AfterDawn.com

Crysis 3: Prophet vender tilbage


Crysis 3 byder på en fantastisk grafik og det er bygget med en engine, der bringer selv de stærkeste PC'er i knæ. Er det spilbart på low-end hardware? Kan vi spille på højeste detaljegrad med aktuel grafikhardware? Vore benchmarks giver os svaret.


Crysis serien repræsenterer mere end blot triple-A first-person shootere. For PC gamere er det en manifestation af en af de flotteste grafikmotorer på markedet. Hver ny udgivelse sætter større og større krav til hardwaren og giver et forvarsel på hvad vi kan forvente fra spil i de kommende år. Selvom Crysis 2 skuffede os lidt, ved at have haft en konsol-centreret udviklingsproces, så lover Crysis 3 at bringe dit system i knæ, ganske som originalen. Crytek går tilbage til rødderne, lader det til, så man skal ikke forvente at kunne afvikle det på selv den bedste tilgængelige hardware, med højeste grafikindstillinger og i de højeste skærmopløsninger.



Men vi skal heller ikke afsløre for meget. Lad os snakke om selve spillet først og fremmest. Crysis 3 foregår 20 år efter begivenhederne i Crysis 2 i en dystopisk fremtid, hvor de fremmede Ceph væsenerne er borte og hvor CELL organisationen har indtaget en Big Brother rolle. Du indtager rollen som Prophet (ja, den gut der skød sig selv i hovedet i begyndelsen af Crysis 2) efter at have været i stasis i lang, lang tid.

De nye omgivelser er ikke noget man sådan lige ville have forventet. Man bevæger sig rundt i et tropisk, tilgroet og forladt New York City. Der er altså igen masser af jungle action.



Når det kommer til gameplayet, så føles Crysis 3 meget som Crysis 2. Du skal stadig holde styr på energien i din nanosuit, jonglere mellem usynlighed og ekstra armor afhængigt af hvornår det er mest hensigtsmæssigt. Der er dog et par nye våben denne gang (inklusiv en bue, som kan bruges selv når man er usynlig) samt et nyt hacking mini-game (meget brugbar mod automatiske turrets), et nyt opgraderingssystem for din nanodragt og så er der naturligvis nye og stærke fjender. I sin kerne er gameplayet dog det samme. Det er sikkert også meget godt. Crysis 2 gjorde det godt, når det kom til kampsekvenser. Men ligesom tidligere, skal man ikke forvente for meget fra den kunstige intelligens. Men nu kan fjenderne i det mindste falde tilbage og finde cover, hvis de har taget skade.



Hvis du kunne lide Crysis 2, vil du også kunne lide Crysis 3. Der er nye omgivelser og nyt legetøj, en succesfuld og raffineret kombination.



Nu vi har fået det af vejen, så lad os tage et nærmere kig på spillets billedkvalitet.
Skrevet af: Don Woligroski
Oversat af:: Michael Larsen
Seneste opdateret den: