AfterDawn.com

De bedste grafikkort til prisen: December 2011


Julen står for døren og akkompagneres af et nyt GeForce GTX 560 Ti 448 Core, en række produkter der er svære at opstøve og sæsonbaserede prisstigninger. Derudover et par rygter om de kommende næste-generations Radeon HD 7000 og GeForce 600 familier.

Detaljerede grafikkortspecifikationer og anmeldelser er fremragende - hvis altså du har tid til at foretage den research der skal til. Men det en gamer har brug for, er at vide hvilket grafikkort der er bedst indenfor et givent budget. Så hvis du ikke har tid til at researche benchmarkene, eller sætter du tvivl ved din egen evne til at vælge det rigtige grafikkort, så frygt ej. Vi her på Tom's Hardware kan assistere dig med en simpel liste over de bedste gaming grafikkort til prisen.

Opdateringer for december

Vi har kun et enkelt nyt produkt at snakke om i denne måned og det er GeForce GTX 560 Ti 448 Core. Men til en pris der kun er godt 100 kroner lavere end GeForce GTX 570 kortet, ser det ud til at være prissat helt forkert her i Danmark og idet det er et limited edition kort, skal vi kun forvente at se det på markedet i få måneder. Navnet er lidt vildledende, da det ikke er afledt af GeForce GTX 560 overhovedet. I stedet er det baseret på flagskibs GPU?en GF110, som ellers hidtil har været begrænset til brug i GeForce GTX 570/580 modellerne. Det er egentlig blot et GeForce GTX 570 kort med en deaktiveret streaming multiprocessor, hvilket giver 448 shader cores, 56 texture units, 40 ROP?er og 732/950 MHz core/memory clocks. Performancen ligger et sted mellem GeForce GTX 560 Ti?en og GeForce GTX 570, men er tættere på det hurtigste af de to. AMD?s Radeon HD 6950 1 GB er dog stadig et bedre køb til pengene, men ambitiøse overclockere vil måske være fristet af det nye kort, fordi det har potentiale til at overgå GeForce GTX 570 med en beskeden overclock. Læs mere om det nye kort i artiklen: Nvidia GeForce GTX 560 Ti 448 Core anmeldelse: GF110 på kur.

Selvom det var den eneste nye introduktion den seneste måned, ved vi med sikkerhed, at AMD?s Radeon HD 6990 udgik fra markedet for noget tid siden og det er efterhånden rigtig svært at finde. GeForce GTX 590 kortet er angiveligt stadig i produktion, men det er også blevet svært at opstøve. Nvidias GeForce GT 240 er så godt som helt væk, men nu er Radeon HD 5570 kortet også begyndt at forsvinde fra butikshylderne. Selv Radeon HD 5670 kortet er ved at være besværligt at finde.

Da flere kort er begyndt at forsvinde fra markedet, kan vi så småt begynde at spekulere i introduktionen af den næste generation. Vi har allerede hørt flere rygter om at Radeons nye mobile 28 nm dele skulle ankomme i løbet af december måned og Nvidias GeForce 610M, GT 630M og GT 635M er allerede blevet spottet i beta drivere. Disse er også blevet rygtet til at komme i løbet af december måned, men bliver sandsynligvis baseret på den samme Fermi arkitektur, som vi ser i GeForce 400 og 500 serierne. Vi hører, at Nvidias desktop produkter først kommer engang i starten af næste år. Men det er altsammen stadig blot rygter.

Ellers er der ikke så meget mere at rapportere udover en håndfuld små prisjusteringer og det kan du sikkert takke julesæsonen for. De små ændringer har dog ikke den store indflydelse på vore anbefalinger. Vi har dog fjernet anbefalingen af GeForce GTX 460 1 GB, da den er begyndt at nærme sig prisen for GeForce GTX 560 og Radeon HD 6870 kortene.

Lidt noter angående vor anbefalinger

Her er et par retningslinier når du læser denne artikel:
  • Dette er en liste for gamere der vil have den bedste ydelse til prisen. Hvis du ikke spiller computerspil, så er grafikkortene på denne liste dyrere end det du vil have behov for. Vi har tilføjet en referencekolonne i hierarkiskemaet med integrerede grafikprocessorer til dette formål.

  • Kriteriet for at komme på listen er strengt taget forholdet mellem pris og performance. Vi erkender at anbefalinger for brug af flere grafikkort, som eksempelvis to Radeon kort i CrossFire, eller to GeForce kort i SLI typisk kræver et bundkort der understøtter enten CrossFire eller SLI samt et kabinet med nok plads til at installere mere end ét grafikkort. Det kræver også en mere muskuløs strømforsyning i forhold til hvad et enkelt grafikkort kræver og de vil med al sandsynlighed udlede mere varme end et enkelt kort ville gøre. Det er en god idé at have disse faktorer i tankerne, når du overvejer hvilket udstyr du har tænkt dig at købe. I de fleste tilfælde forsøger vi at finde et enkelt kort som hæderligt alternativ i nogenlunde samme prisklasse, for dem der ikke ønsker et dual-grafikkort setup.

  • Priser og tilgængelighed ændrer sig fra dag til dag. Vi kan ikke basere vore beslutninger på kort der flukturerer i pris konstant, men vi kan anbefale nogle gode grafikkort, som du med al sandsynlighed ikke vil fortryde til de priser vi nævner.

  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med e-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra de fysiske butikker eller fra udlandet.

  • Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter, som også er tilgængelig i detailhandlen.
  • Skrevet af Michael Larsen
    Seneste opdateret den: