AfterDawn.com

Sværhedsgrader: Vejen til Inferno er brolagt med tilfredsstillende frustrationer


Det tog mig cirka 14 timer at gennemføre sværhedsgraden Normal. Det kan dog nemt gøres hurtigere, hvis man ikke konsekvent vil udforske alle afkroge og se alle filmsekvenserne. Selve spiloplevelsen af min første gennemspilning, var dog ofte på grænsen til at være kedeligt nemt.



Blizzard forsøger selvfølgelig at ramme bredt, ved at casual gamere og nybegyndere kan have det sjovt uden de store anstrengelser. Jeg savnede dog den spændende følelse af at udforske skumle fangekældre, og konstant være på vagt overfor dødsensfarlige fjender. I stedet kunne jeg nærmest løbe lige igennem de ellers så modbydelige monstre, uden at løfte meget mere end min pegefinger.



Hvis jeg ikke får reel modstand, begynder jeg hurtig at kede mig, men hvis man lige som mig syntes Normal var alt for nemt, kan man roligt se frem til de næste sværhedsgrader. Efter man har gennemført spillet første gang, kan man nemlig gentage hele historien på Nightmare. Spillet bliver pludseligt meget svære, og min Witch Doctor fik virkelig kamp til stregen. Det er nok også en af de blødeste karakterer i spillet - Det fortæller jeg i hvert fald mig selv, når jeg tænker tilbage på de utallige gange jeg døde i Nightmare.



Den næste sværhedsgrad hedder Hell, og herefter kommer den fjerde og sidste ved navn Inferno, som udelukket er tiltænkt karakterer på level 60 med rigtig godt udstyr. Det er her fårene bliver skilt fra bukkene, for det kræver en intens indsats at kunne gennemføre Inferno. Det udstyr og guld monstrene og bosserne dropper, bliver selvfølgelig også gradvist bedre for hver sværhedsgrad.

Det kan lyde forkert, men selv om spillet i bund og grund er en finpudset og optimeret udgave af Diablo II, skiller det sig alligevel i høj grad ud fra mængden af nutidens spil. I mange nyere spil bliver historien nemlig ofte prioriteret højere end ens interaktionsfrihed, og man bliver, i lidt overdreven forstand, nærmest ført igennem en interaktiv film, frem for at ens evner bliver udfordret. Nogle af de mest mindeværdige spil er ofte de mest udfordrende, og med den påstand hører Diablo III til blandt klassikerne.



Hvis spillet som standard ikke er svært nok, kan man desuden starte en ny karakter i Hardcore-mode. Selve spillet bliver teknisk set ikke sværere, men ens karakter har kun et liv. Selv om du har investeret flere uger, måneder eller år på en karakter, kan du med et enkelt forkert træk miste alt dit dyrebare udstyr og din tidsopslugende avatar. Hardcore-mode på Inferno er en forfriskende "ny" standard for hvor svært et spil kan være.



I den sidste ender minder Diablo III dog meget om World of Warcraft, for det handler i højere grad om hvor godt dit udstyr er, frem for hvor dygtig du er til spillet. Det kan derfor være en rigtig god idé, at kigge forbi det integrerede auktionshus, hvis du ikke kan komme videre. Det bliver i øvrigt snart muligt at købe og sælge udstyr for rigtige penge.

Indholdsfortegnelse

  1. 1. Introduktion & historien
  2. 2. Sværhedsgrader
  3. 3. Gameplay & grafik
  4. 4. Konklusion
Skrevet af Martin Graversen