AfterDawn.com

De bedste gaming CPU'er til prisen: juni 2013


Processormarkedet har i denne måned været ualmindelig aktiv. Intel lancerede deres Haswell arkitektur. AMD introducerede en række Richland-baserede APU'er, hvorefter de sænkede prisen på FX-8350.

Hvis du ikke har tid til at sætte dig ind i diverse benchmarks, eller hvis du ikke føler dig 100 % sikker, i din evne til at udvælge den helt rigtige gaming-processor, frygt ej. Vi her på Tom’s Hardware kommer dig til undsætning, med en simpel liste over de bedste gaming CPU’er fra forskellige prisklasser.


Opdateringer i juni
Intel
Officielt kendt som Intels fjerde-generation Core-arkitektur, er Haswell den nyintroducerede efterfølger til Ivy Bridge. Der er dog indtil videre kun Core i5 og i7 Haswell-baserede desktop-processorer tilgængelige detailmarkedet.

Kerner
/ tråde
Std.
frekv.
Maks. turboL3HD GraphicsGPU-
maks. frekv.
TDPPriser
DKK
Fjerde-gen. Core i7-familie
4770T4/82,5 GHz3,7 GHz8 MB46001200 MHz45 W-
4770S4/83,1 GHz3,9 GHz8 MB46001200 MHz65 W2.140,-
47704/83,4 GHz3,9 GHz8 MB46001200 MHz84 W2.130,-
4770K4/83,5 GHz3,9 GHz8 MB46001250 MHz84 W2.400,-
4770R4/83,2 GHz3,9 GHz6 MBIris Pro52001300 MHz65 W-
4765T4/82,0 GHz3,0 GHz8 MB46001200 MHz35 W-
Fjerde-gen. Core i5-familie
4670T4/42,3 GHz3,3 GHz6 MB46001200 MHz45 W-
4670S4/43,1 GHz3,8 GHz6 MB46001200 MHz65 W-
4670K4/43,4 GHz3,8 GHz6 MB46001200 MHz84 W1.700,-
46704/43,4 GHz3,8 GHz6 MB46001200 MHz84 W1.570,-
45704/43,2 GHz3,6 GHz6 MB46001150 MHz84 W1.400,-
4570S4/42,9 GHz3,6 GHz6 MB46001150 MHz65 W1.380,-
44304/43,0 GHz3,2 GHz6 MB46001150 MHz84 W1.320,-


Haswell har en lidt bedre CPU-performance sammenlignet med Ivy Bridge, men den har samtidigt også et lidt højere termisk niveau (potentielt strømforbrug). Vores amerikanske modersite har haft Core i7-4770K under luppen i den engelsksprogede artikel: The Core i7-4770K Review: Haswell Is Faster; Desktop Enthusiasts Yawn. I artiklen afslørede Chris Angelini desværre et skuffende resultat, da flagskibet Core i7-4770K ikke er mere effektiv end -3770K, som den erstatter.

HD Graphics 4600-komponentet, som man finder i desktop-chipsne, er dog noget hurtigere end Ivy Bridges HD Graphics 4000, men den er stadig ikke hurtige nok til at overhale AMD's væsentligt billigere Socket FM2-baserede APU'er. De få Iris Pro-baserede modeller bliver angiveligt endnu hurtigere, men det vil på ingen måde gavne desktop-gamere, da Intel ikke har planer om at implementere chippen i de mere entusiastorienterede modeller. Diskrete grafikkort er stadig det eneste fornuftige valg til gaming, og vi har endnu ikke set noget, der tyder på, at nogen af de nye Haswell-baserede modeller er mere værd end de tilsvarende Ivy Bridge-baserede CPU'er, som vi allerede er bekendte med.

Intels prisfastsættelser forbliver nogenlunde stabile efter lanceringen af Haswell. I USA er Core i7-3770K'eren er blevet $10 (72 DKK med moms) billigere, sandsynligvis for at give plads til Core i7-4770K. Core i3-2120 og -3225 er desuden begge faldet med $5 (30 DKK med moms). De pågældende CPU'er er dog ikke blevet nedjusteret på det danske marked, men mon ikke vi snart kan forvente det?


