AfterDawn.com

De bedste gaming CPU’er til prisen: August 2012


Der er ikke kommet nogen nye CPU'er siden sidst, men vi har bemærket en række prisreduceringer af AMD's CPU- og APU-familier, samt en håndfuld nedskæringer i Intels line-up. Vi har foretaget et par mindre ændringer i vores anbefalingsliste, men det lader generelt til, at det er tid til at vente på Trinity og Piledriver.

Hvis du ikke har tid til at sætte dig ind i diverse benchmarks, eller hvis du ikke føler dig 100 % sikker, i din evne til at udvælge den helt rigtige gaming-processor, så frygt ej. Vi her på Tom’s Hardware kommer dig til undsætning, med en simpel liste over de bedste gaming CPU’er fra forskellige prisklasser.


Opdateringer i august

AMD
Vi venter stadig spændt på, at de Trinity-baserede APU'er til desktopmarkedet dukker op i detailhandlen, selvom vi allerede har set et par OEM-maskiner ude i det fri. Vi venter også stadig på, at de første Piledriver-baserede FX CPU'er dukker op. For AMD lader åbenbart vente på sig lidt endnu. De største nyheder vi kan rapportere i denne måned omhandler derfor kun nedjusteringer af CPU-priser. Man kan selvfølgelige tolke de omfattende nedskæringer på tværs af virksomhedens processor-sortiment, som et bevist på, at de vil have solgt ud af deres lagere, og dermed gøre plads til nye modeller, men der kan kun være tale om en formodning fra vores side af.

Vi har på det seneste bemærket, at A4-3300, A4-3400, A6-3670K og FX-6100 er faldet med 20-60 kroner til henholdsvis 350, 390, 605 og 840 kroner. Det er selvfølgelig rart at spare lidt penge, men ingen af disse mindre nedskæringer, har en reel påvirkning af vores anbefalinger. Athlon II X3 450 er også nede på 470 kroner, men den er ikke længere relevant for gamere.

Hvis det danske processormarked arter sig efter det amerikanske, kan vi se frem til nogle lidt større besparelser på A6-3650, A8-3850 og A8-3870K. De danske forhandlere eller AMD i Danmark lader dog indtil videre vente på sig, da de forsat ligger på henholdsvis 600, 710 og 770 kroner. Ud af de tre modeller, er A8-3870K'eren den mest interessante, på grund af dens ulåste multiplier, et imponerende overclockningspotentiale og så er den modsat de andre allerede faldet lidt i pris. Ingen af de tre modeller er dog ideelle til et gaming-system, men -3870K'eren er et interessant budgetorienteret valg for dem, der har et skrabet budget, men som stadig gerne vil tweake deres hardware.

Vi har dog bemærket et betydeligt fald i FX-serien, hvor FX-8150 er gået fra et prisskilt på 1.410 kroner til 1.200 kroner. Den kan måske virke som et attraktivt alternativ, hvis du kører mange trådede programmet, men prisen er stadig alt for høj, i forhold til dens performance i spil. AMD's FX-4170 blev desuden nedjusteret med knap 50 kroner til 920 kroner, og er dermed en nær konkurrent til Intels 860 kroners Core i3-2120. Men selv om FX-4170'eren har en meget højere clockfrekvens på 4,2 GHz, en oplåst multiplier og et fornuftigt overclockningspotentiale, er den nød til at suge et dobbelt så højt strømforbrug, for at åbne den samme framerate som i3-2120. Hvis prisen havde været på lige fod eller lidt under i3'eren, ville vi have anbefalet den.


Intel
Vi har heller ikke så meget nyt at rapportere fra Intel-lejren. Core i5-3470 er blevet 50 kroner billigere og koster nu 1.400 kroner, men den tilbyder alligevel ikke det samme pris/ydelsesforholdet, som vi kender fra Intels ulåste Core i5-3570K. Vores anbefalinger forbliver derfor som de er.

Intels referenceskema for udgivelser i tredje kvartal nævner en Celeron B830, G550T og en Pentium G645T, men ingen af disse energibesparende enheder er interessante for gamere. Nyhedssiden DonanimHaber rapporterer også om en forventet lavenergi Core i5-3350P-model, og det kommende high-end flagskib Core i7-3970X Extreme, der kører med en hastighed på 3,5 GHz (4 GHz med Turbo Boos). Vi forventer dog ikke, at der bliver ændret betydeligt på vores Intel-baserede anbefalinger, før de frigiver Haswell-arkitekturen i midten af 2013. Vi ser også frem til introduktionen af Ivy Bridge-E i tredje kvartal af 2013.


Bemærkninger til vores anbefalinger
  • Denne liste er kun tiltænkt gamere som vil have det bedste til prisen. Hvis du ikke spiller computerspil, er processorerne fra denne liste ikke nødvendigvis det bedste valg til dit behov.

  • Kriterierne for at komme med på listen er kun baseret på ydeevne til prisen. Vi erkender at der i den sidste ende er flere faktorer som har en betydning for den endelige pris, som f.eks. platformens pris eller CPU'ens overclocknings potentiale, men vi vil helst ikke komplicere processen.

  • Priser og tilgængelighed ændrer sig konstant for hardware. Vi kan derfor ikke give 100 % præcise prisoplysninger i artiklen, men vi kan liste nogle gode processorer i forskellige prisklasser, som du højst sandsynligt ikke vil fortryde at købe.

  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med E-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra de fysiske butikker eller fra udlandet. Der er desuden tale om priser for detail CPU'er. Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter som også er tilgængelig i detailhandlen.

Indholdsfortegnelse

  1. 1. De bedste gaming CPU’er til prisen, opdateringer i august
  2. 2. De bedste gaming CPU'er: Under 750 kroner
  3. 3. De bedste gaming CPU'er: 750 - 1.300 kroner
  4. 4. De bedste gaming CPU'er: Over 1.300 kroner
  5. 5. Gaming CPU hierarki
Skrevet af Martin Graversen
Seneste opdateret den: