AfterDawn.com

Gameplay: Monsterdræbning på fantasifuld vis


I Diablo III kan man vælge imellem fem forskellige karakterklasser: Barbarian, Monk, Witch Doctor, Demon Hunter og Wizard. Deres kampstile er vidt forskellige, og for hver klasse man prøver får man en ny spiloplevelse. Fælles for dem alle er tilfredsstillelsen, ved at nedkæmpe den ene horde af dæmoner efter den anden, i et forvirrende virvar af skrig, lysglimt og blod. Blizzard har desuden udvidet spillernes muligheder, ved at man nu kan tilpasse ens armors farver, og ved hjælp af en Blacksmith og Jeweler kan man fremstille nye items.



Ved første øjekast virker Diablo III's gameplay utroligt simpelt. Man har kun seks tilgængelige spell-knapper, hvor man kan placere sine unikke spells. Hver karakter har dog et større arsenal af forskellige spells, der endvidere kan tilpasses med tilhørende runer, samt tre passive spells. Det simple system bliver derfor hurtigt kompleks, da man af gangen kun må udvælge seks aktive spells, af de omkring 100 forskellige spells. Du kan dog frit ændre dine spells på farten, og du får løbende adgang til nyere og i nogle tilfælde bedre spells.



Spell-systemets kompleksitet resulterer i en fantastisk alsidighed. En karakter som Munken kan for eksempel både fungere som tank, healer eller han kan uddele øretæver i bedste Chuck Norris-stil. Denne mulighed for løbende at tilpasse ens specifikke rolle, er en stor fordel i multiplayerdelen.

Du er nemlig altid online i Diablo III, og den såkaldte Coop-del er en velintegreret del af spillet, da du frit kan hoppe ind og ud af dine venners spil. Spillet tilpasser sig desuden automatisk alt efter hvor mange man er, med bedre loot og sværere monstre. Jeg ser desuden frem til den kommende PVP-del, hvor man alene eller sammen med sine venner kan udfordrer andre spillere i dueller til døden.



Sammenlignet med Diablo II, har Blizzard gjort meget for gameplayets brugervenlighed. Man samler for eksempel automatisk guld op, man skal ikke længere vælge attributter (Læs: Strength, Dexterity, Intelligence og Vitality) og ens spells bliver automatisk bedre for hvert level man stiger. Det virker derfor en smule paradoksalt, at auktionshusets design er virker så begrænset og infleksibelt.



Når alt kommer til alt, minder den drivende kræft i spillets gameplay meget om en enarmet tyveknægt. Spillet er på mange planer fyldt med åbenlyse gentagelser, men i bedste ludomanstil fortsætter man i håbet om, at den næste boss dropper et endnu bedre våben. Det kan for nogle virke kedeligt og for ensformigt, mens andre ikke kan give slip på det. Spillet er selvfølgelig væsentligt mere underholdende end en enarmet møntsluger.



Det er for undertegnede fuldt ud acceptabelt, at man konsekvent skal være online når man spiller Diablo III. Hvis man kunne spille singleplayer-delen offline, ville man have meget nemmere ved at piratkopiere spillet, eller endnu værre modificere ens karakterer med tredje parts programmer. Blizzard havde dog nogle alvorlige problemer på lanceringsdagen, og log ind-problemerne fortsatte i mindst to uger efter. Det er virkelig skamligt, at virksomheden, der siden 2004 har administreret det enorme onlinespil World of Warcraft, havde så alvorlige serverproblemer. De har dog løst de fleste børnesygdomme, og de hysteriske fans har endeligt noget bedre at give sig til, end at give spillet uhensigtsmæssigt lave karakter på Metacritic.com, eller uploade YouTube-videoer hvor de i en koffeinrus hidser sig op over et spil til 350 kroner.


Grafik: Helvede har aldrig set smukkere ud


Blizzard har selv udviklet spillets DirectX 9-motor, og vi har allerede taget et nærmere kig på spillets ydeevne i artiklen: "Diablo III performance analyse". I bedste Blizzard-stil kan alle være med, for spillet er på ingen måde krævende. Diablo III ser nu alligevel fantastisk ud, på trods af den forældede spilmotor og de lave specifikationskrav. Der sidder nok også en del skuffede entusiaster der ude, da de absolut intet for ud af deres high-end gamingsystemer i Diablo III.



Diablo III foregår i et mere realistisk miljø, end for eksempel det tegneserieagtige Warcraft-univers. I løbet af spillets handling vandrer man blandt andet igennem dunkle landsbyer, mørke kældre, en udtørrede ørken og en gigantisk fæstning. Spillets baggrundsgrafik minder i stilen meget om et maleri, og man kan næsten fortabe sig i de mange detaljer.



De onde monstre kommer desuden i alle størrelser og afskygninger, og deres legemsdele og blod flyver sporadisk til alle sider, når man først begynder at svinge ens våben. Monstrenes AI er generelt ikke særlig gennemtænkt, da de fleste udelukkede løber lige imod en. Karakterne, inklusiv ens egen, bevæger sig desuden meget stift og ensformigt.
forrige  | næste

Indholdsfortegnelse

  1. 1. Introduktion & historien
  2. 2. Sværhedsgrader
  3. 3. Gameplay & grafik
  4. 4. Konklusion
Skrevet af Martin Graversen