AMD
Imens Intel opdaterede deres CPU'er, lancerede AMD et par desktop-orienterede APU'er, som er bygget på det velkendte Trinity-design. Richland-baserede komponenter var allerede tilgængelig på det mobile marked, men nu er de også ude i mere kraftfulde variationer:

ModelRadeonTDPCPU kernerStd./maks. CPU-frekv.Samlet
cache
Radeon kernerGPU-
frekv.
UlåstPriser
DKK
A10-6800KHD 8670D100 W44,1/4,4 GHz4 MB384844 MHzYes1.050,-
A10-6700HD 8670D65 W43,7/4,3 GHz4 MB384844 MHzNo1.040,-
A8-6600KHD 8570D100 W43,9/4,2 GHz4 MB256844 MHzYes840,-
A8-6500HD 8570D65 W43,5/4,1 GHz4 MB256800 MHzNo850,-
A6-6400KHD 8470D65 W23,9/4,1 GHz1 MB192800 MHzYes550,-
A4-4000HD 7480D65 W23,0/3.21 MB128724 MHzNo320,-


Richland er som tidligere nævnt et meget lille skridt op fra Trinity. Den er udstyret med strømoptimeringer og i nogle tilfælde højere clockfrekvenser. Den måske største ændring er 2133 MT/s-hukommelsesunderstøttelsen med A10-6800K. Armeret med hurtig hukommelse, er APU'en lige præcis i stand til at udkonkurrere AMD's diskrete Radeon HD 6670 med DDR3.

Men fra en gamers synspunkt, er det et ikke særligt imponerende grafikkort, så Richland får ingen indflydelse på månedens anbefalinger. En dedikeret CPU kombineret med et fysisk grafikkortkort er stadig uden sammenligning den bedste måde, at opnå en reel spilbar oplevelse. Du kan læse mere om de desktop-orienterede Richland-APU'er i den engelsksprogede artikel: AMD A10-6700 And A10-6800K Review: Richland Hits The Desktop.

AMD's historie tager dog en drejning til det bedre med en sen, men velkommende ankomst: Den Trinity-baserede Athlon X4 750K er endelig tilgængelig på det Nordamerikanske marked, her i landet har vi dog haft adgang til den i noget længere tid. Det er et interessant produkt af to grunde; for det første er det rimeligt billigt, og for det andet har den en ulåst multiplier. Selvom Socket FM2-platformen ikke er særlig fremtidssikret, bør entusiaster på et meget begrænset budget overveje denne CPU på grund af dens overclockningspotentiale. Athlon X4 740 er også tilgængelig, men selv om den er lidt billigere, så er den låst og er derfor ikke spor interessant for os.

Derudover er AMD's priser faldet en smule. FX-8320 er på nuværende tidspunkt til røget ned fra 1.120 til 1.080 kroner, men set ud fra det amerikanske marked, ryger den nok snart ned på ~950 kroner. Det vil i høj grad øge dens værdi for entusiaster, der arbejder med meget tråddet programmet, og som nyder godt af en fornuftig gaming-performance. Beslutningen var svær, men vi har besluttet, at beholde denne processor på vores anbefalingsliste. Men hvis man alene ser på framerates i spil, er den stadig på niveau med Intels billigere Core i3-3220 og oven i det bruger den mere strøm. Du bør dog stadig overveje denne otte-kernede chip, hvis dine behov strækker sig ud over spil og ind i indholdsskabende- og produktivitetsorienterede programmer.


Bemærkninger til vores anbefalinger
  • Denne liste er kun tiltænkt gamere som vil have det bedste til prisen. Hvis du ikke spiller computerspil, er processorerne fra denne liste ikke nødvendigvis det bedste valg for dig.

  • Kriterieret for at komme med på listen er udelukket baseret på performance i forhold til prisen. Vi erkender dog, at flere faktorer kan påvirke ens beslutning, så som platformens pris eller CPU’ens overclocknings potentiale, men vi vil helst ikke komplicere processen.

  • Priser og tilgængelighed ændrer sig konstant for hardware. Vi kan derfor ikke give 100 % præcise prisoplysninger i artiklen, men vi kan liste nogle gode processorer i forskellige prisklasser, som du højst sandsynligt ikke vil fortryde at købe.

  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med E-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra de fysiske butikker eller fra udlandet. Der er desuden tale om priser for detail CPU’er. Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter, som også kan være tilgængelig i detailhandlen.

Skrevet af: Don Woligroski
Oversat af:: Martin Graversen
Seneste opdateret den: