AfterDawn.com

De bedste SSD’er til prisen: oktober 2012


Hvis du endnu ikke har erstattet din harddisk med en SSD, er det tid til at få gjort noget ved det. Forhandlerne har endnu engang skåret betydeligt i priserne, og 256 GB-drev til under 1.400 kroner er særdeles fristende. Vi har dog hørt rygter om hvorfor SSD'er er så billige, og vi tror ikke det er en vedvarende tendens.

Detaljerede specifikationer og anmeldelser af solid-state-drev er fantastiske, men kun hvis man har den nødvendige tid til at fordybe sig i dem. En hver entusiast har i den sidste ende udelukket brug for den bedste SSD indenfor et bestemt budget.

Men hvis du ikke har tiden til at sætte dig ind i alle anmeldelserne, eller hvis du ikke føler dig helt sikker i din evne til udvælge det helt rigtige drev, så frygt ej. Vi her på Tom’s Hardware kommer dig til undsætning med en enkel liste over de bedste SSD’er i forskellige prisklasser.


Opdateringer i oktober

Med lanceringen af Samsungs 840 Pro (Samsung 840 Pro SSD: Større hastighed, lavere strømforbrug og Toggle-Mode 2.0), er SSD-scenen lidt spændende igen. Dette er uden tvivl det hurtigste og mest energieffektive solid-state-drev vi nogensinde har testet (og det siger en del, taget i betragtning af hvor mange drev, der har været forbi vores laboratorie). Alle på Toms Hardware deler denne holdning, herunder det amerikanske- og tyske hold, der uafhængigt har gennemført deres egne tests.

Vores konklusion kommer dog med dens egen lille bemærkning: Da Samsung sendte prøveeksemplarer ud til lanceringen, valgte de kun at sende 512 GB-udgaven. Vi forstår godt hvorfor. SSD-producenterne vil gerne sættes i et så godt lys som muligt, og når det kommer til solid-state-drev, klarer de større modeller sig generelt bedst. Det er derfor meget almindeligt, at 256 GB og større SSD'er bliver sendt ud først.

Vi har ikke kunne teste nogen af de mindre 840 Pro'er, selv om nogle leverandører allerede tager i mod forudbestillinger. Indtil vi er i stand til at benchmarke 64, 128 og 256 GB-modellerne, vil vi udelukke Samsungs nye højtydende familie fra vores hierarkitabel. Vi forventer naturligvis, at ydeevnen som minimum matcher 830-serien, men vi er nød til at validere dette, før vi kan foretager eventuelle anbefalinger.

Ud over 512 GB 840 Pro, har vi også Samsungs 840 (ikke-pro) i vores laboratorium. Som du måske allerede ved, er den udstyret med såkaldte TLC (triple-level cell) NAND, et evolutionært fremskridt fra de eksisterende MLC (multi-level cell) NAND, som er i stand til at gemme to bits per hukommelsescelle. Et højere antal af bits per celle øger naturligvis datatæthed, men det reducerer til gengæld også levetiden og performance. Dette drev vil heller ikke dukke op i vores anbefalingsliste, da vi endnu ikke har testet det.


Bemærkninger til vores anbefalinger
Et par retningslinjer man bør huske, når man læser resten af artiklen:
  • Hvis du ikke har brug for meget hurtigt at kopiere flere gigabyte data eller loade spil på et øjeblik, er der ikke noget galt i at holde sig til en mekanisk harddisk. Denne liste er tiltænkt folk, der ønsker den performance og reaktionsevne, som SSD'er bringer til bordet, indenfor et specifikt budget. Og nu hvor Intels Z68 Express-chipset er tilgængeligt, kan idéen om SSD-baserede caching også spille ind, for de mindre krævende entusiaster.
  • Vi benytter adskillige kriterier til at rangere alle SSD'erne. Vi forsøger at ligestille ydeevne og kapacitet på hvert prisniveau, og derudfra anbefale det drev vi mener, er det bedste valg, baserede på vores egne erfaringer, sammen med indsamlede informationer fra andre sider. Nogle personer går udelukket op i performance, men man kan ikke ignorer kapacitets-dilemmaet, når man forsøger at balancere prisen med andre variabler. Hvis man for eksempel ejer et mobilet system, har man typisk kun plads til et drev. Og på en desktop har man både brug for et operativsystem, krævende programmer og spil. Vi er derfor nød til at prioritere kapaciteten relativt højt.
  • Priser og tilgængelighed ændrer sig på daglig basis. Vores udvalgte anbefalinger er derfor kun gyldige i op til en måned, efter artiklen er blevet offentliggjort, men vi kan ikke garanterer for noget ud over denne periode. SSD'ers prisfastsættelse er i sært konkurrence orienteret, og en prisforskel på 100 kroner, kan være grund nok til, at en SSD kommer med på listen, mens en anden udelades. Du bør kun bruge vores liste som en guide, når du handler ind, men du bør altid selv dobbelttjekke informationer og priser.
  • Priserne er baseret på de bedste priser fra danske webshops med E-mærket. Priserne vil helt sikkert variere fra fysiske butikker og fra udlandet.
  • Der er desuden tale om priser for nye SSD'er. Vi nævner ingen brugtpriser eller priser på OEM-produkter, de kan sikkert repræsenterer nogle gode tilbud, men det går ud over vores mål med denne artikel.
Skrevet af Martin Graversen
Seneste opdateret den: