AfterDawn.com

De bedste gaming CPU'er til prisen: Februar 2013


Seks nye processorer er kommet på markedet siden vores opdatering i forrige måned. AMD's flagskib FX-8350, baseret på Piledriver-arkitekturen, er faldet til et mere fornuftigt prisniveau. Hvordan vil disse ændringer påvirke vores anbefalinger? Læs videre og find ud af det!

Hvis du ikke har tid til at sætte dig ind i diverse benchmarks, eller hvis du ikke føler dig 100 % sikker, i din evne til at udvælge den helt rigtige gaming-processor, frygt ej. Vi her på Tom’s Hardware kommer dig til undsætning, med en simpel liste over de bedste gaming CPU’er fra forskellige prisklasser.


Opdateringer i februar
AMD
Kun én af de seks nye processorer er fra AMD: A10-5700. Det er i bund og grund en underclocket A10-5800K'er med en låst multiplikator og en lavere 65 W TDP. APU'ens standard clockfrekvens ligger på 3,4 GHz, mens Turbo Core-teknologien under de rette omstændigheder kan øge den til 4 GHz. Til sammenligning kører A10-5800K'eren som udgangspunkt med 3,8 GHz og op til 4,2 GHz med Turbo. 5700'eren har derudover en integreret grafikmotor med 384 shader-kerner, der kører med 740 MHz i stedet for 800 MHz.

Til 900 kroner, koster A10-5700 omkring 10 kroner mere end A10-5800K. Det er dybest set det lavere termiske loft, som man betaler den høje pris for. Den nye chip er derfor ikke særlig interessant for os, da vi fokuserer på gaming-orienterede maskiner. A10-5700 deler desuden clockhastigheder med den ulåste og grafikfri Athlon II X4 750K, som kun koster 570 kroner.

Du har måske læst nyheden om en Piledriver-baserede FX-4130'er, men det er desværre ikke sandt. FX-4130 blev lanceret sidste år og anvender AMD's Bulldozer-mikroarkitektur. Producenten sænkede i forrige måned prisen på -4130'eren til 740 kroner, hvilket matcher det -4100'eren plejede at koste. Det er stadig en 125 W-processor, der kører med 3,8 GHz (3,9 GHz med Turbo). Den nye chip bruger ifølge AMD mindre strøm i idle end FX-4100'eren, og den kommer ligeledes med en bedre kølingsløsning.

Selv om den ikke er ny, så faldt AMD's flagskib FX-8350 for nyligt til omkring 1340 kroner. Dette burde ærlig talt have været dens lanceringspris, da det er niveauet hvor den sammenlignet med Intels Core i5-familie leverer maksimalt valuta for pengene i trådede programmer. FX-serien kan dog stadig ikke udkonkurrere Intels middelklasses- og high-end-processorer, når det kommer til gaming, så på trods af prisjusteringen ændrer vi ikke på vores anbefalingsliste.


Intel
Intel har udgivet fem nye chips i denne måned. Fire af dem er dog lavbudget dual-core CPU'er uden Hyper-Threading, og som vi allerede har nævnt, vil vi for eftertiden ikke anbefale den slags processorer (Læs mere om hvorfor i: 18 CPU'er og APU'er til under 1.500 kroner, benchmarket). 400 kroners-Celeron G1620 kører med 2,7 GHz, en 2 MB delt L3-cache og en 55 W TDP. 320 kroners-G1610 har de samme grundlæggende specs med 2,5 GHz. 660-kroners Pentium G2130 og 430 kroners-Pentium G2020 er ligeledes normeret til 55 W, men de har begge en større 3 MB del L3-cache og de kører henholdsvis med 3,2 og 2,9 GHz. Alle disse lavbudget komponenter er baseret på Intels Ivy Bridge-arkitektur og bruger op til 10 W mindre end de Sandy Bridge-baserede modeller de erstatter.

830 kroners-Core i3-3210 understøtter meget vel Hyper-Threading, og lover bedre gaming performance end Intels Celeron- og Pentium-chips, men med en clockfrekvens på 3,2 GHz, er den 100 MHz langsommere end den lignende prissatte i3-3220. Det er derfor begrænset hvor begejstret vi er, for det nye medlem af i3-familien.

Vi ser også flere nyheder om Intels næste generation Haswell-baserede processorer, som for eksempel lækkede PowerPoint-slides, der antyder, at de første chips vil dukke op på dette års Computex i Taipei (den 4.-8. juni). Haswell benytter den samme 22 nm-produktionsteknologi som Ivy Bridge-arkitekturen, og de forventes at have en betydeligt bedre integreret GPU.


Bemærkninger til vores anbefalinger
  • Denne liste er kun tiltænkt gamere som vil have det bedste til prisen. Hvis du ikke spiller computerspil, er processorerne fra denne liste ikke nødvendigvis det bedste valg for dig.

  • Kriterieret for at komme med på listen er udelukket baseret på performance i forhold til prisen. Vi erkender dog, at flere faktorer kan påvirke ens beslutning, så som platformens pris eller CPU’ens overclocknings potentiale, men vi vil helst ikke komplicere processen.

  • Priser og tilgængelighed ændrer sig konstant for hardware. Vi kan derfor ikke give 100 % præcise prisoplysninger i artiklen, men vi kan liste nogle gode processorer i forskellige prisklasser, som du højst sandsynligt ikke vil fortryde at købe.

  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med E-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra de fysiske butikker eller fra udlandet. Der er desuden tale om priser for detail CPU’er. Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter, som også kan være tilgængelig i detailhandlen.

Skrevet af Martin Graversen