AfterDawn.com

Kan du få højere hastigheder ud af din SSD ved at tilføje flere RAM?


En mindre hardware-opgradering kan have en større effekt end man lige er klar over. Tilføjelsen af flere RAM i din PC kan hjælpe med at reducere skrivninger på din SSD, hvilket potentielt set kan øge dens levetid. Vores benchmarks afslører faktisk en reducering på op til 63% med 16 GB DDR3-hukommelse i forhold til 4 GB.

En række forskellige hardware-opgraderinger kan gøre en aldrende pc hurtigere. En ny processor er måske den mest åbenlyse opgradering, men det kræver også ofte et nyt bundkort, nye RAM og en ny strømforsyning. Et nyt grafikkort er ofte den bedste løsning, især hvis du gamer meget, men to af de nemmeste og mest effektive indkøb er en SSD og mere systemhukommelse.

Overgangen fra en mekanisk disk til solid-state-lagring er formentligt den mest effektive måde, til at få dit system til at føles hurtigere. Tilføjelsen af flere RAM kan dog også skære ned på systemets opstartstid, indlæse programmer hurtigere og give mulighed for at have flere programmer åben på samme tid, uden at systemet overbelastes. Evnen til at lagre mere data i hukommelsen vil desuden betyde, at din CPU vil foretage færre kig ned på dit langsommere lagringsmedie, for at finde de oplysninger den søger.



Men hvad nu hvis din maskine allerede er armeret med en SSD? Vil tilføjelsen af flere RAM så stadig gøre en forskel? vil det kunne forbedre hastigheden yderligere? Eller kan du i stedet skære ned på RAM-udgifterne, og overførere differencen til et bedre grafikkort? Hvor meget kommer ekstra hukommelse til at påvirke skriveoperationer? Vi tager et nærmere kig på disse spørgsmål, ved at køre vores benchmarks gentagende gange med den samme SSD-udstyrede maskine, mens vi varierer mængden af installeret RAM.

Resultatet overraskede os. Kort fortalt, er der ikke noget der hedder: for meget hukommelse i en stationær med solid-state-lagring. Jo mere RAM du tilføjer; jo bedre ser udholdenheden ud og jo bedre I/O-performance får du fra lagringssystemet.

Indholdsfortegnelse

  1. 1. Kan du få højere hastigheder ud af din SSD ved at tilføje flere RAM?
  2. 2. Testsystem og benchmarks
  3. 3. Resultater: Først med 4 GB, derefter med 16 GB RAM
  4. 4. Mere systemhukommelse resulterer i færre skrivninger til din SSD
Skrevet af: Manuel Masiero, Achim Roos
Oversat af:: Martin Graversen
Seneste opdateret den: