AfterDawn.com

De bedste gaming CPU'er til prisen: April 2013


I denne måneds opdatering diskuterer vi AMD's kommende mobile Richland-APU. Vi kommer også ind på Intels Core i7-4770K og nogle forventede prisændringer. Vi oplyser desuden en række informationer om AMD's kommende tablet-orienterede APU, ved navn Temash.

Hvis du ikke har tid til at sætte dig ind i diverse benchmarks, eller hvis du ikke føler dig 100 % sikker, i din evne til at udvælge den helt rigtige gaming-processor, frygt ej. Vi her på Tom’s Hardware kommer dig til undsætning, med en simpel liste over de bedste gaming CPU’er fra forskellige prisklasser.


Opdateringer i april
Intel
Siden forrige måneds opdatering, må en af de største nyheder være Chris Angelinis artikel: Core i7-4770K: Et preview af Haswells performance. Vi har oversat artiklen til dansk, og den er bestemt et kig værd - Især hvis man som entusiast er nysgerrige efter hvor godt Haswell performer. Det er nemlig Intels fjerde generation Core-arkitektur, der i løbet af sommeren skal erstatte Ivy Bridge. Fremstillet med en 22 nm-proces og flagskibet med quad-core samt Hyper-Threading, kan Core i7-4770K suge op til 84 W med en standard clockfrekvens på 3,5 GHz og en maksimal Turbo Boost-frekvens på 3,9 GHz.

I trådede programmer, var vores testprocessor alt fra 7 til 13 % hurtigere end Core i7-3770K, men vi bemærkede dog et par forskellige tilfælde, hvor ydeevnen var lavere end forventet. Det gælder for eksempel for L2-cache båndbredden. Det er muligt, at den endelige markedsudgave bliver hurtigere, men det bliver ikke meget. Den integrerede grafikchip, HD Graphics 4600, var dog noget bedre end den eksisterende HD Graphics 4000, selvom den på ingen måde kan måle sig med et mainstream grafikkort. GT3-konfigurationen, som Intel har planer om at gøre tilgængelig for BGA-produkter til mobile platforme, kommer uden tvivl til at imponere endnu mere.

Ud over den nye Core-generation, som eftersigende bliver lanceret til Computex i begyndelsen af juni, er der ikke rigtig noget nyt fra Intel. Vi har ikke engang bemærket nogen betydelige prisændringer.


AMD
AMD's processorpriser står også næsten stille. Ligesom deres ærkerival, har det også været en meget stille måned for AMD.

Vi er for tiden mest interesseret i selskabets Jaguar-APU-arkitektur, selv om den ikke har meget med desktop-gaming at gøre. AMD har selv offentliggjort, at Sonys PlayStation 4 kommer til at have otte Jaguar-baserede kerner, sammen med 18 udregnings-enheder, der til sammen kan yde 1,84 TFLOPS. Jaguar-arkitekturen vil i fremtiden også dukke op i selskabets kommende Kabini- og Temash-APU'er til henholdsvis ultrabooks og tablets. Du kan forvente, at høre mere om disse mobile-orienterede komponenter i den nærmeste fremtid.


Bemærkninger til vores anbefalinger
  • Denne liste er kun tiltænkt gamere som vil have det bedste til prisen. Hvis du ikke spiller computerspil, er processorerne fra denne liste ikke nødvendigvis det bedste valg for dig.

  • Kriterieret for at komme med på listen er udelukket baseret på performance i forhold til prisen. Vi erkender dog, at flere faktorer kan påvirke ens beslutning, så som platformens pris eller CPU’ens overclocknings potentiale, men vi vil helst ikke komplicere processen.

  • Priser og tilgængelighed ændrer sig konstant for hardware. Vi kan derfor ikke give 100 % præcise prisoplysninger i artiklen, men vi kan liste nogle gode processorer i forskellige prisklasser, som du højst sandsynligt ikke vil fortryde at købe.

  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med E-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra de fysiske butikker eller fra udlandet. Der er desuden tale om priser for detail CPU’er. Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter, som også kan være tilgængelig i detailhandlen.

Skrevet af: Don Woligroski
Oversat af:: Martin Graversen
Seneste opdateret den: