AfterDawn.com

Vi tager et kig på Core i7-4770K


Vi har fået fingre i en sample af Intels kommende Core i7-4770K processor. Vi sammenligner dens performance med Ivy Bridge- og Sandy Bridge-baserede processorer, så du har en idé om, hvad du kan forvente, når Intel officieelt introducerer Haswell arkitekturen.

Vi er kommet i besiddelse af en Core i7-4770K, baseret på Intels Haswell mikro-arkitektur. Det er ikke den færdige chip vi har med at gøre, men i forhold til endnu tidligere steppings (og drivere) er vi mere komfortable med at lave et preview af CPU'ens performance, sammenlignet med Ivy og Sandy Bridge designs.

Præsentationen under sidste års Developer Forum i San Francisco lærte os alt der var værd at vide om Haswell arkitekturen i sig selv. Men efterhånden som vi nærmer os den officielle lancering, bliver det tydeligere at se hvordan Haswell vil materialisere sig i egentlige produkter. Heldigvis for os, vil nogle af de første CPU'er baseret på Intels nyeste design være rettet mod entusiaster.

Fjerde-generations Intel Core desktop line-up
 Kerner / TrådeTDP (W)Clock rate1 kerne2 kerner3 kerner4 kernerL3 GPUMax. GPU clockTSX
i7-4770K4 / 8843.5 GHz3.9 GHz3.9 GHz3.8 GHz3.7 GHz8 MBGT21.25 GHzNo
i7-47704 / 8843.4 GHz3.9 GHz3.9 GHz3.8 GHz3.7 GHz8 MBGT21.2 GHzYes
i5-4670K4 / 4843.4 GHz3.8 GHz3.8 GHz3.7 GHz3.6 GHz6 MBGT21.2 GHzNo
i5-46704 /4843.4 GHz3.8 GHz3.8 GHz3.7 GHz3.6 GHz6 MBGT21.2 GHzYes
i5-45704 / 4843.2 GHz3.6 GHz3.6 GHz3.5 GHz3.4 GHz6 MBGT21.15GHzYes
i5-44304 / 4843 GHz3.2 GHz3.2 GHz3.1 GHz3 GHz6 MBGT21.1 GHzNo
i7-4770S4 / 4653.1 GHz3.9 GHz3.8 GHz3.6 GHz3.5 GHz8 MBGT21.2 GHzYes
i5-4570S4 / 4652.9 GHz3.6 GHz3.5 GHz3.3 GHz3.2 GHz6 MBGT21.15GHzYes
i5-4670S4 / 4653.1 GHz3.8 GHz3.7 GHz3.5 GHz3.4 GHz6 MBGT21.2 GHzYes
i5-4430S4 / 4652.7 GHz3.2 GHz3.1 GHz2.9 GHz2.8 GHz6 MBGT21.1 GHzNo
i7-4770T4 / 4452.5 GHz3.7 GHz3.6 GHz3.4 GHz3.1 GHz
td>
8 MBGT21.2 GHzYes
i5-4670T4 / 4452.3 GHz3.3 GHz3.2 GHz3 GHz2.9 GHz6 MBGT21.2 GHzYes
i7-4765T4 / 4352 GHz3 GHz2.9 GHz2.7 GHz2.6 GHz8 MBGT21.2 GHzYes
i5-4570T2 / 4352.9 GHz3.6 GHz3.3 GHz--4 MBGT21.15 GHzYes

Ifølge Intels nuværende designplaner, så skal både dual- og quad-core LGA 1150 modeller udstyres med GT2 grafik konfigurationen med 20 execution units. Der vil også komme mobile dual- og quad-core modeller i rPGA-sokkel udgaven med samme grafik setup. Alt det du ser i tabellen herover er dog LGA 1150-baseret. De understøtter to DDR3-1600 kanaler i 1.5 V og en 800 MHz minimumsfrekvens. De deler også en 16-banet PCI Express 3.0 controller, AVX2 understøttelse samt understøttelse for AES-NI. Fire af de listede modeller understøtter ikke Intels nye Transactional Synchronization Extensions (TSX). Vi er ikke sikre på, hvorfor Intel vil bruge en feature, der er designet til at håndtere CPU locking mere effektivt, til at adskille de forskellige modeller. Men det ser ud til at være tilfældet.

Den længe ventede GT3 grafikmotor, med 40 EU'er bliver begrænset til BGA-baserede modeller. Det vil sige modeller, som ikke kan opgraderes. Intel vil lave quad-core med GT3, quad-core med GT2 og dual-core med GT2 versioner i ball grid pakningen. GT3 vil også finde vej til BGA-baserede multi-chip pakker, som inkluderer et Lynx Point chipset. Det vil i så fald være en dual-core model.

Udover de processorer, som Intel har planer om at lancere her om nogle måneder, vil vi også blive introduceret til 8-series platformen, som lige nu går under navnet Lynx Point. De mest komplette udgaver af Lynx Point PCH'en vil inkorporere seks SATA 6 Gb/s porte, 14 USB porte (seks af dem er USB 3.0), otte baner anden-generations PCIe samt en skærmudgang.

Chipsettet vil være fysisk mindre end forgængerne (23x22 mm i desktop udgaven i forhold til 27x27) samt have færre pin-forbindelser. Det skyldes at der er blevet plads til flere ting på selve CPU'en. Førhen blev otte Flexible Display Interface baner forbundet mellem processor og PCH. Selvom man før kunne finde en indbygget DisplayPort controller direkte på chippen, så var VGA, LVDS samt digitale skærmgrænseflader og audio controller alle placeret på chipsettet. Nu er alle tre digitale porte samlet på selve processoren, sammen med audio og DisplayPort. LVDS er helt droppet, såvel som seks af FDI banerne.
Skrevet af: Chris Angelini
Oversat af:: Michael Larsen
Seneste opdateret den: