AfterDawn.com

Guild Wars 2: Grafikkort og CPU performance guide


Den længe ventede efterfølger til Guild Wars er ankommet og vi har taget et nærmere kig på MMO'en for at fortælle dig hvilken hardware det kræver at spille med den højeste grafikindstilling. Vi tester også for at se hvilken processorarkitektur der fungerer bedst med Guild Wars 2.

Update: Testene i denne artikel er baseret på beta klienten og vi har fået en besked fra Guild Wars 2's lead programmer Chad Taylor, der fortæller os, at spillet er blevet opdateret med performanceoptimeringer inden den færdige build. En af de større ændringer var, at flytte renderen til sin egen tråd. Dette skulle give en mærkbar forskel på maskiner med fire eller flere CPU kerner. Han fortalte også, at flere af standardindstillingerne var blevet tweaket.

Derfor tager vi et nyt kig på Guild Wars 2 på et senere tidspunkt, hvor den færdige build vil blive gået efter i sømmene.


Det originale Guild Wars (som udkom i 2005) var en debut titel fra ArenaNet, en virksomhed der blev startet af tidligere Blizzard udviklere. Guild Wars. Det var lettere at overtale ens venner til at prøve det, da det ikke krævede et løbende abonnement.

ArenaNets forretningsmodel hænger sådan sammen, at man betaler et éngangsbeløb for selve spillet, men derudover betaler man kun for udvidelsespakker. Det fungerede strålende og det var en af forgængerne il de free-to-play modeller vi ser i dag. Det er ved at blive en standard for MMO'er. Selv Bioware har planer om at gå over til free-to-play med sin Star Wars: The Old Republic titel.

Der er masser af MMO'er på markedet. Kan Guild Wars 2 mon formå at skille sig lige så godt ud fra mængden som sin forgænger?


Den fokus på max-level PvP (player versus player), som Guild Wars havde, faldt ikke lige godt i alles smag. Hvis man har for travlt i hverdagen til at sætte tid af til en guild, er det næsten umuligt at få den fulde spiloplevelse fra et MMO, som jo er designet til store grupper af spillere. Nogle spil har fundet måder hvorpå mere casual gamere stadig har noget at spille for, men ofte tvinges man til at slå sig sammen i grupper med folk man ikke kender.

Den rigtige løsning er for en spiller at kunne logge ind og spille sammen med andre, uden at skulle vente på at en ny gruppe tager form. Dette har Guild Wars 2 måske en endnu smartere løsning på: Dynamiske events.


Spillet introducerer ikke spilleren til disse dynamiske begivenheder, overhovedet. I stedet opstår de helt naturligt og flydende. Man kan eksempelvis komme ud for, at en by spontant bliver angrebet af onde styrker. Helt instinktivt stimler spillerne i nærheden sig sammen og kæmper mod den invaderende styrke. Denne type PvE events minder lidt om det man kan opleve i Rift og de opstår uden at man skal stå og vente i kø.

Alle spillere deler experience ligeligt, så kill-stealing tjener intet formål. Det giver et incitament for spillerne til at samarbejde, ikke mindst fordi Guild Wars 2 automatisk skruer op for sværhedsgraden i eventen, afhængigt af hvor mange spillere der er involveret.

ArenaNet hævder, at disse dynamiske begivenheder har længerevarende konsekvenser i spilverdenen og de kan ligefrem have indflydelse på quests.


Udover de dynamiske begivenheder, introducerer Guild Wars 2 også et par andre interessante gameplay elementer. Kamp er baseret på skills og stats, men det involverer også twitch play; timing og ens bevægelser er vigtige. Taktisk placering er afgørende på slagmarken hvor objekter i omgivelserne kan bruges til ens fordel. Elementære melee færdigheder stammer fra den type våben du er udstyret med i stedet for hvilken klasse ens karakter er. Arketyperne er ikke så stringente som i andre titler og det imødekommer mange forskellige spillestile.


I Guild Wars 2 er det naturligvis muligt at skræddersy sine karakterer til mindste detalje. Der er fem racer med hver deres unikke startområde og storyline. De inkluderer Asura (små mystiske videnskabsfolk; minder om gnomes i WoW), Sylvari (plantefolket der minder en del om elvere), mennesker (spillets underdogs, eftersom de har mistet magten fra det første spil), Norn (høje og bredskuldrede barbarer fra norden) og overraskende Charr (den antagonistiske race af krigere fra den første titel).

Oveni det er der otte professioner: mesmer, guardian, necromancer, ranger, elementalist, warrior, thief og engineer. Hver karakters elementære melee færdigheder stammer fra våbnene og der er masser af kombinationsmuligheder, så det er nemt at bygge en unik avatar. Hver karakter har i øvrigt sin egen pet, som ligeledes også kan skræddersys.


Guild Wars 2 virker mere detaljeret og poleret end forgængeren. Det har også en mere overbevisende historie lige fra spillets start. Hver race har sit unikke område og art style.


Spillet har stor fokus på PvP, men der er mere at komme efter i spillet end blot kampe.
Skrevet af Michael Larsen
Seneste opdateret den: