AfterDawn.com

Spiller du Defense Of The Ancients 2?


Dota 2 er en af de mest populære spil lige for tiden og så er det endda free-to-play. Hvilken hardware kræver det egentlig for at køre med gode framerates? Der er ikke de store systemkrav. Vi tester lidt forskellige CPU'er og GPU'er i forskellige indstillinger.

Det originale Defense of the Ancients (DotA) er ikke et standalone spil; det er en modifikation til Warcraft III: Reign of Chaos. Men det er nok en af de mest populære mods nogensinde og DotA repræsenterer et blueprint for en hel subgenre af RTS spil kaldet multiplayer online battle arena eller MOBA. DotA er inspirationskilde til Dota 2 og League of Legends (LoL), som begge er free-to-play spil i MOBA kategorien. De er tilmed nogle af de mest spillede spil i verden.

For dem der ikke er bekendt med MOBA genren, så er her en kort forklaring. Der er to baser, i hver sin ende af kortet og en base til hvert hold. Målet er at ødelægge fjendens base. Tre veje eller stier forbinder baserne. Low-level enheder spawner automatisk med jævne mellemrum fra hver base og begiver sig ud ad en af de tre stier. Det betyder, at der hele tiden er kampe i gang på de tre stier.

Hvert hold har tre forsvarstårne på hver sti i sin ende af kortet (dvs. ni tårne per hold). Disse strukturer slår hårdt mod fjendtlige soldater og spillere, men de kan destrueres med lidt god vilje. Det betyder, at kampene ofte foregår ved tårnene.


Det sker altsammen automatisk. Til forskel fra et typisk RTS spil, hvor du selv skal indsamle ressourcer, bygge strukturer og træne enheder. Du styrer her kun din hero, som kan stige i level og få en række opgraderbare powers. Ens rolle kan bedst beskrives som support for AI soldaterne. Spillerne skal altså sørge for at være med på frontlinien i kampen og være med til at ødelægge fjendens tårne. Missionen er at lave en åbning i fjendens forsvar, så AI'en kan sætte et effektivt angreb ind. Der er fem spillere pr hold som naturligvis ikke opdeles ligeligt mellem de tre stier. Når en spiller dør, respawner han i sit holds base, efter en kort periode.

Det er MOBA i en nøddeskal. Det lyder simpelt, men strategierne kan overraskende nok være ganske indviklede. Spil som Dota 2 og LoL har heroes med vidt forskellige powers. Enhver arketype er dækket ind. Nye heroes er en del af forretningsmodellen, da kosmetiske items til karaktererne kan købes. Nogle items giver fordele i spillet, men Valve har forpligtet sig til en ægte free-to-play model (ikke pay-to-win), så du vil ikke få en stor fordel ved at købe et item til din karakter.


Det originale DotA mod er nok ansvarlig for MOBA spillenes popularitet i dag, men LoL var det første spil der udnyttede det kommercielt. Det udkom tilbage i 2009 og har den dag i dag over 12 millioner spillere om dagen, mens der i spidsbelastede tidsrum er over fem millioner spillere online samtidigt. Det er betydeligt mere end World of Warcraft.

Men hvis vi skal se lidt på Dota 2, så blev det formelt annonceret i 2010 og udgivet i 2012. Det er udviklet af Valve, som har ansat en af de oprindelige DotA udviklere (kendt som IceFrog), til at designe det. Dota 2 er den spirituelle efterfølger til den originale Warcraft III modifikation.

Hvordan adskiller Dota 2 sig fra LoL? Jeg vil gerne give dig en kort liste over forskelligheder, men vil på forhånd komme med dette forbehold. MOBA'er er nogle af de mest kompetitive, detaljerede, nuancerede multiplayer PvP oplevelser. Jeg vil nok aldrig bruge hundredevis af timer i spillet og jeg vil heller ikke anse mig selv for at være ekspert, så uanset hvad jeg skriver, vil tusindvis af spillere kunne nævne langt mere end jeg har kompileret herunder. Uanset, her er de ting der skiller sig mest ud for mig:


1) Dota 2 giver dig adgang til alle heroes med det samme, hvor du i LoL er begrænset til en roteret liste af heroes. League of Legends giver dig mulighed for at gemme in-game rewards, som kan bruges til at åbne op for en specifik hero. Eller du kan købe dig til den med det samme, ved at bruge rigtige penge.


2) Dota 2 giver spilleren mulighed for at udslette sit holds egne tårne og strukturer, så modstanderne ikke får guld for dem. Det kan du ikke i LoL.


3) Når du dør i Dota 2, så mister du guld, mens den modstander der dræbte dig får både guld og erfaring. I LoL får modstanderen kun erfaring.

Indrømmet, det er ikke en lang liste, men de tre forskelle har en betydelig indflydelse på hvordan de to spil spilles.

Selvom jeg er den første til at indrømme, at jeg ikke er nogen MOBA haj, så ved jeg en del om PC grafik. Der er ingen tvivl om at Dota 2's grafikmotor er langt mere avanceret end LoL's. Lad os tage et nærmere kig.
Skrevet af: Don Woligroski
Oversat af:: Michael Larsen
Seneste opdateret den: