AfterDawn.com
Vi så fornyligt AMD introducere deres nye flagskib FX-9000-serie og Athlon X2 370K. Derudover faldt selskabets tre-moduls FX-6300-processor 50 kroner i pris. Vi dokumenter også en række ekstra prisnedsættelser på en håndfuld AMD- og Intel-processorer.

Hvis du ikke har tid til at sætte dig ind i diverse benchmarks, eller hvis du ikke føler dig 100 % sikker, i din evne til at udvælge den helt rigtige gaming-processor, frygt ej. Vi her på Tom’s Hardware kommer dig til undsætning, med en simpel liste over de bedste gaming CPU’er fra forskellige prisklasser.


Opdateringer i juli
AMD har netop udgivet deres FX-9000-serie, hvilket nu er selskabets flagskibsprocessorer. FX-9590 kommer med en 4,7 GHz standard clockfrekvens, men med Turbo Core kan den komme op på 5 GHz. Den er endnu ikke tilgængelig i Danmark, men på det amerikanske marked koster den $ 900 ~ 6.400 kroner (med moms). Det er dyrere end en Core i7-3930K-processor plus et bundkort. Og hvis du vil købe et komplet system med processoren, kommer du samlet set nemt over 11.000 kroner. FX-9370 er lillebroren med en clockfrekvens på 4,4 GHz og op til 4,7 GHz via Turbo Core. Med et forventet prisskilt på 2.500 kroner, er den betydeligt billigere.

Begge sælges som OEM-løsninger uden kølere, og de er angiveligt beregnet til systembyggere, der ved, hvad der skal til, for at holde en 220 W-CPU nede på en stabil temperatur. Begge chips er baseret på den eksisterende Piledriver-arkitektur, der i øjeblikket anvendes af FX-4300, -6300, og -8300-serierne. Det er derfor også uklart, hvorfor AMD har valgt at skifte til 9000-nummereringen. Uden nogen benchmarks, er det svært at sige, hvordan de klarer sig i spil, men baseret på deres prissætning, kan vi ikke forestille os, at de nogensinde kommer til at overgå konkurrerende Core i7'er.

Den eneste anden processor, der er dukket op i løbet af den sidste måned er AMD's Athlon X2 370K. Den er baseret på en revideret Richland-arkitektur, designet til Socket FM2, har en 4 GHz standard clockfrekvens (4,2 GHz via Turbo Core), en ulåst multiplikatorratio og en 65 W TDP, alt sammen for ~450 kroner (når den engang kommer til Danmark). Selvom den justerbare multiplikator frister, bliver vi nød til at afvige fra at anbefale en dual-core processor. Vores amerikanske modersite vil til gengæld føre den fire-kernede Athlon II X4 750K igennem deres benchmark-laboratoriet, så vi kan blive klogere på dens performance og overclockningskapacitet. Du kan læse mere om AMD's nye Richland-kerner i vores den engelsksprogede artikel: AMD A10-6700 And A10-6800K Review: Richland Hits The Desktop.

Priserne på AMD's CPU'er er faldet en smule siden sidst. Den største nyhed, i denne omgang, er FX-6300's fald på 50 kroner, hvilket dog næsten er 100 kroner mindre end dens nedjustering på det amerikanske marked. For 800 kroner, leverer denne seks-kernede processor bestemt noget for pengene, og overflødiggøre quad-core FX-4300 til samme pris. Selvom Intels 850 kroners-Core i3-3220 er en bedre gaming-chip, er FX-6300'eren naturligvis nemmere at overclocke, takket være dens ulåste multiplikator. Hvis du har planer om at køre arbejdsprogrammet, der er optimeret til flere kerner (det er de fleste tests i vores benchmark-pakke), så vil FX'erens tre Piledriver-moduler højst sandsynligt levere en overlegen performance uden for spil.

Derudover forventes A8-5600K, FX-8120 og FX-8150, at falde en 50-70 kroner i pris i den nærmeste fremtid, hvis de altså arter sig efter de amerikanske prissvingninger. Det vil dog ikke umiddelbart ændre på vores anbefalinger, men brugere af krævende arbejdsprogrammer bør måske blive interesseret i de mere prisoverkommelige FX-chips med fire Piledriver-moduler (otte kerner).

Priserne på Intels Haswell-baserede CPU'er er også faldet en smule. Core i5-4670K har været helt nede på 1530 kroner, en nedjustering på 120 kroner, som Core i5-4570 også forventes at imitere. Selskabets mest moderne arkitektur vil med tiden erstatte de tilsvarende Ivy Bridge-baserede Core i5-3570 og -3570K. De mindre dyre CPU'er bevarer dog indtil videre deres positioner på vores anbefalingsliste, da Haswell ikke giver os nogen overbevisende grund til at spendere mere på dem.


Bemærkninger til vores anbefalinger
  • Denne liste er kun tiltænkt gamere som vil have det bedste til prisen. Hvis du ikke spiller computerspil, er processorerne fra denne liste ikke nødvendigvis det bedste valg for dig.

  • Kriterieret for at komme med på listen er udelukket baseret på performance i forhold til prisen. Vi erkender dog, at flere faktorer kan påvirke ens beslutning, så som platformens pris eller CPU’ens overclocknings potentiale, men vi vil helst ikke komplicere processen.

  • Priser og tilgængelighed ændrer sig konstant for hardware. Vi kan derfor ikke give 100 % præcise prisoplysninger i artiklen, men vi kan liste nogle gode processorer i forskellige prisklasser, som du højst sandsynligt ikke vil fortryde at købe.

  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med E-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra de fysiske butikker eller fra udlandet. Der er desuden tale om priser for detail CPU’er. Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter, som også kan være tilgængelig i detailhandlen.

Skrevet af: Don Woligroski
Oversat af:: Martin Graversen
Seneste opdateret den: