AfterDawn.com

De bedste grafikkort til prisen: Oktober 2011



Her lidt forsinket, diskuterer vi hvordan de seneste prisændringer berører valget af grafikkort og samtidig sørger vi over at have mistet Nvidias GeForce GTX 460 768 MB. Det er også på tide at snakke om nogle af de potentielle ændringer i grafikkortlandskabet i det sidste kvartal af 2011.

Detaljerede grafikkortspecifikationer og anmeldelser er fremragende - hvis altså du har tid til at foretage den research der skal til. Men det en gamer har brug for, er at vide hvilket grafikkort der er bedst indenfor et givent budget. Så hvis du ikke har tid til at researche benchmarkene, eller sætter du tvivl ved din egen evne til at vælge det rigtige grafikkort, så frygt ej. Vi her på Tom's Hardware kan assistere dig med en simpel liste over de bedste gaming grafikkort til prisen.

Opdateringer for oktober:

Da der ikke blev lanceret nogle nye nævneværdige grafikkort i september måned, er den største nyhed faktisk, at en af vore favoritkort er forsvundet. I sidste måned var vi bekymret over det få antal GeForce GTX 460 768 MB, der var tilgængelig til salg hos de store amerikanske forhandlere Newegg og TigerDirect. Herhjemme ser det også noget skrabet ud, med kun ganske få hits på søgninger hos enkelte forhandlere. Nvidia har indrømmet, at GeForce GTX 460 768 MB muligvis blev faset ud når GeForce GTX 550 Ti blev lanceret, men vi havde håbet på, at se kortet forblive på markedet for at fortsætte med at konkurrere med AMD's Radeon HD 6790. AMD kortet er nu det eneste der er værd at gå efter til ca. 900 kroner. Derudover er GeForce GT 240 GDDR5 kortet alt for dyrt i forhold til Radeon HD 5670 i 500-kroners klassen.

Vi er ikke sikker på hvad vi skal mene om dette. Vi ved at løvens andel af volume og profit skal findes i den laveste ende af prisskalaen. Nvidia har traditionelt set været en ubarmhjertig konkurrent når det kommer til grafikkort til under 1.000 kroner og virksomheden grundlagde praktisk talt budgetsegmentet med GeForce 2 MX. Så hvad er det der sker? Det relativt nye GeForce GT 545 har masser af potentiale til at være en habil kandidat til under 1.000 kroner, men vi har endnu ikke rigtig set det hos online forhandlerne og de fysiske forretninger, som Best Buy tager alt for meget for kortet. Af en eller anden grund bliver dette lovende produkt stort set kun brugt i OEM systemer, på trods af dets online potentiale.

Normal ser vi uregelmæssigheder i prisen lige inden nye produktlanceringer. Men alt tyder på, at den næste store GeForcee opdatering først kommer i 2012. Rygtet siger, at også Radeon HD 7000 serien først kommer til næste år. Men nu har grafikkortproducenterne det også normalt nemmere med at holde kortene tæt til kroppen, end eksempelvis Intel og AMD med deres CPU'er. Så en 2011 produktlancering (eller die-shrink opdatering) ville ikke overraske os.

Realistisk set giver et Radeon HD 5770/6770 til 800 kroner nogle ok frame rates i en opløsning på 1920 x 1080 i et væld af spil på markedet. Måske føler grafikkortindustrien ikke, at der er behov for bedre hardware endnu. Den gode nyhed for gamere er, at der er en flod af triple-A titler til pc, som enten lige er kommet ud, eller som er på vej; RAGE, Battlefield 3 og Elder Scrolls: Skyrim er blot nogle få af de grafisk krævende produkter, som sætter din hardware på prøve og som fremskynder innovation.

Til trods for de ting der sker bag lukkede døre, er vore anbefalinger stort set de samme denne måned, med kun små ændringer i prisen her og der. Radeon HD 6870 er faldet en smule, men det har alligevel været nok til, at den har skubbet GeForce GTX 560 af pinden på den delte førsteplads til ca. 1.250 kroner, selvom det performer lige godt. Vi kunne klage over manglen på nye produkter i horisonten, men vi har aldrig haft så mange kort der giver fuld valuta for pengene til under 1.500 kroner før. Idet der ikke er udsigt til en ny API i den nærmeste fremtid, kan købere roligt vælge et DirectX 11 grafikkort til en god pris og være forsikret om, at det ikke bliver forældet lige med det samme.

Lidt noter angående vor anbefalinger

Her er et par retningslinier når du læser denne artikel:
  • Dette er en liste for gamere der vil have den bedste ydelse til prisen. Hvis du ikke spiller computerspil, så er grafikkortene på denne liste dyrere end det du vil have behov for. Vi har tilføjet en referencekolonne i hierarkiskemaet med integrerede grafikprocessorer til dette formål.

  • Kriteriet for at komme på listen er strengt taget forholdet mellem pris og performance. Vi erkender at anbefalinger for brug af flere grafikkort, som eksempelvis to Radeon kort i CrossFire, eller to GeForce kort i SLI typisk kræver et bundkort der understøtter enten CrossFire eller SLI samt et kabinet med nok plads til at installere mere end ét grafikkort. Det kræver også en mere muskuløs strømforsyning i forhold til hvad et enkelt grafikkort kræver og de vil med al sandsynlighed udlede mere varme end et enkelt kort ville gøre. Det er en god idé at have disse faktorer i tankerne, når du overvejer hvilket udstyr du har tænkt dig at købe. I de fleste tilfælde forsøger vi at finde et enkelt kort som hæderligt alternativ i nogenlunde samme prisklasse, for dem der ikke ønsker et dual-grafikkort setup.

  • Priser og tilgængelighed ændrer sig fra dag til dag. Vi kan ikke basere vore beslutninger på kort der flukturerer i pris konstant, men vi kan anbefale nogle gode grafikkort, som du med al sandsynlighed ikke vil fortryde til de priser vi nævner.

  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med e-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra de fysiske butikker eller fra udlandet.

  • Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter, som også er tilgængelig i detailhandlen.
  • Skrevet af Michael Larsen
    Seneste opdateret den: