AfterDawn.com

De bedste SSD’er til prisen: Juli 2013


Nedskæringer af NAND-produktionen tidligere på året har resulteret i kaotiske prisændringer. Nogle SSD'er gået op, mens andre er faldet i pris. De fleste koster dog fortsat under 6 kroner per gigabyte. Med udgangspunkt i de seneste markedsændringer opdaterer vi vores anbefalinger fra marts.

Detaljerede specifikationer og anmeldelser af solid-state-drev er fantastiske, men kun hvis man har den nødvendige tid til at fordybe sig i dem. En hver entusiast har i den sidste ende udelukket brug for den bedste SSD indenfor et bestemt budget.

Men hvis du ikke har tiden til at sætte dig ind i alle anmeldelserne, eller hvis du ikke føler dig helt sikker i din evne til udvælge det helt rigtige drev, så frygt ej. Vi her på Tom’s Hardware kommer dig til undsætning med en enkel liste over de bedste SSD’er i forskellige prisklasser.


Juli opdateringer: Stilhed før stormen?
Vores 'Bedste SSD'er til prisen'-artikler har været sat på pause i et par måneder, grundet interne ændringer hos vores amerikanske redaktion. Taget de mange seneste ændringer på solid-state-markedet i betragtning, er det dog et godt tidspunkt at få revideret vores anbefalingsliste.

Som entusiast inden for lagringsenheder, er jeg særlig opmærksom på performance- og prisudviklingen, og jeg har derfor svært ved ikke at beklage mig over, at SSD'er generent er begyndt at blive dyrere. Vi har været vant til en konstant faldende pris-per-gigabyte, som resultat af fremstillingsteknologiernes udvikling. Denne faktor lader dog til at være betydeligt aftagende for tiden.

Det er ikke til at vide, i hvor lang tid dette kommer til at vare. Heldigvis er ikke alle nyheder fra SSD-branchen dårlige. Vi har fortsat adgang til uhørt lave priser. Så hvis du endnu ikke har købt din første SSD, eller har planer om at købe en til dit næste high-end system, er det stadig et rigtig godt tidspunkt at købe et solid-state-drev. De seneste tilbud leverer lynhurtig performance og de største kapaciteter vi nogensinde har set. Du kan både få en SSD og slippe for at leve af havregrød resten af måneden.



Det kan meget vel tænkes, at hele branchen tager et tiltrængt pusterum, før markedet endnu engang tager fart. I den nærmeste fremtid, forventer vi nye 2,5" modeller fra vores foretrukne producenter. Nye controllere, formfaktorer og interfaces er også på vej. Som en desktop-fyr, er det dog svært at forestille, at hurtigere lagringsenheder vil gøre nogen mærkebar forskel, i sær når en stor del af SSD'ernes tilfældige performance ikke bliver brugt i dag. Men maksimale sekventielle hastigheder på over 1 GB/s lyder helt sikkert indbydende, når man skal flytte rundt på store filer.

Vi elsker høje hastigheder lige så meget som den næste pc-entusiast. Men den reelle virkningskræft af solid-state-lagring, hvad angår boot-tider og performance i programmer, kommer af, ja, at du bare har en SSD. Selv et drev så gammelt og så (relativt) langsomt som Intels gamle 40 GB X25-V, repræsenterer meget godt den moderne SSD-oplevelse. Skiftet til en mere moderne enhed vil under de fleste omstændigheder kun hjælpe en smule på hastigheden. Det betyder i praktisk, at du ikke bør vælge din næste SSD udelukket på baggrund af performance-resultater. Pris, kapacitet og andre funktioner er ofte vigtigere end drevenes råstyrke.

I de kommende måneder, vil eksisterende SATA-baserede SSD'er begynde at blive erstattet af SATA Express- og M.2-baserede (tidligere NGFF)-enheder. Der er i begge tilfælde tale om formfaktorer. SATA Express er designet til desktops, og vil først blive tilgængelig med Intel Z79 Express-baserede bundkort i starten af 2014. En SATA Express-port vil understøtte op til to PCI Express-baner eller en enkel SATA-forbindelse, og en SATA Express-enhed understøtter op til to PCIe-baner. M.2 er bærbar- og tablet-orienteret, og understøtter op til fire PCIe-baner eller en SATA-port. Den gode nyhed er, at selv om vi er på kanten til næste generation interfaces, er der ingen grund til at holde sig fra de eksisterende SATA-drev. De vil nemlig beholde deres kompatibilitet i fremtiden, hvilket er betryggende for din investering.


Bemærkninger til vores anbefalinger
Et par retningslinjer man bør huske, når man læser resten af artiklen:

  • Hvis du ikke har brug for meget hurtigt at kopiere flere gigabyte data eller loade spil på et øjeblik, er der ikke noget galt i at holde sig til en mekanisk harddisk. Denne liste er tiltænkt folk, der ønsker den performance og reaktionsevne, som SSD'er bringer til bordet, indenfor et specifikt budget. Og nu hvor Intels Z68 Express-chipset er tilgængeligt, kan idéen om SSD-baserede caching også spille ind, for de mindre krævende entusiaster.
  • Vi benytter adskillige kriterier til at rangere alle SSD'erne. Vi forsøger at ligestille ydeevne og kapacitet på hvert prisniveau, og derudfra anbefale det drev vi mener, er det bedste valg, baserede på vores egne erfaringer, sammen med indsamlede informationer fra andre sider. Nogle personer går udelukket op i performance, men man kan ikke ignorer kapacitets-dilemmaet, når man forsøger at balancere prisen med andre variabler. Hvis man for eksempel ejer et mobilet system, har man typisk kun plads til et drev. Og på en desktop har man både brug for et operativsystem, krævende programmer og spil. Vi er derfor nød til at prioritere kapaciteten relativt højt.
  • Priser og tilgængelighed ændrer sig på daglig basis. Vores udvalgte anbefalinger er derfor kun gyldige i op til en måned, efter artiklen er blevet offentliggjort, men vi kan ikke garanterer for noget ud over denne periode. SSD'ers prisfastsættelse er i sært konkurrence orienteret, og en prisforskel på 100 kroner, kan være grund nok til, at en SSD kommer med på listen, mens en anden udelades. Du bør kun bruge vores liste som en guide, når du handler ind, men du bør altid selv dobbelttjekke informationer og priser.
  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med E-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra fysiske butikker og fra udlandet.
  • Der er desuden tale om priser for nye SSD'er. Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter, de kan sikkert repræsenterer nogle gode tilbud, men det går ud over vores mål med denne artikel.
Skrevet af: Christopher Ryan
Oversat af:: Martin Graversen
Seneste opdateret den: