AfterDawn.com

Hvem er hvem indenfor strømforsyninger, 2013: Mærker vs. producenter


Hvis du tror, at alle strømforsyninger er fremstillet af mærket på etikette, kan du godt tro om igen. Vi går i dybden med, hvad der gør en strømforsyning god, og afslører hvem der producerer dem. Du kan faktisk finde masser af kvalitetsmodeller (i stedet for skrotmetal) fra nogle af budgetmærkerne.

Vores amerikanske modersite udgav i 2010 den første artikel i denne serie, efterfulgt af en opdatering i 2011. De fik overvældende positiv feedback, samt en række spørgsmål fra brugerne. De er derfor klar med endnu en omfattende opdatering – vores første i serien.

Flere af producenterne har taget tidligere kritik til sig, og vi har set nyere modeller med bedre komponenter, hvilket resulterer i en generel højere kvalitet. Flere virksomheder har også frivilligt hjulpet os med data og informationer, men det var mere undtagelsen end reglen. De fleste af vores henvendelser via email blev mødt med tavshed. Vi erkender derfor også, at vi ikke er ufejlbarlige. Skulle du støde på eventuelle mangler eller fejl, små som store, må du meget gerne give os besked, så vi kan udvide og tilpasse listen, og sikre os, at den forbliver så aktuel og omfattende som muligt.



Hvem er Hvem?
Vi inddeler først producenterne i tre store grupper, så man bedre kan forstå databasen og hvordan de forskellige virksomheder er forbundet.

1. OEM'er (Original Equipment Manufacturers)
OEM'erne håndterer hele deres produktion internt. Enten designer og fremstiller de udelukket deres egne PSU'er (power supply unit - strømforsyning) (som Enermax) eller også designer og fremstiller de deres eget mærke, samt producerer PSU'er, som designet af andre virksomheder (som f.eks. FSP, HEC og SeaSonic). Nogle af dem fokuserer mest på global eksport og leverer en række modeller, som videresælges under mange forskellige navne og mærkater. Industriområdet omkring Shenzhen i Kina, danner ramme for produktionen af de billigste PSU'er, der bliver solgt over hele kloden.



2. Designere: Uden egenproduktion
Den anden gruppe af virksomheder, udvikler og designer også deres egne produkter. De har dog valgt, at outsource enten hele eller en del af fremstillingsprocessen til andre virksomheder. Et eksempel på dette er Be Quiet. Dem som er bekendte med mærket, bemærkede måske hvordan Be Quiet P7-modellerne var betydeligt bedre end de skuffende P6'ere. De skiftede ganske enkelt producent fra Topower til FSP. Andre eksempler på designere er SilverStone, Corsair, PC Power & Cooling og Tagan.

3. Mærker: med eller uden teknisk involvering
Man kunne formentligt godt have underopdelt denne gruppe. Nogle af PSU-importørerne, som videresælger modeller under deres eget mærke, har en vis indflydelse på kvaliteten og valg af komponenter, mens andre indkøber nogle meget billige produkter, klister deres mærke på, og videresælger dem.

Den tredje gruppe er den mest interessant for pris-orienterede forbrugere, men også den mest usikre hvad angår kvalitet. Du har lige stor sandsynlighed for, at lande en god handel med et rebrandet højkvalitets produkt til en lavere pris, som du er til at blive skuffet af at være for nærig. Nogle gode eksempler på bemærkelsesværdige produkter, er nyere modeller fra Aerocool, som i bund og grund er Cougar-enheder fra Compucase/HEC med et nedsat prisskilt og et komplet redesignet ydre.

Efter mange tests og inspektioner af budgetmodeller (af os, vores læsere og venlige computerforretninger), vil vi anbefale dig, at styrer dine hårdt tjente penge udenom mærkerne Rasurbo, Inter-Tech (Sinan Power, Coba), Tech Solo, LC Power, RaptoxX, Tronje, Xilence, Ultron, World Link, Q-Tec, osv. Vi var i stand til at identificere nogle af disse modeller, uden at se på UL-nummeret, men ved at tjekke de installerede komponenter. De var næsten udelukket produceret af fabrikanter som Enhance, World Link, Andyson, Topower, Casing Macron, and Channel Well.

Manglende beskyttelseskredsløb, lav effektivitet og dårlig byggekvalitet var de største kritikpunkter. Det laveste af de laveste var et europæisk mærke ved navn Hardwaremania24, som fokuserer på OEM-pc'er. I standby-tilstand blev den omkring 80 grader varm, dannede røg over de næste seks timer og lavede til sidst en truttende lyd, før den døde. Computeren blev ikke engang tændt i testforløbet. Efter at have undersøgt PSU'en, fandt vi overhovedet ingen beskyttelse, bortset fra en enkelt langsom sikring.
Skrevet af: Igor Wallossek
Oversat af:: Martin Graversen
Seneste opdateret den: