af vores udmattede holdning til FPS-genren.



Hvis man ser bort fra, at dette er den første Call of Duty-titel, der vover sig ud i fremtiden med højteknologiske våben, bemærkede vi ingen ligegyldige gimmicks. Det furturistiske udstyr er nærmest også ligegyldigt. Spillets sande stjerne er nemlig fortællingen og hvor godt den fortælles i forhold til spillerens synsvinkel. Historien springer frem og tilbage imellem år 2025 og vietnamkrigen, men hver missions årti (og teknologi) har forbavsende lidt indflydelse på oplevelsen.



Treyarch har tydeligvis arbejde meget på, at holde alle banerne friske, mens de hver i sær er vævet godt ind i historie, og ikke distraherede som de gjorde i Medal of Honor Warfighter. Spillet inkluderer mange forskellige lokationer, nogle af de futuristiske missioner involverer fjernstyrede robotter og en af banerne udføres endda som et RTS-spil. Det meste af spillet minder dog om en standard first-person shooter (bortset fra, at mange af karakterne er modelleret efter de genkendelige skuespillere, som ligger stemme til dem, og der har været nogle store talenter bag mikrofonerne, hvilket er meget cool).



Er der ulemper knyttet til et så dramatisk plot? Selvfølgelig. Fordybelsen i spillet forstyrres til tider af usandsynligheder. På et tidspunkt står din avatar på en klippe, mens træet lige ved siden af ham rammes af et lyn, hvilket næsten trækker dig ned ad bjergsiden. Det er selvfølgelig usandsynligt og på grænsen til latterligt. Men i øjeblikket, er du mere bekymret om at undgå en forestående død. Overdrevne scenarier som denne hjælper handlingens tempo, men nogle af dem er bare for langt ude. Du føler dig som en karakter i en Michael Bay film, men selv når det sker, har du det heldigvis sjovere end hvis du rent faktisk sad og så en Michael Bay film.



Uanset hvad, så er vores fokus her på Tom's Hardware på komponenternes performance i spillet. Vi brugte derfor ikke tid på multiplayer-delen eller zombie-spillet. Vi brugte udelukket den tid vi havde, på at finde den mest krævende del af singleplayer kampagnen til testen. Det viste sig at være den tykke jungle-ildkamp lige efter 'wingsuit base jump' i "Celerium"-banen.

Men før vi kommer der til, tager vi et kig på spillets billedkvalitet.
Skrevet af Martin Graversen
Seneste opdateret den: