AfterDawn.com

De bedste grafikkort til prisen: November 2012


Der har ikke været de store grafikkortlanceringer den seneste måned, men priserne har rykket sig lidt og det har haft indflydelse på vore anbefalinger i denne måned. Vi kan godt lide når vore favoritprodukter falder i pris, så læs videre for at få de slibrige detaljer.

Detaljerede grafikkortspecifikationer og anmeldelser er fremragende - hvis altså du har tid til at foretage den research der skal til. Men det en gamer har brug for, er at vide hvilket grafikkort der er bedst indenfor et givent budget. Så hvis du ikke har tid til at researche benchmarkene, eller sætter du tvivl ved din egen evne til at vælge det rigtige grafikkort, så frygt ej. Vi her på Tom's Hardware kan assistere dig med en simpel liste over de bedste gaming grafikkort til prisen.

Opdateringer for november

Nvidia har sendt de sidste Kepler-baserede grafikkort på markedet, så de nu har en komplet portefølje i 600-serien. Derfor forventer vi ikke nogle nye kort fra dem lige foreløbigt. AMD derimod har ikke udsendt nogle nye grafikkort længe og vi ved ikke nøjagtigt hvornår vi kan forvente deres næste generation "Sea Islands"-baserede Radeon HD 8000 kort. Uden nogle nye grafikkort i horisonten må vi tage til takke med det udvalg der er og så ellers vente på næste generation.

Priserne på enkelte grafikkort er faldet en smule og selvom det ikke er alverden, så er det alligevel nok til at få indflydelse på vore anbefalinger. Eksempelvis er GeForce GTX 650 Ti faldet til en pris på ca. 1.100 kroner og det resulterer i en prisforskel på 200 kroner op til Radeon HD 7850 1 GB. Det fortjener en fuld anbefaling.

Nvidias GeForce GTX 670 er ligeledes faldet i pris og det resulterer ligeledes i en fuld anbefaling. Radeon HD 7970 er ca. 200 kroner dyrere mens GHz Edition udgaven får anbefalingen som det hurtigste single-GPU grafikkort til prisen.

Udover de få prisændringer er der ikke sket det helt store på markedet. Tjek tilbage i næste måned for at se hvad der rører sig og for at se hvilke grafikkort vi vil anbefale.

Lidt noter angående vore anbefalinger

Her er et par retningslinier når du læser denne artikel:
  • Dette er en liste for gamere der vil have den bedste ydelse til prisen. Hvis du ikke spiller computerspil, så er grafikkortene på denne liste dyrere end det du vil have behov for. Vi har tilføjet en referencekolonne i hierarkiskemaet med integrerede grafikprocessorer til dette formål.

  • Kriteriet for at komme på listen er strengt taget forholdet mellem pris og performance. Vi erkender at anbefalinger for brug af flere grafikkort, som eksempelvis to Radeon kort i CrossFire, eller to GeForce kort i SLI typisk kræver et bundkort der understøtter enten CrossFire eller SLI samt et kabinet med nok plads til at installere mere end ét grafikkort. Det kræver også en mere muskuløs strømforsyning i forhold til hvad et enkelt grafikkort kræver og de vil med al sandsynlighed udlede mere varme end et enkelt kort ville gøre. Det er en god idé at have disse faktorer i tankerne, når du overvejer hvilket udstyr du har tænkt dig at købe. I de fleste tilfælde forsøger vi at finde et enkelt kort som hæderligt alternativ i nogenlunde samme prisklasse, for dem der ikke ønsker et dual-grafikkort setup.

  • Priser og tilgængelighed ændrer sig fra dag til dag. Vi kan ikke basere vore beslutninger på kort der flukturerer i pris konstant, men vi kan anbefale nogle gode grafikkort, som du med al sandsynlighed ikke vil fortryde til de priser vi nævner.

  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med e-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra de fysiske butikker eller fra udlandet.

  • Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter, som også er tilgængelig i detailhandlen.
  • Skrevet af Michael Larsen
    Seneste opdateret den: